hej alle

 er der nogen, der kan fortælle mig, hvordan jeg kan skrive en analyse af Søren Ulrik Thomsens digt, som lyder således:

jeg er blevet så enkel og ensom

             som Nordvestkvarteret i slud.

selv efter alle de år bliver jeg lykkelig

over den ukendte kvinde, der vinkede til mig,

da mit tilfældige tog rev sig løs.

Uophørligt syr hendes hvide hånd sekunderne sammen.

                               Det er tid til personlig afvikling,

og jeg har ikke brug for at drømme.

på forhånd mange tak