Debat

Den perfekte ansøgning til studiejob

08. oktober 2009 af Schii (Slettet)

Hejsa :)

Overskriften siger sig selv - hvordan skriver man den perfekte ansøgning til et studiejob? :)

Jeg skal selv til at ansøge, og derfor kunnne det være godt at få et par gode tips. jeg tror
også der er flere derude som kunne bruge en god ide eller flere for at kunne skrive den
perfekte ansøgning :)

Det kunne også være dejligt, hvis der var en (eller flere) som ville ligge deres tidl. ansøgninger
ind her på siden, så man kan blive lidt inspireret :)

Håber det er nogen som kan hjælpe med godt tips og råd ;)
På forhånd tak! :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. oktober 2009 af Shase (Slettet)

Hold dig under en side. Undgå at starte sætninger med "Jeg er" Forklar kort hvorfor du søger. Erfaringer. Baggrund af skole. Evt interesser, og endeligt kontaktoplysninger.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. november 2009 af emul0c

Der er selvfølgelig ikke noget endegyldigt svar til en god ansøgning - de er jo forskellige fra job til job.
En væsentlig ting er, at du skal sørge for at gøre ansøgningen personlig, og den skal matche det job du søger - forsøg gerne at bruge de samme ord, som der bliver brugt i job-opslaget. Hvis en virksomhed f.eks. søger en person der er flexibel, innovativ og pligtopfyldende, så nytter det ikke nødvendigvis at skrive at du er uflexibel, dårlige til at overholde tider og ikke særlig kreativ. Prøv specielt at bruge deres ord.

Start ansøgningen med
1) En kort introduktion, hvor har du set stillingsopslaget samt hvilket job det er du søger
2) Kort beskrivelse af hvem du er og din motivation for at søge jobbet
3) Beskrive dine kvalifikationer til det opslåede job - giv eksempler fra tidligere jobs. Det virker mere troværdigt, hvis du f.eks. op-bakker din historie med et eksempel. Hvis du f.eks. har erfarring med brug af Microsoft Excel, så beskriv hvad du f.eks. har lavet i det - alle og enhver kan jo skrive at de er superbrugere til f.eks. Excel, men med et eksempel virker påstanden troværdig.
4) Afslutning og afrunding.

Din ansøgning må aldrig være mere end én A4 side - CV har som regel ikke nogle længde krav, men sørg for at kun at vise hvad der er relevant. Hvis du f.eks. søger et job som bankassistent, så kan man spørge sig selv om det er relevant at skrive, at man har plukket jordbær da man var 13 år. Nogle steder vil de ikke have at ens CV er mere end en A4 side, men dette er meget forskelligt.

Sørg for at ensrette dit CV og din ansøgning - brug samme skrifttype, størrelse, linjeafstand, marginer, skabelon mv. Det ser meget u-sammenhængen ud hvis du har skrevet din ansøgning i Times New Roman pkt. 12 og dit CV er skrevet med Comic Sans pkt. 11.

Sørg for at dine kontakt detaljer fremgår meget tydeligt på ansøgningen og CV'et. Skriv det eventuelt i headeren.

Overordnet set brug husket ordet KIS, Keep It Simple. Der er ingen grund til at give unødvendige oplysninger der ikke har nogen relevans. Pas også på ikke at trække dig selv ned - hvis du f.eks. bedst kan lide matematiske fag, så lade være med at skrive: "jeg kan bedst lide matematiske fag fordi jeg er knap så god til bløde fag" - så har man allerede trukket sig selv ned ved at skrive man ikke kan lide de bløde fag. Skriv istedet "Jeg kan bedst lide matematiske fag" punktum.

Der er mange delte meninger om hvad der gør en god ansøgning, så ingen kan beskrive hvad den bedste er. Men det kan beskrives hvad der virker godt i mange tilfælde.

Jeg prøver at vedhæfte en ansøgning jeg tidligere har lavet som gav mig en samtale.

Vedhæftet fil:lundbeck-dummy.pdf

Brugbart svar (1)

Svar #3
22. november 2009 af emul0c

 Håber det kan bruges til noget ;-)


Svar #4
25. november 2009 af Schii (Slettet)

Hold da op! tusind tak skal du have, det er en stor hjælp :)


Skriv et svar til: Den perfekte ansøgning til studiejob

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.