Dansk

Tjekkes

17. november 2009 af sweeti14 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, jeg har skrevet et essay på en side, men tænkte om der muligvis er nogen der vil tjekke for komma fejl?

Essayet lyder:

Når man blogger, anvender man meget envejskommunikation, mange forkortelser og tillægsord som kan beskrive en situation uden at det overskrider grænserne for privatliv og personlighed. Sådan kan det i hvert fald være, hvis man er i kontrol over sit sprog.
Kan det påvirke ens sprog i skolen? Hvis man som ”Kontrolla” bruger så meget tid på at blogge, og derved tit bruger det som kan kaldes et ungdomssprog, bliver det så en vane at bruge det i skolen? Vi er så mange unge i dag, som bruger det sprog, og det kan vel godt have konsekvenser for det såkaldte ”rigtige” danske sprog. Altså sådan som sproget er nu.
Det danske sprog adopterer flere og flere ord fra de andre sprog i verdenen.
Historien bag det danske sprog indeholder mange perioder, som hver har sat sit præg på det danske sprog vi kender i dag. Det sprog vi har i dag bliver også præget, og dermed ændrer det sig faktisk en smule fra dag til dag. Det kan ske, at vi er kommet til en periode hvor de unge vil præge det danske sprog. I dag bruger vi f.eks. hyppigt ordet ”okay” som oprindeligt er en engelsk oversættelse af det danske ord ”godt”. Der er blevet debatteret om og overvejet, hvorvidt sprogændringerne skal accepteres i skolen.
En ting som måske kan være en grund til, at unge begynder at bruge det sprog så meget kan være, at vores behov for at slippe væk fra virkeligheden vokser sig større og større. Muligvis fordi forventningerne stiger, presset stiger, samtidig med at alt bliver sværere.
Det kan også være af ren lyst. Men hvis det er fordi forventningerne stiger, hvad skal vi så gøre for, at de falder? Hvordan kan vi stoppe denne udvikling i sproget og derved beholde tingene som det er?
Flere af de lidt ældre, synes det er en skam, at det danske sprog forsvinder mere og mere ind i skjul bag andres sprog. Måske synes de unge at der er større forventninger, nu hvor karakterskalaen er skiftet ud med en anden, så vi kan sammenlignes med andre lande. Men hvad kan vi gøre? Et forslag er at lave regler om hvilke ord man må bruge i fritiden. Men det strider imod ytringsfriheden, så sådan en lov duer ikke i Danmark. Det kan jo føre til et slags folkeoprør, da det er en lov, som tiltrækker mange af os danskere. Man kunne også overveje at lukke internettet? Eller bare nogle bestemte sider, da det fleste internet sider i dag er inspiration til hvad unge skal skrive om i skolen.
Vi kan også bare lade tingene gå sin gang, og se hvad der sker? Men det betyder, at vi skal acceptere de andre ord i skolen, og løbende tilføje ord i ordbogen.
Der er også snak om, at der skal laves et fælles europæisk sprog. Det kan da overvejes. De mener ikke at vi skal bruge engelsk, men simpelthen lave et nyt sprog. Men de ord vi adopterer kommer oftest fra engelsk, vil det så have nogen effekt?


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. november 2009 af JJ-cool (Slettet)

linje 2 efter situation
linje 4 foran og
linje 5 efter det
linje 9: deres præg,  efter sprog
linje 10 efter sprog
linje 11 efter periode
linje 12 efter okay
linje 14 efter ting og efter meget
linje 17 efter  fordi
linje 18 efter tingene
linje 19 efter ældre
linje 19 efter synes
linje 20 efter unge
linje 22 efter om
line 24 - de og internetsider i et ord
linje 25 efter til
linje 28 efter ikke
linje 29 efter ord og efter adopterer

det var vist det


Svar #2
17. november 2009 af sweeti14 (Slettet)

Tak :)


Skriv et svar til: Tjekkes

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.