Dansk

DET FORSØMTE FORÅR - PERSPEKTIVERING

06. december 2009 af mullerb (Slettet)

Min opgave lyder sådan :

Minder Det forsømte forår om noget du tidligere har læst, set, eller hørt.


- Nogle som kan komme med et bud på en perspektivering som minder om det forsømte forår? :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. december 2009 af Cedric (Slettet)

Den Kroniske Uskyld? De handler begge om livet som ung studerende, og de problemer de gennemgår, bare på hver deres måde. I Det Forsømte Forår, er det et sandt helvede at gå i skole, mens det i DKU er en leg, med druk, piger og hvor dannelse spiller en vigtig rolle (det gør det for den sags skyld også i DFF). Men de handler begge om skolelivet, på hver deres måde, og i begge romaner er vi vidner til en dødelig udgang. Lektor Blomme dør i DFF, imens Helle dør i DKU. Det er groft sagt antihelten, og helten der dør, eller en person vi hader, og en person vi holder af, for at sige det på en anden måde. Lektor Blomme har haft en indflydelse på eleverne, med den måde han har opført sig på, i en negativ forstand. Helle bliver pigen der sætter Janus' og Tores venskab på prøve, og det gør at de finder ud af nogen ting om sig selv, i en mere positiv retning måske. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men det var den bog jeg lige umiddelbart tænkte på.


Skriv et svar til: DET FORSØMTE FORÅR - PERSPEKTIVERING

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.