Srp i biologi om alkohol

 Hej alle.

Jeg har nu færdiggjort første spørgsmål og ville høre om der er nogen der måske lige ville kigge det igennem og komme med kommentarer, det håber jeg..

Gør rede for og forklar alkohols optagelse, nedbrydning og udskillelse samt virkning på nervesystemet i menneskekroppen.

Når alkohol indtages har det, for det meste, det mål at skabe en rus. Hvis rusen skal opnås kræves det at alkoholen transporteres til hjernen via blodet. Her vil stoffet så påvirke nervesystemet.
Når alkohol indtages optræder der forskellige biologiske processer nemlig absorption (optagelsle), metabolisme (Nedbrydning) og udskillelse til dels kaldet ekskretion. Disse processer vil nu blive beskrevet trin for trin.

Absorption

Den normale indtagelse af alkohol er oral. Dvs. at alkoholen drikkes eller spises, hvor det mest normale er at drikke alkoholen.
Noget ganske specielt ved alkohol og dets optagelse i kroppen er det faktum at det er opløseligt i både fedt og vand. Dette har første og fremmest betydning når alkoholen skal diffundere gennem lipid fasen i cellerne.
Absorptionen af alkohol starter allerede i mundens slimhinder, altså inden alkoholen overhovedet er kommet ned i maven. Grunden til den hurtige absorption skyldes at alkohol molekylet er meget lille og derfor meget let trænger gennem cellemembranen og videre ud i blodbanerne.
Når alkoholen når selve tyndtarmen er 20% af alkoholen allerede optaget, hvorfra det meste er optaget gennem mavesækken. Alkoholen fortsætter fra mavesækken og videre ned i mave-tarmkanalen, hvorfra passerer ind i blodet via mave-tarm-slimhinden.
Som tidligere nævnt er alkohol blandbar med vand. Dette betyder at alkoholen efter at have passeret slimhinderne blandes med alt vand i kroppen dvs. omkring 60% af vores samlede vægt. Altså er alkoholen efter kort tid fordelt ud i hele kroppens vandfase.
Der er dog nogle faktorer der påvirker absorptionen af alkohol. En af disse er selve maveindholdet.
Den mængde alkohol der kan absorberes kommer i høj grad an på hvor hurtig mavesækkens indhold tømmes ind i tarmene. Dette betyder at hvis mavesækken er fuld er vejen ned i tarmene længere for alkoholen. I og med at fedtholdig mad er længere tid om at passere vil man kunne slutte at hvis mavesækken er fyldt med fedtholdig mad vil det tage længere tid for maven at tømme sig og dermed længere tid for alkoholen at passere.
En anden faktor er kønnet for personen der indtager alkoholen. Disse faktorer vil jeg komme yderligere ind på sener i egne forsøg.
 

Virkning på nervesystemet

Når alkohol er blevet optaget i fordøjelsessystemet og har været en tur forbi leveren, drøner det mod hjernen.
Alkoholen fordeler sig i hele vores hjerne, da alkohol er så let opløseligt. Alkoholen går som tidligere nævnt ind i membranens lipidlag hvilket medfører at membranen bliver mere flydende. Når membranen er mere flydende er det også sværere for receptorerne at fungere optimalt. Der sendes færre impulser, og signalerne bliver langt mere upræcise end tidligere. Strukturelt minder det om at spille fodbold med en bold der er flad. Det er væsentligt sværere.
Alkoholen påvirker de såkaldte GABAA-receptorer i hjernen. Det foreligger således at ca. 20% af hjernens neuroner har GABAA-receptorer, derfor er det en MEGET stor del af vores hjerne, der påvirkes af alkoholen.

Alkohol påvirker altså GABAA, men de påvirker også NMDA-receptorerne. Resultatet af begge dele er at, henholdsvis kloridioner samt natrium- og kaliumioner kan lækkes igennem disse receptorers tilknyttede ionkanaler.
Indstrømning af negative kloridioner hyperpolariserer dermed nervecellerne, så det bliver sværere at udløse et aktionspotentiale.
Indstrømning af positivt ladede natriumioner depolariserer nervecellerne, så det bliver lettere at udløse en nerveimpuls.
Samlet ændres nervesystemets affyringsmønster mht. affyringen af nerveimpulserne, så der dermed opstår forviklinger i strømmen af information fra sanse-cellerne til hjernen. Dette medfører så igen at der afgives uhensigtsmæssige “ordrer” fra central-nervesystemet til den skeletale muskulatur.
Samlet må det således forventes, at det bliver vanskeligere at holde balancen efter alkohol-indtagelse. At der strømmer chlorid-ioner ind i en nervecelle, med GABAa-receptorer, gør som sagt sådan, at neuronen får sværere ved at opnå sit aktionspotentiale, og når aktionspotentialet ikke opnås, udløses transmitterstoffet dopamin heller ikke i synapsekløften, for enden af axonet. Men det har vist sig, at NMDA-holdige neuroner på en eller anden måde, bliver stimuleret til at afgive dopamin alligevel, når der er en mindre koncentration omkring NMDA-receptorerne. Dette kunne være en forklaring på at der sker en mindre afhængighedsudvikling
Alkohol hæmmer også kroppens naturlige glutamataktivitet, dette reducerer den virkning som glutamat har på andre neuroner i hjernen.

Når vi indtager alkohol vil den første del af nervesystemet der bliver påvirket være lillehjernen grundet den store mængde GABAa der findes der (20%). Resultatet af dette bliver usikre og upræcise bevægelser.
Derefter vil hippocambus blive påvirket. Hippocampus ansvaret for indlæring og hukommelse. Vores hukommelse vil være svækket og dagen efter vil situationer fra den pågældende aften være tågede. Derefter vil Formatio Reticularis også blive påvirker hvilket vil medføre at du føler dig træt og gerne vil slappe lidt af og sove den rus ud. Hvis du fortsætter med at drikke hjernen til sidst være så bedøvet at vi risikerer en besvimelse samt at åndenød og måske vil vi helt stoppe med at trække vejret. Dermed vil vi være forhenværende.

Alkohol har dermed en inhibitorisk effekt på hjernen og centralnervesystemet:

• Hippocampus (direkte) der har betydning for indlæring og hukommelse.
• Hjernestammen og forlængede rygmarv (direkte) der regulerer vejrtrækning, blodtryk og vågenhed.
• Formatio Reticularis (direkte) der har med vores grad af vågenhed at gøre.
• Lillehjernen (direkte) der styrer motoriske bevægelser.
• Belønningssystemet (indirekte)