Debat

gymnasiet! A/B/C-niveau!

26. januar 2005 af star7 (Slettet)
Heeeej!!
da jeg skal til at bestemme mig for, hvilken studieretning jeg skal vælge på gymnasiet, har jeg et par spørgsmål, som min studievejleder uheldigvis ikke kunne svare mig på!!!

Hvis man har et fag på A-niveau...hvor mange timer svarer det så til om ugen?

Hvis man har et fag på B-niveau...hvor mange timer svarer det så til om ugen?

Hvis man har et fag på C-niveau...hvor mange timer svarer det så til om ugen?

på forhånd tak,
star7

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. januar 2005 af Peden (Slettet)

Hmm, så vidt jeg husker så har alle lige mange timer, uanset hvilke fag man vælger. Der kan være enkelte afvigelser, men det er højest en time om ugen så vidt jeg husker.

Men du vælger vel ikke udannelsesretning efter hvor mange timer du har om ugen gør du? Det virker ikke som en smart måde at vælge.

Brugbart svar (0)

Svar #2
26. januar 2005 af frodo (Slettet)

umiddelbart, er der ikke nogen sammenhængmellem niveau, og timeantal, ihvertfald ikke de obligatoriske fag.

Brugbart svar (0)

Svar #3
26. januar 2005 af Waterhouse (Slettet)

Med valgfag er det ofte sådan, at man har højniveaufag 5 timer om ugen, mellemniveaufag 4 timer om ugen.

Under den gamle model, that is..

Svar #4
26. januar 2005 af star7 (Slettet)

Nej, selfølgelig vælger jeg ikke uddannelsesretning efter hvor mange timer jeg har om ugen...

Men hvad er forskellene mellem niveaue'erne så?? og hvad betyder de??

Brugbart svar (0)

Svar #5
26. januar 2005 af Peden (Slettet)

Det er i princippet sværhedsgrader, men angiver typisk hvor lang tid man har faget. Matematik B = 2 år, Dansk A = 3 år. Man kan ikke sætte en direkte sammenhæng på den måde, men det forholder sig generelt sådan.

Svar #6
26. januar 2005 af star7 (Slettet)

Altså, hvis jeg vælger "Matematik A-niveau" og "Fysik A-niveau", vil jeg så ikke have 6 timers matematik og 6 timers fysik om ugen??

Brugbart svar (0)

Svar #7
26. januar 2005 af frodo (Slettet)

der er ikke nogen her, der rigtigt ved det. Vi er jo på den gamle ordning, så snak med en studievejleder om det, de burde vide det.

Brugbart svar (0)

Svar #8
26. januar 2005 af Peden (Slettet)

#6:
Jeg havde vist 5 timer af hver i tredje g, så det passer nok meget godt.

Brugbart svar (0)

Svar #9
26. januar 2005 af allan_sim

I den nye ordning får hvert fag tildelt en samlet undervisningstid, og man har derfor ikke længere et fast antal timer pr. uge i et givet fag. Skemaet kan opbrydes i længere perioder, og fag kan læses med få timer om ugen gennem lang tid eller med mange timer om ugen i turbo-lignende forløb.

Niveauerne har så betydning for den samlede undervisningstid i det pågældende fag - og deraf kan man også læse en form for sværhedsgrad, men det er ikke entydigt. Et A-niveau i matematik vil blive opfattet som på et højere niveau end et A-niveau i et begyndersprog af den simple grund, at man har matematik med sig gennem en årrække i folkeskolen.

Under alle omstændigheder vil du i en typisk studieretning have 4 fag på A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau.

Brugbart svar (0)

Svar #10
27. januar 2005 af Epsilon (Slettet)

I forlængelse af #9 kan jeg oplyse, at man kan orientere sig nærmere i "Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen" (stx-bekendtgørelsen), som gælder, når den nye gymnasiereform 2005 træder i kraft med virkning fra august. Online versionen findes her:

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20040134805-REGL

Man kan i allerhøjeste grad sætte spørgsmålstegn ved, om den fleksibilitet af timefordelingen i de enkelte fag, som der er lagt op til med gymnasiereformen, er en hensigtsmæssig måde at afvikle undervisningen på. Jeg tvivler stærkt derpå. Men det er en helt anden diskussion.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #11
27. januar 2005 af allan_sim

#10. Det mener jeg, du har ganske ret i, ligesom et klart flertal af mine kolleger gør. Og derfor tror jeg da også, at skolerne på det område vil tilstræbe, at timeplanlægningen kommer til at følge det system, som vi kender i dag.

Men der kan være hold, hvor elever bliver tvunget til at læse to niveauer på samme tid, og da vil man kunne forestille sig, at man prioriterer at turbo-læse det laveste niveau.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at se den praktiske udførsel af de ambitiøse målsætninger.

Skriv et svar til: gymnasiet! A/B/C-niveau!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.