Samfundsfag
Terrorisme forklaret ud fra IP-teorier
Hej alle,
Jeg sidder med min SRP, hvor et af spørgsmålene er en undersøgelse af årsager til terrorisme ud fra IP-teorier.
Jeg har valgt idealisme, realisme, neo-realisme og Huntington. Men hvis jeg skal være ærlig, har jeg virkelig svært ved at forklare terrorisme ud fra disse.
Realisme beskæftiger sig ikke rigtig med NGO'er.
Idealisme er så åben, at jeg føler man nærmest kan forklare det som man vil?
Neo-realisme har man bare struktur, men nogenlunde samme problem som realisme.
Huntington er godt nok lidt nemmere, idet man bare kan forklare det ud fra terroristerne føler deres kultur er truet.
På forhånd tak for hjælpen!
Svar #1
16. december 2009 af FredeW (Slettet)
Det er der ikke noget at sige til, at du har problemer med. Teorierne er nemlig ofte beregnet til at forklare adfærd stater imellem - det gælder især varianter af realismen - og da terrorister netop er en ikke-statslig aktør, bliver det svært. Men det har du sådan set allerede fundet ud af, ser det ud til.
Liberalismen levner større plads til ikke-statslige aktører, men bruger dem ofte til at begrunde håbet om at mennesker kan leve (eller lære at leve) i fredelig sameksistens.
Kender du konstruktivismen?
Svar #2
16. december 2009 af Magoo (Slettet)
Har ikke lært om konstruktivismen, men har kort hørt om den. Har dog intet materiale om det, og idet jeg skriver SRP skal jeg have kilder omkring det.
Svar #3
16. december 2009 af FredeW (Slettet)
Det her er et godt overblikskapitel: http://www.oup.com/uk/orc/bin/9780199285433/jackson_chap06.pdf. Niveauet er dog lige lidt højere, end det man typisk støder på i gymnasiet.
På dansk bliver den kort beskrevet her: http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0028-PDF/po_0028_92709.pdf (side 57-59).
Det kan dog være en stor mundfuld at skulle til at sætte sig ind i, hvis du snart skal aflevere.
Egentlig tror jeg noget sociologisk teori ville passe bedre for dig, men det virker ikke til, at det er intentionen med din opgaveformulering.
Svar #4
16. december 2009 af Magoo (Slettet)
Tak for hjælpen, jeg vil da give det en chance.
Og ja, havde også en helvedes masse bøger som sociologisk forklarer teorisme, men opgaveformuleringen kræver det er ud fra IP-teori, desværre.
Skriv et svar til: Terrorisme forklaret ud fra IP-teorier
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
