Engelsk oversættelse til fredag (imorgen!)

Hej alle.
Jeg har haft som lektie at oversætte en dansk tekst til engelsk, men da jeg har lidt vanskeligheder i det engelske vil jeg godt have en til at kigge den igennem og rette eventuelle fejl. :)
På forhånd tak.

Stranden var fyldt med glade mennesker, som nød solen. Pludselig råbte en eller anden ”Pas på hunden!” , mens han pegede på en schæfer, som fór hen ad stranden med fråde om munden. Forældre greb fat i børn, som legede i sandet, og styrede op mod deres biler. En livredder, som havde set det hele, gik hen til de mennesker, som forfulgte hunden med pinde og sten. Da de var ved at indhente hunden, hvis tunge nu også var dækket af sand, løb en lille dreng pludselig ind foran hunden. Alle var rædselsslagne, men drengen, hvis ansigt var helt hvidt af skræk, omfavnede hunden. ”I må ikke gøre min hund fortræd,” råbte han. ”Den har ikke gjort noget!” Alle mændene, som nu var helt forpustede, forsøgte at få drengen væk fra hunden, hvis mund var meget større end drengens hoved.
”Jamen den er gal!” råbte de. ”Nej,” klynkede drengen. ”Den har spist vores sæbe, og alt, hvad den vil, er at få noget af det vand, jeg lige har hentet til den. ”De, som havde forfulgt hunden, blev meget flove, hvilket var forståeligt.

Oversat:

The beach was filled with happy people, who enjoyed the sun. Suddenly someone shouted “beware the dog!” while he pointed at an Alsatian, who ran* along the beach with froth at the mouth. Parents grabbed children, who played in the sand and headed for their cars. A lifeguard, who had seen everything, went to the people, who chased the dog with sticks and stones. When they were about to catch up with the dog, whose tongue also was covered with sand now, a little boy suddenly ran in front of the dog. Everyone was terrified, but the boy, whose face was completely white with fear, hugged the dog. “You must not hurt my dog”, he shouted. “It has not done anything!” All the men, who now were completely out of breath tried to get the boy away from the dog, whose mouth was much bigger than the boy’s head. “But it is mad!” they shouted. “No,” the boy whimpered. “It has eaten our soap and everything it wants is to have some of the water I just have brought to it.” Those who had chased the dog were very embarrassed, which was understandable.