Hvorfor er forfatninger svære at ændre?

En forfatning i et moderne demokrati beskriver magtfordelingen og balancen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt og hvorledes vælgerne er repræsenteret i disse. Forfatningen beskriver også de rettigheder, som befolkningen er garanteret i forfatningen, og de pligter, der påhviler befolkningen. Desuden giver forfatningen forskrifter for, hvordan den selv kan ændres. For at ændre en forfatning, er det hensigtsmæssigt, at en tilstrækkelig stor del af vælgerne er bekendt med ændringsforslaget og går ind for dette. Ellers kan man komme i den situation, at et lille mindretal af den samlede vælgermasse får gennemført ændringer, der giver dette mindretal særlige fordele eller særrettigheder, som for eksempel ret til at forfølge andre mindretalsgrupper.

mange tak ! :)

Det er de heller ikke i alle lande. Nogle lande har en ganske dynamisk forfatning. Dog har Danmark og en række andre lande en forfatning, som påbyder nogle generelle demokratiske principper. Før denne kan ændres kræver det jf. § 88 vedtagelse på to efter hinanden folketing (dvs. at et folketing skal vedtage grundlovsændringer, og dernæst skal et folketing efter et folketingsvalg også vedtage ændringen) Derudover skal der være en folkeafstemning og denne mskal opfylde to krav: 1) Der skal være flertal, dvs. 50% af de der stemmer. 2) 40% af de stemmeberettigede skal stemme ja.

Det er især det sidste krav, som volder ganske store problemer.

Grunden til, at det i lande som Danmark er svært at ændre forfatingen er den grundlæggende karakter. Grundloven består ofte af overordnede principper, og så foregår den faktiske regulering i lovene. Derfor kan man sige, at Grundloven er en demokratisk sikkerhed, og det skal være svært at ændre ved disse sikkerheder, da det ellers vil være for nemt at ændre styreformen, således vi ikke længere har et demokrati. Derfor har man en sikkerhed  i § 88, som betyder, at både to folketing samt befolkningen skal stemme ja.