Analyse og fortolkning

Jeg gjorde det, at jeg startede med at skrive, hvad novellen handlede om. Du kan kalde det et resume, et referat eller en genfortælling alt efter, hvor langt det er, men det er slet ikke sikkert, at du skal tage det med i novellen. Det er i lige så høj grad for at sætte ens egne tanker i gang.

Når vi læser en tekst, bliver vi fodret med en masse informationer, vi umiddelbart kan have svært ved at forholde os til på et analytisk og fortolkningsmæssigt plan, det selv om vi måske har læst novellen adskillige gange. Det bliver dog ofte nemmere at begribe sammenhængen og finde frem til de vigtige passager i en tekst, når man selv har haft fingrene i den, og det får du netop ved selv at gengive, hvad novellen egentlig handlede om.

Tankerne skulle gerne begynde at svirre lidt mere så, herefter kan du starte på din analyse. 

Personligt holdt jeg meget af at lave mine analyser og fortolkninger på en meget historiefortællende måde, hvori jeg benyttede mig af mit korte resume i starten. Det gjorde det muligt for mig at starte fra en ende af og så ellers gennemgå hele teksten analytisk, mens jeg trak trådene, så fortolkningen lige så stille stod klar. Desuden holdt jeg af at perspektivere midt i fortolkningen, idet det er jo er grunden til, at vi perspektiverer, at det passer i fortolkningen - ikke at vi skal have det med, fordi vores lærer siger det, hvorfor vi bare laver et kort perspektiveringsafsnit til sidst.

Det gælder om at komme væk fra den struktur, der normalt er over analysemodeller, det er oftest alt for bundet og kedeligt at læse, hvis sådan en er fuldt slavisk.