Dansk

Projekt men hjælp..

19. marts 2010 af mill1253 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej . Sidder her og er næsten færdig med mit projekt men mangler dog at finde ud af hvad dopamin er. Har søgt på nettet men jeg forstår ikke helt hvad de skriver da de bruger mange kemiske betegnelser. Så vil i ikke være søde at forklare mig det på en forstålig måde så jeg kan få mit projekt helt færdigt - det er det sidste jeg mangler.

På forhånd tak for hjælpen


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. marts 2010 af Lady Mille (Slettet)

Hej Mill1253!

Ja de fleste beskriver dopamin med kemiske betegnelser men jeg har dog fundet denne artikel som beskriver uden kemi ;o)

"... Kodeordet er dopamin. Et såkaldt signalstof, en af de kemiske forbindelser, som hjerneceller bruger til at sende signaler til hinanden. De yderste tre millimeter af hjernen er den sofistikerede, tænkende og planlæggende del af hjernen. Her hersker signalstoffet serotonin. Når der er uro i serotoninsystemet, kan vi blive deprimerede, og det er det system, depressionspiller som Cipramil rammer.

Dopaminens rige ligger dybere i hjernen. Længere inde rent fysisk, der hvor hjernen bliver gammel og dyrisk. Det er dér, det ’strengt nødvendige’ for et godt liv defineres. Som hjerneforsker Albert Gjedde fra Aarhus Universitet forklarede, så handler det om at »æde, slås, bolle og så finde mening med det hele«.

Dopamin er det stof, der gør ting meningsfulde for os. Det styrer hjernens center for belønning. Når der udløses dopamin, får vi det godt. Og det motiverer os til at gøre de ting, der udløser dopamin. På den måde er dopaminen grundstammen i et meget stærkt indlæringssystem i vores hjerne. Når vi får det godt af at have sex, spise og bevæge os, er det, fordi det er aktiviteter, der øger vores chancer for at overleve længe nok til at sætte afkom i verden..."
Kilde: http://politiken.dk/videnskab/article262204.ece

"Dopamin, neurotransmitter (signalstof), som dannes i hjernens basale områder og i mave-tarm-kanalen. I hjernen har dopamin betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse."
kilde: http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Skelet_og_skeletmuskulatur/neurotransmitter

Jeg håber at du kan bruge dette til at komme videre på ?!

Mvh
Mille ;o)


Skriv et svar til: Projekt men hjælp..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.