Dansk

HVad menes der med denne tekst?

04. april 2010 af ggf (Slettet)

For Spinoza er gud identisk med selve den rationelle sammenhæng, der dels gør de enkelte ting i tilværelsen reale, dels gør vore begreber om disse ting gyldige. Realitet er identisk med, hvad der dukker op i den rationelle sammenhæng og derved bliver lovbestemt og definerbart. Men ud fra en sådan anskuelse bliver et under, således som vi nu har defineret det, en umulighed, for så vidt det ville mangle kriteriet for realitet. For Spinoza selv er det afgørende formål med argumentationen at afvise underet som et bevis på guds eksistens. Derfor argumenterer han videre, at hvis underet endelig indtraf, ville det tværtimod at bevise netop ophæve guds eksistens, da det ville være et brud på den sammenhæng, der er gud selv, og som altså, om den lod sig bryde, ikke længere var nogen sammenhæng. Men trods den uantagelige metafysiske baggrund er argumentationen betydningsfuld, fordi den fastslår, at underet simpelthen er det uerkendelige. Man kan ikke erkende et brud på en sammenhæng, fordi erkendelse just er at indføje det, man vil erkende, i dets sammenhæng med de fænomener, det i sin funktion er afhængigt af. Hvad der derfor fremtræder som det helt unikt, der er løsrevet fra enhver forbindelse med eller afhængighed af andre fænomener, vil man kun kunne erkende i det omfang, det lykkes erkendelsen at ophæve denne isolation. Underet vil derfor som under forblive uerkendt; det er en modsigelse, at man skulle kunne erkende, at en bestemt begivenhed er et under.

Hvorfor er det, at han afviser mirakler/undere?? Det er så indviklet jeg fatter ikke noget af det :-( Hvad vil han frem til?? :-S


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. april 2010 af Proprium (Slettet)

I teksten ses Gud ikke længere som noget ophøjet og uopnåeligt, men en del af naturen - Gud er naturen. Bemærk eventuelt:

"For Spinoza er gud identisk med selve den rationelle sammenhæng, der dels gør de enkelte ting i tilværelsen reale, dels gør vore begreber om disse ting gyldige"

Derved afskriver Spinoza undere, det vil sige mirakler, fordi Gud manifesterer sig gennem naturens love - og sker der nemlig et mirakel, således at naturens love helt ophæves, vil Gud jo selv ophæves, om man så må sige. Dette kommer til udtryk her:

"Derfor argumenterer han videre, at hvis underet endelig indtraf, ville det tværtimod at bevise netop ophæve guds eksistens, da det ville være et brud på den sammenhæng, der er gud selv"

Er du med så langt?


Svar #2
04. april 2010 af ggf (Slettet)

hmm ja ok, så langt er jeg med :-)


Brugbart svar (1)

Svar #3
04. april 2010 af Proprium (Slettet)

Det var godt. Det var da det, du ville have svar på, ikke? Og hvor stammer din tekst egentlig fra, hvilket værk?


Svar #4
04. april 2010 af ggf (Slettet)

Hmm ved ikke hvor det stammer fra, bare en tekst vi fik af min lærer :-S

Tusind tak for hjælpen :-)


Brugbart svar (0)

Svar #5
05. april 2010 af Proprium (Slettet)

Selv tak!


Skriv et svar til: HVad menes der med denne tekst?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.