Debat
Reklamer
Reklamer for dit og dat og for en masse fuldstændig overflødigt junk går mig i den grad på nerverne. De vælter ind af brevsprækken, via telefonen, pr. email, sågar ved personlig henvendelse og også herinde, hvor de ofte fylder hele skærmen. De er anmassende, ulækre og blot et uintelligent forsøg på at lokke tegnebogen frem hos den enfoldige forbruger, der ofte er uden midler til at klare dagen og vejen. Jeg måtte sparke postbudet til Bloksbjerg, før han forstod, at jeg absolut ikke ønskede hans reklamer i min postkasse. Jeg har kun eet råd: Hold jer fra varer, der reklameres for, de er ikke værd at købe, thi så behøvede man jo ikke at reklamere. Gode ting sælger sig selv. Og i øvrigt: Det er faktisk uendelig lidt et menneske behøver for at få en god tilværelse, det er min mangeårige erfaring. Og til sidst: Spis aldrig gølpølser, de stinker af død gris.
Svar #1
12. april 2010 af Djemba (Slettet)
Du virker lidt bitter Erik. Det menneskelige overskud er i hvert fald til at overse, hvorfor jeg forbeholder mig retten til at kalde dig bitter.
Et skilt, hvor det fremgår at du ikke vil have reklamer, plejer som regel at gøre tricket. Postmanden prøver næppe at gøre din dag dårlig bevist, det er nok både du og jeg klar over.
Jeg er dog enig i at reklamerne herinde, har været lidt irriterende, hvilket har gjort at de er blevet rettet, og godt med det.
Kys til Erik.
Svar #2
12. april 2010 af Shase (Slettet)
Reklamer er jo oplysning, og det er jo meget fint med gode produkter kan klare sig uden reklame, men et eller andet sted skal infoen jo komme fra. Desuden er der målinger som afslører at det er godt givet ud at reklamere via mange forskellige ting, og firmaer som gør det kan få en fordel frem for andre som måske ikke gør det.
Mht til nettet kan jeg kun sige adblock plus. Jeg surfer fx lige nu uden at der er reklamer på sp.
Svar #3
18. april 2010 af rakijovic
Erik,
"Jeg måtte sparke postbudet til Bloksbjerg, før han forstod, at jeg absolut ikke ønskede hans reklamer i min postkasse."
Meget modent. Jeg formoder at du er tilmeldt en af de to nye nej tak-ordninger, og hvis ikke, var det måske en idé at få tilmeldt dig? Husk desuden at ikke alle reklamer er PDK-omdelt, såvel som det er afsender=annoncør der bestemmer hvorvidt husstandens nej tak skal respekteres. Ergo er der ingen grund til at stå og skabe sig foran postomdeleren (m/k), som jo bare er budbringeren. Og vi omdelere nyder bestemt ikke at behøve fedte rundt med det reklamepjat.
► Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||
► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! ◄
Svar #4
18. april 2010 af Mary2002 (Slettet)
de her reklamer på SP som fylder hele siden er død irreterende!
Svar #5
20. april 2010 af rakijovic
Djemba,
"Et skilt, hvor det fremgår at du ikke vil have reklamer, plejer som regel at gøre tricket."
Det er hér hvor så mange går så galt i byen. Hjemmesnikrede skilte har aldrig gjort tricket -- heller ikke på "rødskiltenes" tid. Man skal være tilmeldt, ellers har omdeleren (uanset distributionsvæsen) al ret til at smide reklamer ind.
► Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||
► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! ◄
Svar #7
20. april 2010 af Djemba (Slettet)
Det er hér hvor så mange går så galt i byen. Hjemmesnikrede skilte har aldrig gjort tricket -- heller ikke på "rødskiltenes" tid. Man skal være tilmeldt, ellers har omdeleren (uanset distributionsvæsen) al ret til at smide reklamer ind.
Du har ikke fantasi nok til at tro, at det selvfølgelig er, hvad jeg mener? Det er da klart, at noget hjemmelavet håndværk ikke kan gøre tricket.
Svar #8
21. april 2010 af Ade (Slettet)
#0
Det er sandsynligvis reklameindtægterne, der hovedsageligt finansierer denne hjemmeside, hvilket betyder, at uden reklamerne ville du ikke have været i stand til at oprette en tråd, hvori du klager over reklamerne.
Paradoksalt ikke?
Svar #9
21. april 2010 af Erik Morsing (Slettet)
#8 Den lyder logisk, men den holder ikke. Dels findes der også mennesker, der gør tingene gratis (mig for eksempel og mange andre herinde), og dels kunne eleven (brugeren) vælge at betale et lille beløb, hver gang, han vil have lavet en opgave. Gør man det sidste, så vil eleverne bruge meget mere tid og flid på selv at nå frem til resultaterne, og dsuden ville de lære mere. Det vil kun være der, hvor man går totalt i stå, at man stiller spørgsmål herinde. Som det er nu er det alt for nemt bare at få andre til at gennemregne ens matamatikopgaver, mens man selv tygger khat eller fyrer en fed. Det koster jo ikke en krone.
Svar #10
21. april 2010 af Ade (Slettet)
"Den lyder logisk, men den holder ikke. Dels findes der også mennesker, der gør tingene gratis (mig for eksempel og mange andre herinde)"
Anvendelsen af dette argument antyder, at du ikke helt forstod mig. Studieportalen.dk betaler for den bandwidth de bruger (hvilket indebærer eksempelvis fora og oploadede opgaver). Dette finansieres af reklameindtægterne, hvilket hjælpsomme mennesker ikke kan erstatte.
"...og dels kunne eleven (brugeren) vælge at betale et lille beløb, hver gang, han vil have lavet en opgave."
Ja, brugerbetaling er en mulighed, hvis man vil undgå reklamerne. Men hvordan vil du implementere det forslag du lægger for dagen? Skulle man betale hver gang man oprettede et indlæg herinde? Eller kun når man opretter en ny tråd? I så fald ville man være nødt til at nedlægge debatforummet, da ingen ville betale blot for at starte en diskussion.
Desuden ville indførelsen af brugerbetaling kraftigt reducere mængden af brugere herinde.
Jeg er enig i, at det er for nemt at oprette en tråd, hvori man copy/paster det spørgsmål man har fået udleveret og så forventer, at andre vil løse det for en, men her mener jeg, at det er op til brugerne at give ansvarlig vejledning.
Svar #11
21. april 2010 af Mary2002 (Slettet)
Hallo folkens!! man ska bare havde tilmeldt sig til det der ingen reklamer tingst
Svar #12
21. april 2010 af Djemba (Slettet)
Desuden ville indførelsen af brugerbetaling kraftigt reducere mængden af brugere herinde.
Jeg tror sådan set du har ret - set ud fra en rational tankegang, forstået på den måde at studieportalen ikke er den eneste side, hvor man kan få hjælp til lektierne og vel egentlig også det at folk måske ville slippe dovenheden(og dermed medlemsskabet), som nogle brugere herinde kraftigt tenderer til. Men du er vist heldig, du ikke er til en eksamen, hvor du bliver afspurgt om belæg, endsige dokumentation for din påstand:)
Okay, jeg havde lyst til lidt flueknepperi, da jeg antager at du selvfølgelig er med på overstående.
Det irriterer mig gevaldigt efterhånden at folk ikke i det mindste gør sig et forsøg inden man opretter ens indlæg, eller i det mindste deler nogle tanker med dem som er så søde at hjælpe - ganske gratis.
Svar #13
21. april 2010 af Mary2002 (Slettet)
#12 enig med dig bror:)
#9 hmm der er nogle som copy og paster bare deres spørgsmål herinde, og får svarene af nogle, men det hjælper ik sig selv for hvis man gør det så har man jo ik tænket på det og man snyder jo sig selv, hvis man bare paster sit spørgsmål ind og man ik har tænkt over det og bare får svaret og skriver det af det er ik så smart vel?
men der er også folk som gennemtænker det og spørger så om hjælp, og vi er her til at hjælpe dem, og desuden så er det ikke alle der får hjælp. og det med pengene, det er jo ik meningen at det ska koste, nogle søde er her for at hjælpe hinanden, jeg får det meget godt med mig selv når jeg hjælper andre jeg blir faktisk glad hvis nogen fik brug af min hjælp, og jeg forstå ikk at du siger bare: "Som det er nu er det alt for nemt bare at få andre til at gennemregne ens matamatikopgaver, mens man selv tygger khat eller fyrer en fed. Det koster jo ikke en krone."
det er ik rigtigt og hvis du er utilfreds med det så kan du bare lade vær med at svare på dem, istedet for at du disser dem!
Skriv et svar til: Reklamer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
