Side 2 - Kirkegaard(Lykke)

Det er klart disse stadier/sammenligninger m.m. er utrolig mangelfulde, men giver et godt overblik. Jeg vil råde alle der synes det er bare en smule spændende, at fordybe sig i det selv! Desuden er specielt Kierkegaards forfatterskab ofte modstridende, og der er derfor også  flere udlægninger af det!

Men tak for uddybningen Statistikeren :)

Lækkert at du kan læse det. Jeg har selv svært at tyde det i dag! :)

Hvor modstridende hans forfatterskab er, ved jeg nu ikke. Det er da også påfaldende så mange af Kierkegaardforskerne, der når frem til samme tolkning. At det så kan læses ud fra flere vinkler er en helt anden sag, det gør det ikke nødvendigvis modstridende.

Jeg ville virkeligt gerne læse det, men kan simpelthen ikke :)

Og nej: jeg synes ikke hans forfatterskab er modstridende, jeg synes blot det ændrer sig. Der er en stor forskel der.

Karam

Forsøg på oversættelse:

Når det gælder Kierkegaard skal man passe yderst meget på at konkludere ud fra sin kassemodel af stadierne:

Spidsborger --> Æstetiker --> Ironiker --> Etiker --> Humorist --> Religiøs A --> Religiøs B

Det er altså blot en model, der er til, for at det er nemmere at overskue hans i forvejen nok forvirrende forfatterskab. Det er nemt at argumentere for, at spidsborgeren i en vis forstand også; er et æstetisk stadie, mens Kierkegaard i øvrigt selv blander både æstetikeren og ironikeren sammen i As skrifter i Enten - Eller. Læs eksempelvis Vexel-Driften, hvor ironikerens tanker virkelig får lov at blomstre. Etikeren er, hvis I læser Enten - Eller, absolut også religiøs, men han er det på en lidt anden måde end de religiøse stadier.

Kierkegaards forfatterskab kan læses på rigtig mange måder. Det er skrevet til "hiin Enkelte" men rummer mere end bare små selvbiografiske træk.

Hvis vi dog tager udgangspunkt i den tanke, at Kierkegaard skulle mene, at lykke var, når subjektet for alvor begynder at træde i karakter og formulere sin egen sandhed, så er der dog endnu lang vej igen. Hvis vi skal tage en smutvej, hvilket jeg ikke er meget for, så lad os straks springe til 1847, hvor Kjerlighedens Gjerninger, selve indledningen til Kierkegaards opbyggelige taler, udgives. Heri gør Kierkegaard rede for forskellen mellem kærlighed og forkærlighed. En yderst vigtig skelnen med det udgangspunkt, at Gud lage kærligheden ind i mennesket for, at vi skulle elske vores næste. Kierkegaard skriver, mener jeg, da jeg desværre har lånt min bog ud til en veninde og derfor ikke kan citere, at et menneske først er lykkeligt, når det liggende i graven kan tænke tilbage på livet og sige "jeg elskede alle", når kærligheden til næsten har været i fokus, og det kan det først, når den enkelte med sig selv har forstået, at denne ingenting er.

Jeg vil ikke gå dybere ned i det, da jeg ikke bryder mig om at skrive noget ud fra rene postulater, og da jeg af gode grunde ikke kan dokumentere det lige for tiden, vil jeg derfor hellere lade være at prøve. Der er dog ingen tvivl om, at du skal finde Kierkegaards lykkebegreb i kærligheden og i selve det at overgive sig til Gud, der netop er helt centralt for hans forfatterskab. Det er først, når subjektet tør at tage springet ud på de 70.000 favne vand, at det kan opleve evigheden. :)

Nu ville jeg nødig sammenligne Kierkegaard for meget med Camus og Sartre. Der er enorm, kæmpe forskel!

Jamen jeg er meget enig. Og "citatet" du kommer med fra Kjerlighedens Gjerninger er meget tæt på korrekt og desuden meget sigende. Ved ikke om jeg vil kommentere så meget på det, da jeg som sagt er meget enig.

Angående lykkebegrebet,  er jeg til dels enig. Jeg er helt på det rene med hvad der så småt titter frem i KG, men det er en meget ren form for lykke, som næsten ingen kan opnå (hvis nogen overhovedet). At sige at det er lykkebegrebet i sin essens hos SAK synes jeg er at tage den en tand for meget. Der er selvfølgeligt også forskellige stadier af lykke.

... hvilket bringer mig videre til stadierne: vi kan vel godt blive enig om at man kan hygge med de stadier i gymnasiet, men skal man rigtigt ind i SAK, er man bedst stillet ved at lægge dem på hylde.

Slutteligt; enig i at man ikke skal sammenligne dem på lige fod, men de Kierkegaardske idéer er grundlaget for meget af den tænkning som især JP Sartre arbejder med.

Karam

Mange tak til de folk som har budt inde med gode indlæg. Det sluttede lykkeligt med en 12er.

Det er jeg glad for at høre. Kunne du bruge noget af det hele så?

Karam

Bestemt. Denne tråd havde nogle helt relevante pointer, i forhold til det jeg trak.

Egentlig ærgeligt at filosofi-området herinde er ret dødt..

Det er dødt, fordi folk kun læser filosofi i forbindelse med skolen og ikke som få af os andre for vores fornøjelse og intellekts skyld. Folks nysgerrighed og hang til at søge efter svar i abstrakte egne er nærmest ikke-tilstede.

Til lykke med karakteren.

Jo tak.

 Folks nysgerrighed og hang til at søge efter svar i abstrakte egne er nærmest ikke-tilstede.

Det svar kunne gøres til indtægt for mange ting. Eksempelvis i en konklussion som går på at politik er blevet apolitisk. Desværre må man erkende at det moderne samfund, den travlhed og dens tendens til at være et med den konkrete virkelighed har rigtig gode vilkår.

Det moderne samfunds travlhed er på mange måder komisk. 

--------

"Jeg kan ikke finde ud af det"

 - Hvorfor sætter du dig så ikke ned, læser og sætter dig ind i det?

"Jeg har ikke tid!"

- Jamen, hvad kommer i vejen?

"..."

--------

Alt skal efterhånden serveres på et sølvfad, vi har ikke tid og slet ikke lyst til andet. Vores interesser begrænser sig til navlebeskuende begivenheder, og vores bestræbelser er ofte få.

Det morsomme er vel at mange ikke vil erkende at de reelt bare lever pr. automatik. Spidsborgeren har det godt i det danske samfund. Vi kan alle typen som tror at hans meninger og hans position i samfundet er altafgørende, hvilket afleder at hans holdninger et et udtryk for sandheden.

Ret beset kan denne mand være en semi-alkoholikker, som har dyrket det samme liv, de samme vaner, de samme tanker og emner i så lang tid, at forandring og tænkende væsner kan virke provokerende.

Samfundet er et tæppe af ensformig forskellighed og en grå pude, hvori det hele er flydt sammen.

Det er måske ikke så nemt at erkende. At erkende det fordrer jo, at du lægger mærke til det, og hvis det skal ske, er det en nødvendighed, at du reflekterer over dig selv på et andet plan, end hvad de fleste gør. Spidsborgeren har jo ikke problemer med at ville erkende, han ser bare slet ikke valget, fordi han til stadighed lever efter et sæt påduttede værdier i troen på, at han rent faktisk selv er det styrende element i sin tilværelse.

Han tror at han vælger. Det er jo derfor det er så svært at komme ud af kan man sige.
Men ja, endnu en gang tillykke med karakteren

Karam

Jeg har egentlig heller ikke skrevet andet end, hvad i giver udtryk for?

Kan i øvrigt godt lide Løgstrup(også relevant i denne sammenhæng) Hans tanker om at vi ikke er herre over eget liv, men at det faktisk er meget bestemt af andre, det kan jeg godt forene mig med. Det er et synspunkt som nogle måske vil betragte som provokerende netop fordi det fodrer det at individet kommer i en slags offerrolle. Jeg ser det snarere som en konstatering.

Løgstrup er en smule kedelig at læse, hans filosofi er med hans fænomenologiske tilgang nærmest for let. Men han har da helt klart sine pointer. 

Sværhedsgraden behøver sådan set ikke nødvendigvis at være altafgørende. Slet ikke, når hans tanker giver god mening i kontekst til det moderne samfund, hvor man har købt stort set alt, hvad der gik på individets rolle og maksimal frihed, som har vist sig at være ualmindelig svær at håndtere for mange.

Det skal ikke være akademisk alene af den grund.

Vi kunne godt trænge til et modopgør imod den åndelige ligegyldighed, og hvis man tager hans tilgang til indtægt, så vil man måske også opføre sig derefter.

Når jeg låner bøger på biblioteket, så plejer det at være bøger som er poltitisk orienteret. Jeg har nu fået øjnene op for, hvor spændende filosofien er, hvorfor jeg da bestemt vil låne bøger i den genre fremover.

Hvem ved, måske jeg kan blive ligeså elitær og dygtig(på det område)som jer andre.

Huhu :-) så er man tilfreds med at have svaret herinde.

Skriv endelig hvis du vil have bogtips.

Karam