Debat
Studenterkørsel
Hej
Hvad skal jeg egentligt "forberede", når klassen når til mit hjem?
Har tænkt på noget punch, øl og snacks(chips fx).
Er det nogenlunde det, man "plejer"?
Svar #1
12. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Jep. Køb noget frugt også. Når man har været et par steder, så får man altså svært ved at spise mere, derfor er det en god ide at købe lidt frugt. Lidt sodavand er nok også en god ide.
Svar #3
20. juni 2010 af jalo (Slettet)
Det er utroligt at det er tilladt at drikke i skole begivenheder.
Svar #4
20. juni 2010 af Nithas (Slettet)
#3
Det er utroligt at det er tilladt at drikke i skole begivenheder.
Håber det var ironisk? Skolen har jo intet med det at gøre. Det er en tradition, som er planlagt og arrangeret af eleverne.
Svar #6
21. juni 2010 af jalo (Slettet)
Jeg mente det ikke ironisk. Du har ret med at skolen ikke arranger det. Men det har noget med skolen at gøre, Da studenterkørsel fortages af de elever der har afsluttet skolen og blevet studenter, de ting kan du ikke blive uden en skole. Hvad syndes du så om fredags bar, som endda fortages på skolen? Prøv at se fra min vinkel. Jeg kommer fra en familie, hvor man ikke drikker, derfor er det naturligt for mig at takke nej til alkohol. Når jeg er med til sådanne arrangement, kan jeg godt føle mig udenfor. Nogen andre som jeg kender begyndte at drikke, da de føler sig udenfor i de fester og vil gerne med socialt.
Svar #7
21. juni 2010 af SecretGuy (Slettet)
Sådan er samfundet nu altså bare skruet sammen. Det ville da være komplet latterligt åndsvagt at bandlyse alkohol, bare fordi én person fravælger det. Det er DERES valg, at fravælge det. At det så måske får en til at virke mindre social er selvfølgelig ærgeligt, men at have den indstilling "at alle skal påduttes af mine regler" er totalt ude i hampen.
For at komme tilbage til tråden, så tror jeg at frisk frugt, øl, cider, sodavand og helt almindelig vand ville være fint. Afhængig af, hvor man ligger på ruten, kan man evn. lave nogle boller eller andet, som fylder lidt mere i mavsen :)
Svar #8
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Jeg forstår ikke, hvorfor man skal føle sig udenfor. Har været til mange fester, hvor jeg har valgt bare at drikke sodavand, fordi jeg skulle op på arbejde eller havde en eksamen dagen efter fx.
Man kan altså ikke tage hensyn til alverdens ting, blot fordi at en person har netop det syn på alkohol. Vi havde en del muslimer i vores klasse, og de drak ikke, og da vi var hjemme forbi dem, så drak vi selvfølgelig ikke, for at vise vores respekt overfor familien. Og ganske smart tog vi dem som de første, så folk ikke var nået at blive for stive endnu. Sådan tager man hensyn, men at bandlyse alkohol fra hele turen, det er jo langt ude. Jeg kan fortælle dig at dem som ikke drak og kørte med, at de var en ligeså stor del af fællesskabet som alle andre. De smilte bare når folk var fulde, og det er da også måden at gøre det på.
Svar #9
21. juni 2010 af rakijovic
Minder mig lidt om visse medlemmer af en religiøs gruppe i Danmark; disse kæftede i sin tid op om kun halalkød og nul svinekød i danske børneinstitutioner. De kan sgu da bare lade være med at æde det så, i stedet for at te sig som pattebørn...
► Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||
► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! ◄
Svar #10
21. juni 2010 af jalo (Slettet)
Jeg mener slet ikke ondt med min udtalelse, jeg har heller ikke regnet med at alle kan sætte sig ind i mit situation. Jeg vil dog påpege, jeg står indenfor alkohol forbud primært i skolerne. Jeg står heller ikke indenfor at man skal bestemme hvad folk skal spise. Der er flere unge der bliver afhængig af alkohol, jeg syndes bare skolerne skal være et godt forbillede.
Svar #11
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Vi eller i hvert fald jeg ved godt at du ikke mener det ondt. Men du kan vel godt se at det er noget egoistisk at ville have at skolen lukker ned for flere års traditioner, blot fordi nogle enkelte ikke drikker.
Skolen skal ikke opdrage. Det skal forældrene. Og den enkelte må selv tage sit ansvar. Vi snakker jo om voksne mennesker(folk over 18)
Svar #12
21. juni 2010 af jalo (Slettet)
Jeg kan godt se alkohol på et eller andet måde sætter gang i festen:) Men man taler så meget om at indvandre skal være bedre til at integrere sig i den danske samfund. Jeg syndes bare vi skal også yde noget ikke kun dem. Total alkohol forbud i skolen kunne være nice for mig og nogen andre der deler den samme syndvinkel, men ikke for dem som er vandt til alkoholens rus. Alle kan få hvad de ønsker, hvis man bare afholdt nogen arrangementer uden alkohol:)
Svar #13
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Du forstår stadig ikke konteksten. Det er ligegyldigt om alkohol sætter festen i gang eller ikke. Man kan ikke tilsiddesætte disse traditioner blot fordi nogle ikke drikker.
Det ville være det samme, hvis vegatare begyndte at sige at der skulle være kød-forbud på skolen.
Det handler ikke om dig. Det handler om fællesskabet og traditioner og voksne mennesker som må kunne forventes at tage vare på sig selv.
Integration har intet, absolut intet med alkohol at gøre.
Svar #14
21. juni 2010 af jalo (Slettet)
Mener du at drikke alkohol er en tradition? Hvis ja, så du helt galt på den.
Svar #15
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Jeg mener at det er en tradition at der bliver severet alkohol de forskellig steder man er ude og besøge. Men ingen bliver tvunget til at drikke det, og der er næsten altid sodavand alle steder.
Svar #16
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Du vælger i øvrigt at ignorere resten af mit indlæg. Formentlig i mangel på argumenter, Holdbare argumenter vel og mærke. Ikke egocentriske argumenter med uden sans for virkeligheden og den større sammenhæng.
Svar #17
21. juni 2010 af Rozim (Slettet)
Jeg tror at det jalo mener er, at der tit kræves af muslimer at de skal være mere med i det sociale. Det kan være lidt svært at være med helt socialt når mange af de fester på skolen handler om at drikke sig fuld. Jeg tror bare at du så bare skal holde dig væk fra lige præcis disse fester jalo, for som de andre også har skrevet, kan man ikke kræve at der skal være øl-forbud fordi 3-4 ikke kan drikke med. :)
Svar #18
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Men de mennesker er forsmåede mennesker. Man kan og burde ikke kræve af muslimer skal drikke alkohol. Det har intet med integration at gøre, Det må være helt op til den enkelte.
Det rigtigt at festerne primært handler om at blive fuld. Men nu plejer skolen også udbyde andre form for aktiviteter, Fx sport. Alternativt må man ses i fritiden og som du siger undgå disse fester, hvis man ikke bryder sig om det. Det er selvfølgelig helt i orden.
Svar #19
21. juni 2010 af jalo (Slettet)
Jeg har ikke opfattet dette samtale, som nogen form for konkurrence. Jeg følte at jeg har fremført mine synspunkter tilstrækkeligt, min hensigt var ikke at ændre på dit syn. Jeg havde dog forventet nogen form for opbakning, men har ikke fået nogen:I Men dette skal ikke stoppe mig i den opfattelse, at servere alkohol på skoler er dårligt.
Detter er henvist til #16
Svar #20
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)
Og min hensigt er at få dig til at se at det er egoistisk. Selvfølgelig er det ikke nogen konkurence. Men en debat. hvor det handler om at overbevise modparten om ens synspunkt. Ellers bliver det for fattigt.
