Studievejledning

Snit og vidergående

18. juni 2010 af Alkymisten (Slettet)

Hvis nu snittet til medicin er 9,6 og standby er 9,3 og man eksempelvis har et snit på 9,2 er man så dømt til ikke at blive optaget? :-S End ikke engang et standby plads?


Brugbart svar (3)

Svar #1
18. juni 2010 af Roman Garcia

Ja, et snit betyder, at hvis du ikke opnår det specifikke snit, så bliver du ikke optaget.

Så er der kun tre muligheder:
1) Find en anden uddannelse
2) Bruge et år eller to på målrettet at søge optagelse gennem kvote 2
3) Håb på at snittet falder - det er der dog ikke noget, som tyder på.


Svar #2
18. juni 2010 af Alkymisten (Slettet)

Tror lige jeg går ud for at hænge mig selv....


Brugbart svar (3)

Svar #3
18. juni 2010 af Roman Garcia

Sorry - men det er jo et forholdsvis brutalt system, som indeholder mange faktorer, som man ikke altid selv er herre over. Men man skal jo have et system. Ubegrænset optage har været prøvet, og det fungerede ikke. Man kunne også tage det amerikanske system, men så er det mere pengepungen end evnerne, som giver adgang til studierne, og samfundsmæssigt er det ikke holdbart i et land som Danmark.

Se på den lyse side, med et forholdsvis højt snit, har du rigtig mange uddannelser du kan vælge imellem.


Svar #4
18. juni 2010 af Alkymisten (Slettet)

hmm så må vi se på noget tandlægeværk! :-D


Brugbart svar (3)

Svar #5
18. juni 2010 af Roman Garcia

Ja, men man må sige, at der er et stort spring fra læge til tandlæge. Der er også uddannelser, som har mere med medicin at gøre end lige tandlæge.


Svar #6
18. juni 2010 af Alkymisten (Slettet)

Det er mere det faktum at man som læge skal BEHANDLE et menneske og bestræbe sig på at forbedre livskvaliteten for dette individ. Det er mest det der tiltaler mig.

Men må nok hellere grave lidt dybere i det og se hvor forskellige de to uddannelser er.


Brugbart svar (3)

Svar #7
18. juni 2010 af Roman Garcia

Jeg vil nu ikke sige, at tandlæger behandler mennesker - i hvert fald ikke på samme måde, som læger gør. Hvis det er, du vil behandle mennesker, er der jo ikke så mange andre veje end læge.

Industri-medicin og lignende uddannelser giver ikke mulighed for at behandle mennesker, så det er nok heller ikke den rigtige vej at gå.

Selve læge og tandlæge uddannelsen er meget forskellige. Det er jo begge "håndværksuddannelser", men hvis du virkelig vil behandle mennesker, så er jeg overbevist om, at du vil blive skuffet på tandlægestudiet.


Brugbart svar (3)

Svar #8
19. juni 2010 af boxer22 (Slettet)

 Hvis der ikke er gået 2 år fra eksamens afslutning, kan du jo gange dit snit med 1,08, og så er du over ?


Brugbart svar (3)

Svar #9
19. juni 2010 af E yo (Slettet)

Der er mangel på læger i Danmark, så det var på tide at de lige åbnede i Ålborg uni. Ingen adgangskvotient. Men det fungerer sådan, at de har et antal pladser og starter med dem med højest gennemsnit. Den sidstes gennemsnit noteres og angives som adgangskvotient.


Brugbart svar (3)

Svar #10
20. juni 2010 af Elektro (Slettet)

Hvad med dyrlæge alky?


Svar #11
20. juni 2010 af Alkymisten (Slettet)

#10

Njaa.. HVad er snittet?


Brugbart svar (3)

Svar #12
20. juni 2010 af Roman Garcia

# 9

Der er ikke mangel på læger i Danmark. Der er mangel på speciallæger i Danmark. Hvis der ikke var adgangskvotienter, ville det bare give arbejdsløshed, og samfundsmæssigt vil det være en meget dårlig forretning at uddanne læger til arbejdsløshed.


Brugbart svar (3)

Svar #13
20. juni 2010 af E yo (Slettet)

Jeg har ikke sagt, at der ikke skal være adgangskvotienter. Jeg siger, at der skal flere pladser.

Se bare på min læge, kæmpe kvajpande. Hun kom nok ind dengang snittet faldt til ca. 7 på den gamle skala.


Brugbart svar (3)

Svar #14
20. juni 2010 af Roman Garcia

Hvis der er flere pladser, vil der blive uddannet flere læger, og der er ikke behov for flere læger. Der er behov for flere speciallæger samt læger i udkantsområderne. Dette får du ikke automatisk ved flere pladser. Flere pladser formentlig give større arbejdsløshed blandt læger, og det er heller ikke ønskeligt.

Endvidere kan man jo sige, at adgangskvotienterne jo er skruet således sammen, at det jo er de personer med de højeste snit, som kommer ind. Og når man kigger på læger, så er det jo rart at vide, at de jo har lidt mellem ørerne.


Brugbart svar (3)

Svar #15
20. juni 2010 af Economist (Slettet)

 #9 Det var da direkte forfærdeligt, at de åbnede for medicinuddannelsen i Aalborg, når nu der ikke kom flere pladser. Det tvinger folk, der hellere ville have studeret i København, Århus eller Odense, til at flytte til Nordjylland til et universitet, der ikke altid har verdens bedste ry og et fuldstændig nyåbnet studie uden erfaring i at uddanne læger. Idéen om at give Aalborg studieplader i medicin er da i hvert fald ikke til de studerendes fordel!

Alt andet lige og antager vi, at medicinansøgerne alle søger ind på alle universiteter for at være sikre, vil adgangskvotienterne på de tre store universitetet blot stige, mens adgangssnittet i Aalborg blot vil udligne det for universitetet med laveste niveau sidste år nemlig Odense med 9,6. Der er her dog også antaget, at folk ansøger Aalborg med laveste prioritet, idet det ville være normalt.


Brugbart svar (3)

Svar #16
21. juni 2010 af Economist (Slettet)

#6 Der er da mange måder at forbedre livskvaliteten for individerne i samfundet. Det er faktisk nøjagtigt, hvad mit studie handler om. Vi redder ikke folk, der er syge, beskadiget eller på anden måde lider af fysiske handicap, men vi bestræber os på at optimere samfundet, så individerne får mest muligt ud af det, mens de endnu er raske og rørige til at nyde det. Det er for mig at se mindst lige så vigtigt som lægevidenskaben, men det er selvfølgelig knap så emotionelt.


Brugbart svar (3)

Svar #17
21. juni 2010 af Economist (Slettet)

Lad mig give et eksempel.

Vi er anno 2010, den økonomiske krise har lige hærget hele verden, det føles som om verden er tæt på dommedag for de græske borgere. Naboen kommer grædende hjem med en fyreseddel i hånden, imens genboen ser frem til reallønstilbagegang de næste mange år som følge ar markante nedskæringer i den offentlige sektor. Endnu kan de blive boende i deres hus, men det er tvivlsomt hvorlænge, og du sidder sammen utrygt med din familie og kan intet gøre, for det er meget muligt dig, der rammes af krisens efterdynninger og de politiske snyderier næste gang. Dine forældre havde glædet sig til at gå på pension, men de må vente, da pensionsalderen pludseligt er hævet med 12 år. Heldigt er det nu måske nok, hvis de da endnu har et job, for de høje momsstigninger gør selv de mindste dagligvarer dyrere, og det presser i budgettet, som i forvejen ikke bugner med penge. Pensionerne er fastfrosset i de kommende tre år, og du og dine landsmænd kan godt se, at I nok fremover må begynde at leve på skrump, for besparelserne gælder ikke kun landet, det gælder også borgerne. For dig og din familie betyder det, at rejserne må vente, de røde bøffer på bordet erstattes af endnu engang spaghetti, og den manglende isolering i dele af huset må stå hen i endnu et par år på trods af, at det længe kun er blevet koldere og koldere om vinteren.

Befolkningen overlever da helt sikkert, men deres livskvalitetet er nok forringet en smule den kommende tid. Nu er dette jo et tænkt eksempel, men det skulle da ikke undre mig, om det faktisk så sådan eller måske endnu slemmere ud for de græske og måske også spanske familier. De store besparelse på statsbudgettet er helt sikkert med til at mindske både velstand og velfærd i samfundene. I Danmark får vi også nogle svære valg at tage fremover. For nu at tale lidt om hospitalssektoren, så har der længe været talt om, at vi fremover nok bliver nødt til at vælge imellem, hvem vi vil behandle, og hvem vi ikke vil, da flere og flere sygdomme efterhånden kan kureres med dyrere og dyrere medicin og præperater, som samfundet ikke kan blive ved at have råd til. Hvis omgivelserne og redskaberne ikke er i orden, kan lægerne være nok så gode, så går det udover folk alligevel. Men der er jo selvfølgelig en måde at bekæmpe alt den slags på, det gælder bare om at vælge det rigtige studie.

Og sådan kan alle, der studerer sikkert komme med en milliard eksempler på, at netop deres studie og fag er relevant for at forbedre livskvaliteten for et menneske. Personligt vil jeg hellere gå rundt med en brækket arm end et hul i tanden, jeg ved godt, hvad der sænker min livskvalitet mest, og sådan er der så meget.

Hvorom alting er, er der en masse alternativer til medicin, og de er da værd at overveje.


Brugbart svar (3)

Svar #18
21. juni 2010 af Roman Garcia

# 17

Det er korrekt, at der er mange fag, hvor man kan hjælpe på livskvaliteten hos kunderne, men det er ikke en direkte hjælp, og det er i hvert fald langt fra medicin, hvor man behandler folk. Hvis man ønsker at behandle folk, så er medicin, fysioterapi, ergoterapi osv de eneste muligheder. Man skal ikke forsøge at tillægge andre uddannelser en værdi, som de ikke har.


Brugbart svar (3)

Svar #19
21. juni 2010 af Djemba (Slettet)

@Statistikeren

Det kan godt være at man kan tillægge det den vægt du omtaler, men din uddannelse er næppe og bliver næppe i praksis at hjælpe andre mennesker(på et individ-plan), det bliver derimod en uddannelse som er givende til samfundet som helhed i det at uddannet arbejdskraft naturligvis er et gode i et vidensamfund som det danske.

I teorien ja. Men som sagt i praksis, for manges vedkommende, nej. Det vil for mange først og fremmest handle om egennytte og succes i arbejdslivet. Dertil kommer det at ens(politiske)observans altid vil spille en rolle og ens egne interesser og måske også følelser vil være en medvirkende faktore, selvom i selvfølgelig arbejder med redskaber som skal minimere dette. Jeg finder det lidt selvhøjtidligt at påstå at det handler om at hjælpe andre mennesker. Det handler først og fremmest om at man elsker at læse, elsker at tilegne sig ny viden, hvorfor ellers vælge en elite-udddannelse. Og så handler det om at få et rigt arbejdsliv. Socialt såvel som økonomisk.


Brugbart svar (1)

Svar #20
21. juni 2010 af dfriisr (Slettet)

Uuh, interessant tråd. Håber virkelig også på medicinstudiet, når min gymnasietid er ovre.. Kigger med.


Forrige 1 2 Næste

Der er 27 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.