Studievalg og videregående studie

Søge flere gange på gennemsnit

29. juni 2010 af ccccaaaatttt (Slettet)

Hej,

Jeg står for at skulle søge ind på RUC her inden d. 5., men er stadig utrolig meget i tvivl om hvilken retning jeg skal tage, jeg er, for at sige det mildt, mere stresset lige pt. end jeg nogensinde har været til en eksamen!! Men om ikke andet, kan man jo søge ind, prøve det af og droppe ud igen hvis ikke lige det var det og søge ind på et andet studie næste år. Problemet er bare at jeg har hørt, at man ikke bare kan søge ind og droppe ud lige så vanvittigt som man nu engang har behov for, for at finde studiET, men er begrænset til kun at kunne søge ind to gange på sit gennemsnit - er det virkelig rigtigt!?

For øvrigt, er der nogen der har nogle gode råd til hvordan man kan blive mere afklaret? Jeg har læst mig igennem alt hvad jeg kunne komme i nærheden af af studieguides og -beskrivelser, været ude på universitetet og brugt uendelig mange timer på at fundere over mit valg, hvilket i sidste ende har resulteret i endnu mere tvivl og stress.

På forhånd mange tak,

Cathrine.


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. juni 2010 af klotte (Slettet)

ja, livet er fuld af valg- og ethvert valg har konsekvenser. Velkommen til livet som voksen ; )

Der er sjovt nok ikke uendelig su til studerende og studierne vil gerne have folk som virkelig er motiveret for lige præcist dit eller dat.

Hvad står dine valg imellem - hvad er dine argumenter for og imod ?

Lad os høre dine overvejelser hvis vi skal hjælpe ?


Svar #2
29. juni 2010 af ccccaaaatttt (Slettet)

Lige præcis, derfor tror jeg også bare at jeg springer det der voksenstadie over ;)

Nej, self er der ikke uendelig SU og jeg vil da også utrolig gerne gennemføre mit studie og færdiggøre min uddannelse i første omgang, men det er det der svære valg der ligger i vejen lige nu.

Jeg er sikker på at jeg gerne vil på RUC! Jeg arbejder bedst projektorienteret, så deres undervisningsform burde passe mig perfekt. Nu står valget så mellem natbas eller humbas og henholdsvis fagene kemi/kommunikation eller filosofi/kommunikation (derefter evt. en kandiat i Kognition og Kommunikation på KU, hvis det er muligt..).

Jeg har altid været naturvidenskabligt interesseret, den naturvidenskablige tankegang har altid været den mest logiske for mig og mine fremtidsplaner var som atrofysiker, fysiker, astronom o.lign.. Men i løbet af de sidste år, især i gymnasie tiden, er naturfagene efterhånden blevet koblet sammen med dårlige oplevelser og negative følelser som utilstrækkelighed og angst, ikke fordi det gik dårligt til eksamnerne, bestemt ikke (udelukkende 10 og hovedsaglig 12-taller) men selve undervisningsforløbet har bare været ubehageligt. Samtidig er min interesse for mennesket og dermed humaniora vokset og jeg blev især glad for dansk og psykologi i gymnasiet, hvilket også har gjort at jeg er fuldstændig sikker på at kommunikation skal være ét af de to fag jeg skal læse på RUC.

Jeg havde egentlig bestemt mig for at give natbas på RUC en chance, men da jeg med hjælp fra en studievejleder, fik sammensat kursusforløb, der ville kvalificerer mig til at læse kemi, blev jeg fuldstændig overvældet og gik helt i sort - det var jo en liste over alt hvad jeg havde siddet og revet mig selv i håret over i gymnasiet og jeg blev fuldstændig panisk.

Jeg har forsøgt at diskutere det med mine forældre, men den eneste rigtige uddannelse for dem er en naturvidenskablig og de holder på at hvis jeg læser humanoira, så bliver jeg arbejdsløs og/eller utrolig lavtlønnet.

Men i bund og grund vil jeg utrolig gerne give dt naturvidenskablige en chance, det er jo bare ikke så fedt, hvis jeg dermed lukker af for andre muligheder med "et skud i tågen"...


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. juni 2010 af lexibexi

der er det der hedder 3.gangs reglen, hvilket betyder at du (3. gang du søger ind på en videregående uddannelse) kun kan komme i betragtning til en plads hvis der er færre antal ansøgere end pladser (alle er optaget).


Skriv et svar til: Søge flere gange på gennemsnit

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.