Studievejledning

HF eller STX?

25. august 2010 af hojenna (Slettet)

Jeg er gik i 1.g sidste år på HTX, men droppede ud i december og tog et halvt år på efterskole. Jeg fortryder at jeg droppede ud af gymnasiet, for fik aldrig det ud af efterskolen, som jeg gerne ville have.
Jeg er så startet i 1.g igen på STX. Jeg har søgt samfundsfag-Engelsk, men er kommet i Matematik-Bioteknologi-Fysik, da samfundsfagsklasserne er overfyldte. Der er måske 50% chance for at jeg kan komme over i en samfundsfags-klasse til jul, når man ønsker studieretning igen. (Og mine hadefag er Matematik, Fysik, Kemi)
Så faldt jeg over HF, som er den 2-årige gymnasielle uddanelse. Jeg kunne godt tænke mig at læse psykologi eller religionsvidenskab på uni og jeg kan få de fag på HF, som disse uddannelser kræver.
Jeg er god til eksamener, så HF virker som et godt valg for mig og det ville kun tage 2 år, så jeg ville kunne gå ud sammen med "mine venner", som alle går i 2.g nu. (det betyder meget for mig)
Men man siger at man er bedre rustet til de lange videregående uddannelser med en STX?
Og der er jo mere prestige i STX (der er jo så mange fordomme om at HF'ere er "i den langsomme ende")

Så nu er jeg splittet! Nogen gode råd?
 


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. august 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Altså, der er ikke forskel på folks IQ ifht om de går på HF eller gymnasiet. Det er noget ævl, og jeg ved ikke hvem "man" er, som du henviser til, men statistisk set klarer folk sig lige godt på universitetet uanset deres gymnasiale baggrund.

Før i tiden var der færre fra HF der gik videre på UNI, men det billede er vendt.

I sidste ende er det dit gennemsnit og de relevante fag-niveauer, du skal gå efter.

Jeg studerer medicin og gjorde det via HF, hvor jeg endte med alle de relevante nievauer og et gennemsnit på 11,7.

 Det passede mig bedre at skulle præstere godt ved eksamen, end at skulle fedte for en lærer for at få de nødvendige årskarakterer.

Hvis du kan komme ind på din ønskeuddannelse via HF, så er der ingen grund til at tage gymnasiet, der bare udbyder det samme indhold.

 Her er en gammel tråd, der omtaler forskelle på HF og gymnasiet:

https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=240459


Svar #2
25. august 2010 af hojenna (Slettet)

Tusind tak for dine svar! Det hjalp mig helt sikkert.
 


Brugbart svar (1)

Svar #3
25. august 2010 af eksamenshajen (Slettet)

#2

Dejligt! :0)


Brugbart svar (1)

Svar #4
25. august 2010 af MaibritG

At man er bedre rustet til UNI blot fordi man har gået på STX er vist lidt af en "and". Jeg kan personligt ikke se hvilke fag, der skulle ruste en bedre til UNI, og jeg tvivler i den grad på, at det er fag som oldtidskundskab og religion, der har en synderlig effekt. Mht. til dit måske kommende studieskift, så synes jeg, at du skal følge din mavefornemmelse. Er det HF, der giver den bedste fornemmelse, så skift da over - især når du er blevet smidt på en studieretning, du faktisk ikke har lyst til at forsætte på. Det er trods alt 3 år, du skal bøvle med "tunge" naturvidenskabelige fag.

Held og lykke med valget.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #5
26. august 2010 af hojenna (Slettet)

Til eksamenshajen:
siden dit gennemsnit blev på 11,7 går jeg uf fra at du fik 12 i næsten alle dine eksamener?
gælder kultur og samfundsgruppen for Historie B, samf C og Religion C? (altså det gælder for de fag, selvom det kun er ét fag)
Gælder gennemsnittet det samme som et STX-gennemsnit? og
Hvilke fag skal man op i? Hvor mange eksamener?


Brugbart svar (1)

Svar #6
27. august 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Hejsa :)

Jeg tog HF som enkeltfag, så noget er måske lidt anderledes for dig, hvis du tager HF med som klasseundervisning. Jeg fik flest 12-taller, en del 10-taller og et enkelt 7-tal.

De 11,7 er efter der blev korrigeret med en faktor for hurtig studiestart. 

Man får ikke bonuspoint for at tage fag på højniveau, hvis man tager enkeltfag, så det er ikke med i gennemsnittet, som det vil komme i din eksamen, hvis du tager flere højniveaufag.

Alle får reguleret snittet ved studiestart  indefor 2 år. De karakterer KOT oplyser som mindste gennemsnit for at blive optaget på uddannelserne, er inclusive bonuspoint og faktor for hurtig studiestart, så det er ikke så svært, at få et godt snit.

Jeg tog ikke fag i grupper, men alle fagene for sig. Dog ved jeg, at grupperne fungerer sådan, at de pågældende fag afsluttes med een eksamen, og een karakter er gældende for alle tre fag.

Gennemsnittet har samme gyldighed ved alle de gymnasiale uddannelser.

Jeg kom op i  Dansk  A, Billedkunst B,  Engelsk C,B, Historie B, Matematik C,B,A, Religion C,B, Biologi C, Geografi C, Kemi C,B, Fysik B, Samfundsfag C, Større skriftlig opgave i dansk (under gammel reform, findes nu ikke, men laves som del af eksamensprojektet AT, så vidt jeg ved), og Eksamensprojekt mellem biologi og geografi. Desuden har jeg Film og TV C.

I matematik og dansk er der både en skriftlig og en mundtlig eksamen, og i religion på B skulle man lave en rapport, som man tog udgangspunkt i ved eksamen. I det tværfaglige eksamensprojekt, skulle man skrive en synopsis og forsvare den til eksamen.

De fleste har vist ikke så mange fag/eksamener som jeg tog, men det skyldes, at jeg tog HF i overgangen mellem den gamle og den nye reform, og pludselig skulle man have matematik, kemi og fysik, hvilket man ikke havde behøvet tidligere, så jeg tog en del flere fag og niveauer.

Jeg mener, at man skal have en pakke og i alt 9 fag, normalt, men er ikke sikker.


Brugbart svar (2)

Svar #7
11. september 2010 af xlb (Slettet)

Man lærer mere på STX end HF og niveauet er højere på STX... No offence, men taler af erfaring... :-) 
Men ja, der er nogle fag på STX, som du nok ikke skal bruge til noget så... 
- Jeg vil sige, at hvis du ikke kan lide den studieretning du har, så er det da dumt at fortsætte!


Brugbart svar (1)

Svar #8
18. september 2010 af eksamenshajen (Slettet)

xlb ..

Man har på HF og STX mulighed for at tage fag på niveau c, b og a. Indholdet er det samme på de respektable niveauer, uanset om man tager fagene på gymnasiet eller hf.

Sådan er resultatet af lovgivningen, selv om dine personlige erfaringer er anderledes. Måske har kvaliteten mere noget med lærernes facon at gøre, men der kan man ikke skelne mellem STX og HF..


Brugbart svar (1)

Svar #9
19. september 2010 af xlb (Slettet)

Det kan godt være, jeg troede også det var sådan jo, indtil jeg prøvede det :-)  Men jeg har nok bare været uheldig så..


Brugbart svar (1)

Svar #10
19. september 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Ja, det er da ærgeligt. :0(


Skriv et svar til: HF eller STX?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.