livsholdninger/eksistensmuligheder.

 jeg mener også at vi er spidsborger i Danmark, men undervejs begynder vi at stiller spørgsmål om det nye viden vi begynder at beside. så vi flytter til æstetiker, og er selvbevidst om vores spørgsmål, men desværre udviklere vi os ikke meget mere (hvis vi skal generalisere lidt) og følger stadigvæk livets gang. så jeg mener at vi ligger mellem spidsborger og æstetiker , og i den her globalesiret verden så stiller vi ikke så mange spørgsmål som vi gjord før i tiden, og derfor mener jeg at vi hælder mere til spidsborger, men der er stadigvæk nogen træk af æstetiker. desværre er der langt fra til etikeren, da vi vælger men tager ikke andsvaret. det mener jeg i hvert fald, hvad mener du? :-)

Æstetikeren vælger skam heller ikke, han har blot indset, at der er et valg, og det er lige netop den bevidsthed, der æder ham op indefra, den bevidsthed, der truer med at nedbryde ham i fortvivlelse, og den bevidsthed han forsøger at fortrænge ved at søge nydelsen i sin spottende og ironiske tilgang til verden.

Spidsborgeren derimod har slet ikke indset valget, for ham går livet sin gang, det går ham faktisk så hurtigt, at det haste ham forbi, som en vis herre måske ville vælge at udtrykke det. 

#2. Der er nu ikke spurgt om definitionerne på æstetikeren og spidsborgeren, men om hvilken "boks" man vil sætte os mennesker ind under.

Kort og godt mener jeg også, at vi er spidsborgere, men jeg kan huske, vi havde emnet oppe i en filosofitime forleden, og der var da mange, der var inde på, at vi også kunne være æstetikere med eksempler fra bylivet og ekstremsport.

Det er vel væsentligt at kende til definitionerne, før kan placere det moderne menneske i en over hundrede og halvtreds år gammel boks.

Det er ikke så relevant, hvad folk gør, det er mere, hvorfor de gør det. Du kan jo vælge at dyrke ekstremsport af mange forskellige årsager, det kan være, fordi dit liv er kedeligt, men så ville æstetikeren garanteret ikke sikre sig et kort rus, inden han på ny trak i jakkesættet, så ville han formentlig droppe sit gamle liv eller for den sags skyld vælge at formulere sit liv på ny, så livet i sig selv blev mere "poetisk" og interessant. Det er motiverne, vi skal have fat på, hvis vi vil vurdere i hvilken bås, folk skal placeres. Men det er ikke så nemt at kende til folks motiver, vi værner om dem, og vi vil nødig gøres opmærksom på dem, hvis andre virkelig har fundet ud af alt omkring dem. På den vis er vi meget beskyttende, hvorfor det er pokkers svært at vurdere, om folk er af den ene eller den anden type. Det har nu heller aldrig være Kierkegaards mening, at vi skulle kunne gå en tur og så pege "personlighedstyperne" ud på gaden. Det er langt mere komplekst.

Walras i den her forum er der en forventning til at man kender til de 4 stadiglære, så vi behøver ikke at forklare dem hvis det ikke er relevant. spørgsmålet går heller ikke ude på at definere de 4 stadiglære, men i hvilken bokse de skal være i, som Harmonia prøvede at forklare dig 

tilbage til søren kirkegaard 

det bliver selvfølge svært at sætte personerne i et specifikt boks. mennesket har i næsten alle tilfælde nogen forskellig træk som gøre at vi bliver tvunget til at sætte personerne i nogen flere forskellig bokse eller ingen bokse, derfor er jeg selv ikke et stort fan af søren kirkegaard, da hans teorier ikke altid virker eller holder i det store verden.

Grunden til, at jeg bad jer definere, hvad I talte om, var, at det at blive undervist i Kierkegaards stadielære i gymnasiet ikke i sig selv er et vidneudsagn om, at I har forstået, hvad de forskellige livsanskuelser handler om. Kierkegaards tanker er i sin natur så komplekse, at en forståelse ikke opbygges ud fra en kort forklaring og en gennemlæsning af et centralt passus fra Enten - Eller, hvilket jeres svar desværre også bærer præg af.

Hovedsagen er sådan set, at I kan diskutere nok så meget om, i hvilke bokse I ville placere en repræsentativ ung, moderne dansker, hvis I ikke er godt nok inde i definitionerne, for da vil I aldrig nogensinde komme med et relevant bud.

Hvis du en dag skal læse eller yde bidrag til akademisk litteratur, vil du opleve, at det at antage, at definitionerne er velkendte på forhånd, er en dødssynd, der straffes med misforståelser og spildt arbejde.

Desuden er der ikke kun 4 stadier, hvis I insisterer på at stille det op i den "velkendte" fremadskridende boksstruktur, idet der da er livsanskuelser i Kierkegaards forfatterskab repræsenteret af 

Spidsborgeren

Æstetikeren

Ironikeren

Etikeren

Humoristen

Religiøs A

Religiøs B

 i kirkegaards stadiglære så kan man udlede forskellig former for punkter, men ironikeren høre f, eks ikke til et alene punkt men under Æstetikeren. din lære giver jer en lidt andet forklaring, men kirkegaards teori hedder "de 4 stadiglære" i kan også se nedeunder mine notater fra min filosofi hold, som mit lære havde delt ude

Spidsborgeren: han følger livets gang, han tage på arbejde og sammenligner sig selv med de sociale roller, uden at stille spørgsmål, da han har indset sådan er livet, han gøre som han gøre. Han er ubevist/bevidstløse (intet selv)

Æstetikeren: (nydelses syn, er selvbevist) når han f, eks miste sit arbejde begynder han at stille spørgsmål og har et tomt og meningsløs liv. Man stiller spørgsmål men man forsøger ikke at besvare dem. Det er hvordan han tænker. (1) nydelses syg (2) kedsomhed (3) livslede (4) ironi

Etikeren: han er mere aktiv og er selvbevist i sit liv, og vælger det han tror på, det er ikke vigtigt om han vælger det rigtig men tager del i sit liv (tager ansvar for hans valg)
Eksistentialisme er en filosofisk retning, der sætter individet i centrum. Kort fortalt er eksistentialismen troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling.

Religion: at tro betyder at miste forstanden for at vinde gud, da man ikke kan opnåde det via det rationelle vej
 

Det er noget bras. I skal have styr på, hvad I snakker om. Hvis I vil bruge den stationære model, der er forsimplet, så skal I have samtlige livsanskuelser med. At modellen ofte forkortes til 4 livsanskuelser er ganske enkelt, fordi det kan være en smule svært at skelne. Er Vexel-Driften i Enten - Eller eksempelvis en ironisk eller en æstetisk livsanskuelse??

Det er langt mere kompliceret end den model, den er rent faktisk forsimplet i en sådan grad, at en del af de pointer, der drages kan drages i tvivl. For eksempel er det jo direkte forkert, at det skulle være en fremadskridende udvikling i livsanskuelserne, men det er hurtigt det indtryk, modellen giver.

Min lærer gav mig ingen forklaring eller definition, fordi hun havde læst Kierkegaard grundigt og vidste, at det var for omfattende at begynde på med så lidt tid til rådighed. I min fritid har jeg siden læst adskillige bøger af denne herunder Enten - Eller, Begrebet Angest, Sygdommen til Døden, Frygt og Bæven samt Kjerlighedens Gjerninger, dvs en hel del mere end de forskellige gymnasielærere, der underviser i filosofi. Desuden har jeg læst enkelte biografier, så jeg kender efterhånden min Kierkegaard.

 jeg forstår godt hvad du mener men i filosofi ser vi ikke på hvad lærens forklaring er men ser på hvad de oprindelige ideer af f, eks kirkegaards værker er, og analysere dem ude fra en objektiv mening. men hos mange dansk lære(plus min egen dansk lære) så kommer de også med deres forklaring og derved kan man som person ikke modsige de stadiglære som sørren kirkegaard. altså at man begynder at fortolke kirkegaar, men det kommer eleverne aldrig til at opleve selv. men det jeg prøver at sige er at der findes kun 4 stadiglære, og man kan fortolke dem som man ville, så der bliver 8 eller 79. men det bliver så ikke det oprindelige værker af søren kirkegaard. du kan også spørger din lære og hun vil fortælle det samme.

Jeg synes, at du skal sætte dig lidt ind i Kierkegaard på udvidet niveau, før vi kan diskutere videre. :-) Det er næsten ikke fair, hvis jeg bliver ved med at modsige dig og samtidig bringe mere og mere komplicerede argumenter på banen. Med stor sandsynlighed ved jeg mere om Kierkegaard og hans filosofi, end din lærer gør, så det fører nok ikke til så meget, hvis vi fortsætter. 

Mine nuværende "lærere" har nok ikke det helt store at sige om Kierkegaard, det er ikke just deres ekspertise og slet ikke deres forskningsfelt. :-) For mig er Kierkegaards værker en fritidsinteresse, der forener smuk litteratur med kloge tanker om livet og det at være menneske - modsat de fleste, hvor hans filosofi er et overfladisk emne i gymnasiet.

Ps. Du bør nok læse mine indlæg igennem en ekstra gang for at sikre dig at få alle de væsentlige pointer med.

 selvom det her er din indteresse så burde du nok forstå at kirkegaard har skrevet de her 4 stadiglære, men alligevel er der stort discussion over hans meninger pga. de forskellig definationer og meninger. der er ikke en konkret forklaring på hans filosofi, men mange subjektive meninger. så derfor kan du ikke komme og fortælle at det er sådan hans filosofi er, for så er det din mening og ikke andres. 

men problemet mellem os to walras er, at vi har to forskellig meninger i forhold til hvordan man skal se de 4/7 stadiglære, derfor har jeg ikke argumenteret for de ting du siger, da vi først burde forstå hinanden. men det ser vist ude til vi aldrig kommer til at forstår hinanden desværre. derfor har jeg beslutet at kaste håndklæden i ringen.

ps. liver er ikke fair :-) 

Forskellen er, at du betragter det alt for statisk ved at nævne, det er læren om de 4 stadier. Hvis du absolut vil stille det så skarpt op, er det bare, jeg nævner, at så kan du lige så godt tage inddrage den helt skarpt opdelte form, hvor der er 7 stadier.

Jeg er skam ganske klar over, at min måde at se på Kierkegaards filosofi ikke er ubetinget den rigtige. Det kan en tolkning jo aldrig være, vi kan ihvertfald ikke vide det med sikkerhed. Dog vil jeg mene, at Kierkegaardforskernes og mine holdninger til forfatterskabet stemmer mere overens end, hvad I lærer i gymnasiet, så lidt kan vi måske alligevel sige..

Pas på med at skelne for skarpt! Få desuden styr på, hvordan livsanskuelser er defineret, og hvordan de giver sig til udtryk, så er du godt på vej.

Og husk da på, at "Subjektiviteten er Sandheden og Subjektiviteten er Usandheden". ;)