Fraværspolitikken

 Har du en specifik sag i tankerne?

Mig selv.

Men jeg ved, at der er andre derude, hvis faglige udvikling begrænses på grund af et typisk konservativt system. Disse år af ens liv er de mest frugtbare. Jeg er glad for, at jeg selv håndterede det på min måde, da jeg gik på gym.  

 #2:

Du må altså uddybe det noget mere - "Mig selv" - ???

Hvad er vil du have uddybet? :) Er på vej ud af døren, så skriver  først tilbage i morgen engang. 

 #4:

Hvad tilfældet rent faktisk er.

Er du blevet smidt ud af gymnasiet pga. for meget fravær eller hvad? Det er svært at tage stilling til et problem, når man ikke ved om det eksisterer.

At gå i gymnaiet handler ikke kun om at få 12-taller, det handler også om at kunne overholde dealines og anden form for tidsplanlægning. Dermed også fravær.

Fraværspolitikken synes jeg er både god og dårlig. Den er god fordi man lærer selv at tage ansvar, og hvis man ikke selv kan det, så får man konsekvensen at mærke lige efter. Nemlig ved at ens fraværsprocent begynder at stige. Det gælder da skam selvfølgelig også ude på arbejdemarkedet. skolen er ikke kun til at lærer ektier, men også til at blive normalt dannet, og rustet til at kunne klarer sig selv på arbejdemarkedet.

Derimod, synes jeg at er trist med fraværsprocenten, at man kan handle efter den. Hvis man nu ikke har så stort fravær.. Så tænker man måske, "jeg kan godt tåle en pjækkedag i dag!". Hvor hvis man ikke vidste hvad ens fravær var, så var man nødt til at være mere opmærksom på ens tilstedeværelse i gymnasiet.

:D

#5 Nej, det er jeg ikke :) Men jeg kender få elever, der virkelig fordyber sig i et fagligt emne og så er det en urimelig restriktion for deres udfoldelse, hvis de skal møde op til triviel undervisning. Det er en tidssluger.

Som der nævnes i #6 er det naturligvis også vigtigt, at man kommer til at kende "rytmen". Det er jeg egentligt meget enig i.

Tilbage ligger der spørgsmålet om, hvorvidt man skal give enkelte elever den fritid, de behøver. Hvis man vil være dygtig til noget, skal man arbejde med det mange, mange timer hver eneste dag. Sådan har jeg levet mit liv de sidste mange år, og man har accepteret mit fravær, det lå på 20 %, da jeg fik min studentereksamen i tidernes morgen. I USA er man for eksempel meget hurtigere med at give privilegier til elever, der har et talent for noget, og man ser dermed "igennem fingre". Det har man også gjort på "mit" gym, og jeg mener, at man burde gøre det samme på de andre.