International økonomi

Forklar, hvad en god konkurrenceevne betyder for opfyldelsen af de samfundsøkonomiske mål ?

10. januar 2011 af sherma (Slettet)

 Håber i kan hjælpe .. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
11. januar 2011 af Walras

Hvad har du selv tænkt?


Brugbart svar (1)

Svar #2
11. januar 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Danmarks evne til at konkurrere i forhold til andre landes økonomier på det globale marked.


Svar #3
11. januar 2011 af sherma (Slettet)

 roman garcia: Forklar, hvad en god konkurrenceevne betyder for opfyldelsen af de samfundsøkonomiske mål ?.. du svare vel på hvad konkurrenevne er.. 

walras: Jeg er lidt loost.. men det kan vel være en god ting for arbejdskraften - hvisdet går godt for vores virksomheder 


Brugbart svar (1)

Svar #4
11. januar 2011 af Walras

Det er fint at starte med at definere, hvad det i øvrigt vil sige at have en god konkurrenceevne. En god konkurrenceevne kan skabes på utallige måder, men der er specielt tre væsentlige udviklinger, der er relevante at se på.

Det er eksempelvis relevant at se på lønudviklingen i landet i forhold til de øvrige lande, som landet konkurrerer med. Ligeledes er det relevant at sammenligne produktivitetsudviklingen over lande, mens det i øvrigt ligger nærliggende at se på udviklingen i den hjemlige valutas kurs overfor de samhandlende landes kurs på deres respektive valutaer. 

Det er måske også relevant at nævne, at der med en "god" konkurrenceevne i virkeligheden nævnes, at et lands evne til at eksportere er større end til at at importere. I den forbindelse kan det da også nævnes, at eksport er glimrende, idet det konsolidere økonomien, men et land eksporterer i virkligheden kun, fordi det derved får muligheden for at importere andre, nye og spændende varer, som kan forbruges i landet. En god konkurrenceevne er altså ikke nødvendigvis et udtryk for en bedre levevis. Alligevel skal det dog nævnes, at lande, hvis konkurrenceevne er forholdsvis god, også ofte er kendetegnet ved at have en høj levestandard, med høj beskæftigelse og selvfølgelig overskud på betalingspostens løbende poster.

Det er netop overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, der sigtes efter, når det ønskes at forbedre konkurrenceevnen. Varehandel såvel som tjenestehandel, dvs eksport og import af varer og tjenester, er de væsentligste poster på betalingsbalancens løbende konto.

Betalingsbalancens løbende poster påvirke(s)r direkte den disponible indkomst i indlandet, hvorfor et overskud på denne konto gør det muligt at forbruge mere, hvorfor de indenlandske producenter må øge beskæftigelsen for at stille en fornyet efterspørgsel tilfreds. Et overskud på betalingsbalancens løbende poster igennem en god konkurrenceevne øger altså forbrugsmulighederne og øger beskæftigelsen i indlandet. Overskuddet kan dog også spares op, det vil da være med til at nedbringe udlandsgælden eller for den sags skyld forøge udlandsformuen, hvorved landet opnår øgede fordringer på sine samhandelslande. Det er altid godt at have en nettoformue, det er eksempelvis en af grundene til, at Danmark havde muligheden for at udføre en omfattende krisestyring i forbindelse med den netop overståede økonomiske krise, imens andre lande (Grækenland, Portugal, Irland, Spanien etc) er blevet tvunget til at føre en langt mere kontraktiv politik.


Brugbart svar (2)

Svar #5
11. januar 2011 af Walras

Hvis du gerne vil have det uddefineret:

Du har, at forsyningsbalancen pr. definition gælder, således

Y=C+G+I+(X-M),

hvor du kan se, at er X større end M, vil landet have en positiv nettoeksport. Såfremt X-M ændres kan det have forskellige konsekvenser. Da forsyningsbalancen skal holde kan det enten resultere i, at Y øges, men det kan også betyde, at eksempelvis I bliver mindsket som følge af en forøget rente. Da du nok ikke skal kunne nævne den sidste mulighed, om end den måske er mere korrekt, er det den anden, jeg har redegjort mest for i #4.

Hvis du hurtigt lige skal have det andet aspekt med, fås et lands samlede opsparing som

Y-C-G≡S=I+(X-M) <=> S-I=X-M,

hvor det ses, at hvis nettoeksporten øges må enten investeringerne falde eller opsparingen stige. Hvad der sker, kan du undersøge empirisk eller teste igennem en model. Konklusionen vil da blive, at når nettoeksporten stiger vil renten stige, hvilket vil fortrænge (crowding-out) investeringerne, hvorfor Y på lang sigt slet ikke påvirkes. Helt enslydende er det dog ikke på kort sigt, hvorfor den anden betragtning skam også kan bruges.


Skriv et svar til: Forklar, hvad en god konkurrenceevne betyder for opfyldelsen af de samfundsøkonomiske mål ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.