Samfundsfag
velfærdsstatens udfordringer.. problemformulering ?
min indledning lyder sådan :
Der er et underskud i den danske økonomi, som udgør 4-5 % af bruttonationalproduktet. Det svarer til 80-90 milliarder kroner. Underskuddet vil vokse til 5,09 % i 2070, hvis ikke der bliver gjort noget.
Det er diskuteret, hvilke faktorer der gør, at Danmarks økonomi ligger så lavt: f.eks. at vi har flere udgifter end indtægter pga. overførselsindkomster og vi lever længere. Det betyder, at de ældre, der går på efterløn og folkepension får overførselsindkomster i længere tid, da pensions- og efterlønsgrænsen ikke er sat op, i takt med, at vi lever længere og derfor burde kunne klare flere år på arbejde, end vi hidtil har kunnet klare. Der bliver flere og flere af de ældre der ikke arbejder og færre unge der tjener pengene. Det er lig med underskud i den danske økonomi. Efterlønnen er en stor faktor i dette kredsløb og det er længe diskuteret, om efterlønnen skal fortsætte som den gør nu, eller om den skal afskaffes, fordi den koster staten 16 milliarder kroner om året.
jeg skal så have lavet en problemformulering, men kan ikke rigtigt finde på noget.. det skal helst være noget med efterløn.
nogen der har forslag`?
på forhånd tak
Svar #1
24. januar 2011 af Walras
Et hurtigt bud, som du kan diskutere med din lærer:
Redegør for, hvorfor efterlønnen i 1979 blev indført og hvilke ændringer, der blev lavet i ordningen i det brede velfærdsforlig i 2006.
Analyser med udgangspunkt i den demografiske udvikling, hvilke udfordringer Danmark i fremtiden står overfor.
Diskuter argumenter både for og imod at fjerne efterlønnen.
Vurder, om der vil være arbejde nok til, at samfundet kan optage en forøget arbejdsstyrke som følge af en reform af efterlønnen og kom herunder med et bud på, hvordan efterlønnen burde reformeres.
Skriv et svar til: velfærdsstatens udfordringer.. problemformulering ?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
