Studievejledning

Valgfag - Psykologi, Astronomi eller Filosofi?

30. januar 2011 af DH95 (Slettet) - Niveau: C-niveau

 Jeg skal på gymnasiet næste år, og derfor vil jeg gerne have et tip eller to omkring valgfag. Jeg er lidt i vildrede, angående hvilket valgfag jeg skal vælge. Jeg har besluttet mig for at tage en musikalsk studieretning (mus A, eng A, mat B) sammen med tysk fortsættersprog på B-niveau og fysik B som naturvidenskabeligt fag. Dertil kommer valgfaget, og jeg har snævret det ind til tre: Psykologi, astronomi og filosofi; alle på C-niveau.

Hvilke erfaringer har I gjort jer med hensyn til disse fag? Hvor svære er de, og hvilket ville passe bedst sammen med min studieretning?

På forhånd tak.


Brugbart svar (2)

Svar #1
30. januar 2011 af Anxyous (Slettet)

Vælg ud fra, hvad der synes mest spændende. Ved du, hvornår du skal have valgfaget? Jeg skal ikke have mit valgfag før næste (3.) år. Det varierer fra studieretning til studieretning / skole til skole.


Svar #2
30. januar 2011 af DH95 (Slettet)

#1

Nej, jeg er ikke klar over, hvornår jeg skal have valgfaget. Jeg har ikke tænkt så meget over hvornår, men mere over hvilket, da jeg synes at det er lidt ligemeget, bare man bliver glad for faget, når man engang får det. Jeg vil dog prøve at undersøge det.

Tak for svaret.


Brugbart svar (1)

Svar #3
30. januar 2011 af Anxyous (Slettet)

 #2:

Jeg spørger, fordi du muligvis ikke behøver at vælge før 2.g, så der er masser af tid til at finde ud af det :)


Svar #4
30. januar 2011 af DH95 (Slettet)

 #3:

Ah, på den måde. Som sagt ved jeg ikke, hvornår og hvor længe jeg får valgfaget, men er nogenlunde sikker på, at jeg får det enten efter grundforløbet, som varer et halvt år, eller i 2.g. Der er, så vidt jeg forstår, ingen mulighed for valgfag under grundforløbet. Jeg tror at jeg skal vælge valgfaget, når den endelige studieretning skal bestemmes, hvilket sker til jul næste (skole)år.

I forhold til hvilket af fagene jeg skal vælge, hælder jeg mest til filosofi. Det virker som det mest relevante emne i forhold til min studieretning, og desuden er det også et fag, som jeg er meget interesseret i. Derudover synes jeg også at astronomi er spændende, men jeg tror ikke, at jeg ikke kan lære mig selv, det samme som jeg ellers ville lære i forbindelse med faget. Psykologi er også et interessant emne, men det fanger ikke min interesse i så høj grad, som de andre to gør.

Hvad med sværhedsgraden, og hvad forventes der af en i forbindelse med fagene?


Brugbart svar (2)

Svar #5
30. januar 2011 af Anxyous (Slettet)

 Det er C-niveau fag, så de burde være overkommelige.

Hvis ikke du vil have en naturvidenskabelig retning, så kan du nok også godt vælge astronomi fra.

Jeg har selv valgt filosofi til næste år, men stod også og balancerede mellem filosofi og psykologi.


Svar #6
30. januar 2011 af DH95 (Slettet)

#5:

Okay. Jeg vil tænke lidt over de to, men ellers vælge astronomi fra.

Igen tak.


Skriv et svar til: Valgfag - Psykologi, Astronomi eller Filosofi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.