Religiøs ??

Jeg tror det er ret individuelt. Find måske et eksempel fra en der er blevet troende?

Enig med #1, det kan man ikke svare generaliserende på, hvorom der dog er mange undersøgelser, der forsøger at finde svaret. I kan finde masser af bøger og artikler på nettet, hvis I søger på konvertitter for eksempel. Prøv ellers som Jeppe også skriver, at finde nogen, der har personlige erfaringer med det. Snak med dem, så kan I om ikke andet, få deres version.

Når du i øvrigt skriver RET troende for bare troende er det så med vijle eller?

#2

Tror det er fordi der er så mange der påstår at de er troende men egentlig ikke rigtig føler for deres religion.

Ja, men ret troende har også bare en noget normativ klang....

Nu omtaler du religion overordnet, hvilket umiddelbart kan være svært at svare genereliserende på. Ikke desto mindre kan jeg bidrage med min "historie" om, hvorfor jeg er blevet en personlig kristen. Inden dette vil jeg dog sige, at der i kristendommen ikke skelnes mellem at være ret troende, lidt troende, meget troende osv. Enten er man en troende kristen eller også er man ikke. Af og til har folk dog tendenser til at udvise deres kærlighed til Gud på forskellige måder. 

Helt overordnet kan man sige, at jeg selv har valgt at blive en kristen, altså tilhøre Jesus, fordi jeg selv er blevet overbevist om, at det er det rigtige. Konkret har jeg fået en fast tillid til det jeg håber på - frelse - og er ligeledes blevet overbevist om Guds eksistens på trods af, at han ikke kan sanses og føles som så meget andet i denne verden. Jeg har været udsat for at mange venner og bekendte mener, at kristendommen er 'skabt' som en sutteklud for det enkelte individ og at alt snak om Gud og Jesus skal ses som et trøstende element i en given hverdag. Dette er bestemt ikke tilfældet for mit vedkommende.Det kan lyde temmelig mærkeligt/bizart udefra, men gennem sang, bøn og ikke mindst bibellæsning føler jeg, at Gud taler til mig, og i bund og grund vil mig det allerbedste. Sagt på en anden måde, er jeg gennem tro kommet til at holde af Gud på en sådan måde, at jeg ikke kan undvære ham i min hverdag. Endnu en årsag til at jeg at jeg selvstændigt har valgt at følge kristendommen er, at jeg igen er blevet overbevist om at dette liv på jorden blot er en brøkdel af det liv vi kommer til leve efterfølgende. Helt inderligt ønsker jeg mere end noget andet at nå til frelse og være en del af den evighed Jesus har lovet mig. 

Mange mennesker konfronterer mig med alt det jeg tilsyneladende giver afkald på. Sådan ser jeg det overhovedet ikke. I den periode, hvor jeg ikke var kristen, så jeg selv kristne mennesker som nogle, der var blevet påbudt at følge bestemte regler og derved miste den umiddelbare handlefrihed og ikke mindst fortrængte alverdens drifter og lyster. Sagt på en anden måde så jeg kristendommen som værende en anelse undertrykkende på de 'uvidende' mennesker, der gik rundt og troede på den her udefinerbare frelser, som kalder sig Guds søn. Efter at være kommet til tro har jeg i imidlertid fået revideret min opfattelse gevaldigt. Den kristene livsholdning, som jeg nu virkelig har lært at holde af, er ikke et resultat af hjernevask fra fremtrædende personligheder såsom præster eller mine forældre. Kristendommen er udelukkende blevet en virkelighed for mig idet jeg gennem Guds nærvær selv er blevet overbevist om at Jesus er den sande frelser. Grunden til at jeg kommenterer dette indlæg er egentlig både for at hjælpe dig med dit spørgsmål, men også fordi jeg ønsker at udbrede det kristne budskab, hvilket er selve essensen ved kristendommen. Det brænder simpelthen sådan inden i mig, og jeg håber inderligt på at flere ville komme til tro eller i det mindste give det en reel chance. Det er ikke for sent uanset ens baggrund. 

#5 Jeg synes personligt, at det er interessant og oplysende at høre en din beretning. Selv er jeg ikke religiøs, men jeg har stor respekt for, at mennesker vælger at tro på Gud. Jeg mener ikke, ligesom så  mange andre, at man er hjernevasket eller uintilligent fordi, man er religiøs. Jeg glæder mig over, at troen bidrager til noget positiv i dit liv og håber, at du vil respektere ikke troende på samme måde, som du gerne vil respekteres selv. Respekten skal gå begge veje, så må man for min skyld tro på alt eller intet :) At du i øvrigt gerne vil sprede det kristne budskab er vel forståeligt nok. Hvis du oplever noget som værdifuldt, så er det vel kun normalt at du gerne vil dele det med andre.

 #6 Tak for din forståelse.

Det betyder utroligt meget, at folk respekterer hinandens livsværdier og standpunkter, og naturligvis går respekten den anden vej også. Religionen, og specielt ikke kristendommen, kan ikke tåle at udvise en generel mistillid og disrespekt for andre mennesker, da den så vil gå på kompromis med de værdier, som egentlig er selve essensen ved troen. Er jeg ikke i stand til at udvise respekt for ikke-troende, ja så kunne jeg ligeså godt droppe al snak om en sund kristen tro, idet jeg ganske tydeligt og bevidst går imod de værdier som kristendommen er bygget på.