etik og moral (videnskabsteori)

Etik er jo et vigtigt videnskabeligt kriterium, når man som forsker indhenter empiri eller udfører medicinske undersøgelser. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelser, der ikke lever op til de etiske kriterier betragtes som ugyldige. I ovenstående paragraf er der ligeledes etiske kriterier, der skal overholdes. Kort fortalt er det etiske grundlag vel; at man, som forsker, er forpligtet til at sikre den enkelte patient den bedst mulige behandlingsform, når man udfører medicinske undersøgelse.
 

Jeg tror, at paragraffen er indenfor socialpsykiatrien, hvor der ellers tidligere har været historier, om medicinsk udførte eksperimenter, der er gået grueligt galt, fordi man ikke havde patients behov i mente. Eksempler kan være det hvide snit, eller LSD behandling til skizofrene. Psykisk syge blev set som videnskagelige objekter, der på grund af deres sygdom ikke havde rettigheder eller mulighed for at sige fra.

I dag tager man i højere grad udgangspunkt i at det enkelte menneske har behov, rettigheder og værdier, som går forud for de medicinske undersøgelses resultater. Hvad fortæller det dig, om det etiske grundlag i paragraffen? Er vi for eksempel kommet nærmere eller længere fra et humanistisk menneskesyn? Reflekterer etikken en generel samfundstendens, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i individualisering og selvudvikling?
 

Jeg ved ikke, om jeg er helt gal på den, men det er mine forslag. Så kan du jo se, om der er noget af det, der er anvendeligt :)

Mange tak. Meget af det du siger er brugbart. Men de punkter jeg er kommet ind på og skrevet lidt  til er lægens pligt overfor patienten om at informere patienten om behandlingsmetoden (informeret samtykke) og dermed også en respekt for patientens autonomi, Den enkelte patient har ret til information om den behandlingsmetode lægen udfører på patienten, og skal give samtykke til gennemførelsen af behandlingen. Her tænker jeg på at komme ind på den medicinske paternalisme, som går ud på at lægen griber ind i en behandlingssituation og tager beslutning på vegne af patienten (altså i form af indgreb imod patientens ønsker)? Men jeg tror ikke man kan tale om medicinsk paternalisme, da paragraffen ikke er indenfor socialpsykiatrien, men omhandler HIV-smittede patienter i både Afrika og Thailand. Man taler jo om paternalisme, hvis patienten er psykisk ustabil, ikke selv kan tænke klart, eller for den sags skyld et mindreårig barn, som ikke selv kan tage en velovervejet beslutning?

"Er vi for eksempel kommet nærmere eller længere fra et humanistisk menneskesyn? Reflekterer etikken en generel samfundstendens, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i individualisering og selvudvikling? " Disse spørgsmål kan diskuteres, Men jeg tror ikke helt jeg forstår spørgsmål nr. 2.

Ang. Autonomi vs. Paternalismen og deres forskellige udlæg, se det vedhæftede link.

- ligeledes med ansvars-begrebet og hvornår, der bør - om der overhovedet skal ind.

Når du i øvrigt ser på etiske spørgsmål som dette indragende medicinsk behandling og lægen rolle dertil, er det rigtig godt at inddrage lægeløftet (ikke det hele, men de berørte elementer):

""Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag
erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg
end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger
som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter
bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til
samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige
samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons
anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge
har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt
gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende
anordninger og bestemmelser."
 

Mange tak. Kan du give mig en kilde på lægeløftet?

http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/L%C3%A6gefagligt/RET_OG_ETIK/ETIK/LAEGELOEFTET