Samfundsfag

To spørgsmål om kapitalismen

09. marts 2011 af LærkeHansen1990 (Slettet)

1. Hvad beviser, at kapitalisme er bedre end planøkonomi?

2. Hvilket af Folketingets partier er størst tilhænger af kapitalismen? Hvilket er den største modstander?


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. marts 2011 af NikolajOlsen

1. Det er der ikke noget, der beviser, for det er i høj grad et normativt spørgsmål. Man kan så mene, at de eksempler, der er på planøkonomi, ikke just har været til gavn for menneskeheden, men om det ene er bedre end det andet, det afhænger af øjnene, der ser, altså hvad man fokuserer på og lægger vægt på.

2. De fleste partier er vel tilhængere af blandingsøkonomi. Liberal Alliance vil have 40 % i skat. Det er temmelig meget i forhold til en minimalstatstankegang, så de må antages at være tilhængere af blandingsøkonomi. Enhedslisten er nok den største modstander af kapitalismen, men deres fokus på skat og afgifter indikerer, at de går ind for blandingsøkonomi.

Man kan nok godt argumentere for, at Liberal Alliance og Enhedslistens synspunkter er præget af, hvad der er acceptabelt at sige og mene i Danmark i dag. Hvis de skulle omsætte deres værdier og idealer til politik uden skelen til andre partier, så kan det være, at de ville hhv. gå ind for ren markedsøkonomi og planøkonomi.


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. marts 2011 af casparado (Slettet)

Læs Enhedslisten partiprogram, jf. det er kapitalismen roden til alt ondt i verden


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. marts 2011 af Walras

1.

Det er et empirisk spørgsmål. USA var et kapitalistisk samfund, Sovjet var planøkonomisk, men det er tydeligt, at USA vandt den kamp. Kina er et andet eksempel på et land, der har udviklet sig fra planøkonomi igennem hybridøkonomi over i en mere markedsdomineret økonomi.

Teoretisk set kan en planøkonomi dog sagtens være bedre end en kapitalistisk økonomi, det er et spørgsmål om, at samfundsplanlæggerne formår at udgøre samme fordele til landet, som markederne ellers ville (hvilket i praksis tvivlsomt lader sig gøre pga mangel på information).  Det kommer dog, som #1 forklarer, også an på, hvad der er målet med økonomien. Er målet fuld lighed i samfundet, da er planøkonomi et langt bedre valg (skulle man ihvertfald tro, men man kunne fristes til at være uenig, ser vi på det planøkonomiske samfund).

I nyere tid er der bred enighed om, at en blandingsøkonomi er det mest effektive. Der er flere gode argumenter for en stærk stat - de går eksempelvis på lighed i samfundet, men staten skal også sørge for at bekæmpe de mange markedsimperfektioner, der findes. 

Udviklingen i det økonomiske tankesæt og teori er i øvrigt ganske spændende på dette felt, den har været meget stor, hvorfor hverken ren planøkonomi eller ren kapitalisme er mål, der er værd at stræbe efter. Grundprincipperne er dog stadig kapitalistiske.


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. marts 2011 af Djemba (Slettet)

Jeg vil sige om, hvorvidt kapitalismen eller markedsøkonomi er det bedste, eller vil snarere sige mest effektivt, det beror på, hvordan den enkelte befolkning er. I dag kan markedsøkonomi næsten ikke lade sig gøre, fordi mennesket er blevet for material. Nogen vil også sige grådig, det er den primære grund, der findes selvfølgelig også andre, fx frihed, men det kan også være sig økonomisk frihed. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
10. marts 2011 af Walras

#4 Hvordan umuliggør egoisme markedsøkonomi? Interessant påstand.


Brugbart svar (0)

Svar #6
10. marts 2011 af Djemba (Slettet)

Min fejl, der skal naturligvis stå planøkonomi. Selvom det havde været sjovere at forsvare det andet synspunkt.


Brugbart svar (0)

Svar #7
10. marts 2011 af NikolajOlsen

Man er vel også gået væk fra tanken om, at enhvers varetagelse af egeninteresse vil føre til et fælles bedste? :-) Men der er selvfølgelig langt derfra og så til at sige, at egoisme umuliggør markedsøkonomi :-D


Skriv et svar til: To spørgsmål om kapitalismen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.