Er gymnasielivet hårdt?

Der er intet at være nervøs for. Overgangen fra 9.-klasse til 1.g plejer at være glidende. Du kommer hurtigt ind i rytmen, finder venner osv.

Ja, gymnasiet kan til tider være hårdt, når man sidder med 3 faste afleveringer (hos mig: Mat, fysik og kemi) og sproglærerne lige vælger at krydre med en aflevering eller 3 ekstra i samme uge. Men når det så er sagt, så er det en uge der bare skal overstås, og så plejer næste uge at blive langt mere afslappet :)

Det der med smågrupper, hvor én har styr på ét fag osv. er noget skidt efter min mening. Karaktererne gives individuelt. Vær med i alle fag så godt som muligt, vær aktiv, selvom det kan være ret så kedeligt og prøv at få overblik over de ting du ikke kan finde ud af i faget, og arbejd på dem. Det vil gavne dig i sidste ende.

Held og lykke. Gymnasiet er 3 hårde år, men endelig at stå med huen på hovedet en sommerdag i juni er det ultimative, og jeg lyser stadig op når jeg tænker på det. :)

Nå ja: Og husk vennerne! Få skabt forbindelser (det kommer du automatisk til ligemeget hvad), og sørg for at komme væk fra skolen når du føler du har fået for meget

Du kan sagtens skifte klasse i løbet af det første halve år (og også senere, men det er sværere) eller endda studieretning. Første halvår er nemlig et såkaldt grundforløb, hvor hensigten er at du kan danne dig et indtryk af klassen og studieretningen, men ikke lærer så meget at en ny elev ikke vil kunne følge med.

Du dør heller ikke af at droppe ud - du kan jo evt. udskyde gymnasiet med et år og tage et sabbatår (på fx efterskole) eller begynde på HF, der er en toårig gymnasial uddannelse, hvis du er bange for at du hurtigt bliver skoletræt. 

Mht. studiegrupper er det ikke noget jeg har oplevet i min klasse i hvert fald. Ofte bliver det sådan at folk der ligger på samme niveau alligevel kommer til at hænge mest ud med hinanden, og så måske også læser lektier sammen nogle gange. Personligt har jeg fundet det første år til at være det mindst hårde.

Hvad er dit alternativ til at begynde i gymnasiet?

#2

Det er et meget godt spørgsmål og svært, fordi jeg ikke har rigtig tænkt på andre muligheder end gymnasiet som min eneste drøm.

Men hvis det skulle være, så ville jeg vælge... ah jeg ved det ikke! Måske tømrer uddannelsen, filosof, kok. :-)

Det er svært :-)

Men hvordan havde du det før du begyndte på gymnasiet?

 Du kan altid blive tømrer eller kok! (så vidt jeg ved kræver filosofi dog en gymnasial uddannelse)

Hvis det er din drøm at komme i gymnasiet, så gør det da. Du taber intet ved det, måske et år af dit liv (hvor du helt sikkert får lært noget og oplever et nyt studiemiljø), hvis du dropper ud, men så er det heller ikke værre. Du kan jo altid komme tilbage.

Jeg var lidt nervøs før jeg begyndte, men det havde egentlig mere at gøre med at jeg ikke rigtig kendte nogen. Rent fagligt gik det fint nok, og det samme for langt de fleste andre i min klasse. Hvis du føler dig meget svag fagligt i nogle vigtige fag (fx fag du tager på A-niveau) er det klart, at du må kæmpe lidt hårdere.

Men når det så er sagt, så er det meget svært ikke at bestå, så længe man yder bare en lille indsats. Og eftersom du rigtig gerne vil i gymnasiet, lyder det jo til at du har den rette indstilling ;)

Ja, jeg må bare opmuntrer mig selv finde nye venner, så man ikke bliver skoletræt på grund af de utallige afleveringer.

Tak for rådet og især tak til dig din hot and smart girl :-)

Hvis man er målrettet, er det intet problem. :-) 

Held og lykke med det!

#6

Det har du ret i.

Mange tak da :-)

Det er MEGET individuelt. Der er andre før dig der har klaret det, så hvorfor ikke osse dig?!

Det er et spørgsmål om vilje (flid) og evner (kunnen).

Har du viljen, men ikke evnerne,så hjælper det ikke noget.

Har du evnerne, men ikke viljen, hjælper det heller ikke noget.

ALTSÅ: Hvis du er dygtig og ikke gider lave noget, bliver det svært. Omvendt: hvis du ikke har evnerne, så hjælper det ikke noget, lige meget hvor meget du end knokler med det.

Du skal med andre ord være indstillet på at gøre rigtig meget ved det lige fra starten, så skal det nok gå, skal du se.

Good luck . . .

Nå, ja. Må hellere lige indskyde, at det ikke er sådan at man dumper, hvis man en dag eller 2 springer lektierne over. Det overlever man nok i længden. Der er ingen grund til at gøre arbejdsbyrden større end den er, hvis det er ensbetydende med, at man kører død.

Jeg kan afsløre så meget, at jeg personligt stort set ikke lavede de almindelige klasselektier. Hvorfor jeg ikke gjorde, kan jeg ikke svare dig et fyldestgørende svar på. Det var en kombination af dovenskab samt at ville forbedre afleveringerne istedet for. Jeg afleverede dog 100% af alle skriftlige opgaver i de 3 år.

slet ikke enig med duffy..

#10

En glimrende kommentar, der uddyber præcis hvad du mener. Det tror jeg #0 kan bruge!

#11: He he - jah!!

#0: "Er bange for at droppe ud..." (genial kommentar, når man end ikke er startet endnu - :P)

"Det er min fremtid der er på spild her :(  " (Ej kom nu, der er andre muligher i livet end gymmeren...)

Denne kommentar tager dog prisen: "Desuden hvis man kommer i en dårlig klasse, kan man så melde sig ud ?..."(SIC!)

Øhm, det letteste i verden er at give op på FORHÅND - Vi ses på mændenes hjem, Frederik ! ! 

#12

Jeg er til gengæld enig med dig i #8 :-)

Det handler blot om at lave sine lektier og få munden på gled i timerne, så er gymnasiet klaret så let som ingenting, og der er tid til at nyde det dejlige sociale liv, som der så sandelig også skal være plads til. Nyd det, vi andre kan godt savne at få lov at svælge i utallige interessante emner af så forskellig karakter, som I gør i gymnasiet.

Da jeg startede i gymnasiet der kendte jeg slet ikke nogen!!
Jeg har primært kun venner i min klasse, men altså sørg for at kan lidt med alle. For guds skyld ikke bliv uvenner med nogen specielt ikke i starten fordi det er netop der du har brug for al den hjælp du kan få.:)
Det er selvfølgelig altid rart at have et par nære venner som man primært holder jeg sig til. Jeg har to rigtig gode veninder i min klasse og vi laver tit lektier sammen, men vi er generelt rigtig flinke i min klasse til at hjælpe hinanden med tingene. Hvis jeg var dig  ville jeg få et par rigtig gode venner som du sådan går sammen med og har det rart sammen med og så eller bare sørge for at holde dig venner med resten af klassen. Men husk der er altså også andre end dem i din klasse der kan hjælpe dig med lektierne... Der er højst sandsynlig en lektiecafé på din skolen, dine forældre kan også hjælpe måske har du ældre søskende. 
Hvis det skulle ske du kommer i en dårlig klasse eller på en forkert studieretning kan du enten vælge at bytte klasse eller gå ud af skolen efter det naturvidenskabelige grundforløb (fra sommerferien til juleferien).
Det gælder om at følge med fra starten af, hvis ikke du hænger i og følger med og passer din skole så får du problemer senere. Tro mig de to fra min klasse som ikke har styr på deres ting og som har rigtig meget fravær skal begge op i fuldt pensum (dvs. de skal op i ALLE fag) No mercy!!!
Lav dine ting, kom til timerne og sørg for at få en super fed tid.
På et tidspunkt spidser tingene altid til og man har bare lyst til at give op, men det skal du virkelig ikke!! Bid i det sure æble, tør øjnene og kom videre. Fordi det er ikke værd at "ødelægge" sin fremtid og droppe ud bare fordi der var 4 afleveringer der drillede. Der er så meget andet fedt i gymnasiet, festerne, studieturen i 2.G., introtur i 1.G. og ikke mindst i 3.G. at få hue på.
En af mine venner blev student sidste år og han sagde at selvom han havde lyst til at droppe ud mange gange og sådan noget så var det alligevel alle timerne og frustrationerne værd da han fik huen!!!
Kæmp for det og tro på dig selv!!! Det belønner sig i sidste ende.
Held og lykke :)