Studievejledning

Supplering af HHX til medicinstudiet

27. marts 2011 af PEZ1 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej folkens.

Jeg har været væk fra uddannelsesområdet i et par år og har nu fundet ud af at jeg gerne vil studere medicin. Jeg er igang med at sætte mig ind i optagelsesreglerne, og håber at jeg kan søge ind til marts 2012.

Jeg har en HHX (med karakterer på 13-skalaen :-) og mangler derfor både matematik A og fysik B og kemi B for at opfylde adgangskravende. 

Jeg har i forvejen mat B fra HHX, men ikke fysik eller kemi C. Jeg går ikke ud fra at jeg blot kan søge B-niveaufag uden at have haft dem på C-niveau, derfor skal jeg i alt tage fem fag. Jeg skal have taget kontakt til KOT og studievejledningen på medicin i næste uge, men så vidt jeg kan læse er der betinget optag på KU, således at jeg kan søge uden at have de sidste eksamener i hus. 

Jeg har kigget både på GSK og HF-enkeltfag, og da mat A vil blive det sværeste fag for mig, så overvejer jeg at tage fysik og kemi C på GSK til efteråret, B-fagene til foråret, og mat A som et HF-enkeltfag over to semestre, således at jeg har mere tid til at fordybe mig. Lyder det ikke som den smarteste måde at gøre det på? 

Desuden går jeg ud fra at jeg godt kan forbedre mit gennemsnit fra HHX med ovenstående fag? Mat B udgår vel til fordel for mat A, ligesom erhvervsret, afsætning osv, vel ikke er relevant for medicinstudiet?

På forhånd tak for svar. 


Brugbart svar (3)

Svar #1
27. marts 2011 af Jerslev

#0: Visse steder kan du faktisk tage 0-B-fag på et enkelt år. Jeg ved, at min kæreste lige pt. er ved at tage 0-B i fysik på VUC her i Århus, så det kan godt lade sig gøre. Visse steder endda i sommerferien, hvor det dog er ret intenst (hver dag fra 8-16 med samme fag i 4-6 uger).

Hvordan det smartest kan bygges op, er i bund og grund op til dig selv. Vi herinde kender jo ikke til dine kompetencer eller studievaner.

Til gengæld kan du IKKE ændre dit eksamensresultat, når du først er færdig på HHX. Det er en af de få ting i livet, du aldrig vil kunne ændre. Du får papirer ved siden af, der viser, at du har bestået mat A og de andre fag, men dit gennemsnit til kvote 1 ansøgning er stadigvæk som det var, da du blev student.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (2)

Svar #2
28. marts 2011 af Mundo

Som #1 skriver kan du ikke ændre dit gennemsnit på kvote 1. Men hvis du søger på kvote 2, kan gennemsnittet af de adgangsgivende fag have en betydning. Og det er rigtigt at det er karakteren fra det højeste niveau, der tæller, så det bliver fysik B, kemi B og mat A, der tæller. Desuden er dansk A og engelsk B også adgangsgivende, og dine karakterer i de to fag vil derfor også tælle med.


Skriv et svar til: Supplering af HHX til medicinstudiet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.