Forskellige sociologer

Ziehe

kulturel frigørelse-vi er blevet frigjorte fra autoriteterne-man går ikke nødvindigvis i sine forældres fodspor, man har muligheden for at forme sit eget liv, skilsmisser, fri abort og muligheder for kvinden. 

Senmoderne samfund:Usikkerhed samt åbenhed over for forandringer

Subjektivering:menneskets behov for at involvere andre i dets følelsesliv, f.eks. venner og familie. Vi vil have opmærksomhed, bekræftelse og anerkendelse. Man kan vise sig fra den side, man gerne vil via sociale medier.

Ontologisering:mennesket opnår sikkerhed ved at søge ind i grupper. Militæret, studiegrupper, subkulturer, tilbyder faste rammer og faste regler

Pontensering:Overskride sine egne grænser. f.eks. tage stoffer, dyrke ekstrem sport, gå til vilde fester osv.

Luhman

Hyperkompleksitet:det bliver umuligt at overskue alt, hvad der foregår i samfundet.

Polycentrisk:hentyder til at samfundet er blevet centerløs. Hvor det i det traditionelle samfund var Gud, der var i centrum for stort set alle overvejelser, og dermed var et slags centrum, så er det senmoderne samfund centerløst.

Luhman videreudvikler den sociologiske systemtori

Han opererer med 3 systemtyper(psykisk, biologisk og social)

psykiske system(det enkelte individ)

Sociale systemer er i følge Luhman, de systemer som består af kommunikation. f.eks. samfundet, markedssytemer, sundhedssbystemet, politiske systemer osv.

Det moderne samfund består af en række delsystemer som økonomi, politik, videnskab, familie, uddannelse osv. Hvert system varetager en specialfunktion for samfundet, og hvert system opererer uafhængigt af andre. 

Systemer:et system er defineret af grænsen mellem systemet og omverdenen, og det grænser op til et uendelig komplekst og kaotisk ydre. Det indre af systemet karakteriseres derfor som et sted med reduceret kompleksistet. Der findes biologiske, psykiske og sociale systemer.

Systemets kode:I bestræbelserne på at mindske kompleksiteten har systemerne bestemte koder(eller kriterier) som bruges, når de iagttager andre systemer. Det økonomiske system benytter sig af koden profit/ikke profit. Det videnskabelige system benytter sig af koden sandt/falsk

Autopoietiske systemer:systemer, der reproducerer sig selv i sig selv uden direkte påvirkning fra omverdenen. Systemet har sit eget kodesprog.

Selvrefentielle systemer:i kraft af det autopoietiske opererer systemet ud fra egen målestok på grundlag af, hvordan systemet har opbygget dets kodesprog, og kan derfor ikke styres af omverdenen, da det omfatter omverdenen helt efter sin egen logik. 

Mead

Rolleovertagelse:Ifølge Mead en vigtig del af socialiseringen. I legen påtager det enkelte barn sig andre roller-det kan være rollen som far eller mor. Dermed forekommer der en rolleovertagelse, hvorved barnet lærer at se på sig selv med andres øjne. 

Børns leg er ifølge Mead af stor betydning i forbindelse med indlæring af samfundets normer og værdier.

Taylor

autentisk selv/autenticitetens etik:autenciticitetens etik fokuserer på individets aktive rolle i realiseringen af sig selv. Det handler om at være tro mod sig selv, sit eget perspektiv, sin egen originalitet og sin bestemmelse

Berger og Luckman

Mennesket er ikke styret af instinkter, men valg. Dog kan vi have svært ved at bryde ved disse vaner. Vi bygger et samfund op, som vores børn lærer at begå sig i(socialisering)

Samfundet er et menneskeligt produkt. Vi fødes ind i en verden, der er skabt af mennesker og vi på en gang formes af og er med til at forme.

Giddens 

Der er sket en aftraditionalisering og dermed en frisættelse for den enkelte.

Det enkelte individ er selvrefleksivt-vi spejler os hele tiden i vores omverden, da selvfølgelighederne og traditionerne er forsvundet og erstattes af ny viden

Det rene forhold-vi etablerer sociale relationer, der er baseret på intimitet og er til konstant forhandling

Adskillelse af tid og rum-sociale relationer foregår ikke længere på samme tid og sted

En udlejring af de sociale relationer-de sociale sammenhænge løsrives fra deres lokale bundethed via udlejringssystemer som f.eks. symboler(penge) og ekspertsystemer(transportsystemer)

Tillid baseret på "ansigt-til-ansigt-relationer" og "ansigtsløse relationer" i form af ekspertsystemer.

Refleksivitet:at reflektere betyder at spejle sig i omgivelserne. Vi kan reflektere over os selv, hvilket vi vil sige, at vi tænker over, hvem vi er, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør, hvordan vi virker på vores omgivelser osv. Flere sociologer påpeger, at der i det senmoderne samfund er tale om en øget refleksivitet, hvilket hænger sammen med en stigende aftraditionalisering.

Aftraditionalisering:indebærer at, vi ikke i samme grad lader os styre af traditionerne. Alt kan i princippet sættes til debat, og det senmoderne samfund accepterer ikke uden videre overlevende normer, forestillinger og traditioner

Ontologisk sikkerhed:individets tillid til sig selv og sin omverden.

Kendetegnene ved det senmoderne samfund/Giddens

Adskillelse af tid og rum
Tiden og det fysiske rum ophæves i det senmoderne samfund grundet nye teknologier

Øget refleksivitet

Det enkelte individ skal overveje og træffe egne valg-skal skabe sin egen identitet ud fra disse valg

Udlejring af de sociale relationer 

Social opdragelse og omsorg rykker fra familien til statslige organisationer

"Ansigtsløse relationer

Ekspertgørelsen resulterer i at det enkelte individ må stole blindt på den viden, som de formidler.
Det handler om tillid til eksperter, teknologien og de ændringer der sker.
Vi stoler på at banken overfører vores løn, og vi stoler på netdoktoren.dk."

Eller beskrevet således

"Ansigtsløse relationer: Vi har og stoler på en masse relationer med folk, som ikke længere står ansigt til ansigt med. Hver gang vi flyver i et fly, ser vi ikke piloten, men vi stoler på at han kan sit arbejde. Hver gang vi køber en vare over nettet, stoler vi på, at personen i den anden ende sender os varen, selv om vi ikke har set ham."
 
https://sites.google.com/site/vucfynap10/identitetsdannelse/anthony-giddens

http://samfundsfag2011.wikispaces.com/Giddens+teori

Ekspertsystem:Vi har tillid til at forskellige faggrupper udfører deres job ordentligt(læger, politikere, lærere, administrativ personale osv.) Hver gang vi sætter os ind i en flyver, stoler vi på pilotens evner.

2# Jeg kunne forestille mig, at barnet også lærte at forstå en situation ud fra andres synsvinkel, ikke blot sin egen. 

tilføjelse til Bernstein

Stor forskel på at sige "du stopper med at lege med maden, og det er nu" eller "kære ven, vil du venligst lade være med at lege med maden"

Forældrene vil lige meget hvad have børnene til at stoppe med at lege med maden, men hvordan sproget anvendes i familien har stor betydning for barnet

Bernstein påviste, at brugen af sprogkoder har betydning for barnets sproglige udvikling.

I en velfungerende familie anvendes et differentieret sprogkode, og i en ressourcessvag en begrænset sprogkode-groft sagt

Differentieret sprogkode:Man udtrykker sig sprogligt i stedet for at anvende fagter, onde ansigtsudtryk eller fysisk afstraffelse som at slå barnet. Barnet straffes og opmuntres med ord

Begrænset sprogkode:forældrene begrunder ikke de ting, som de siger til barnet. Sådan er det bare. De forsøger at styre barnet med fagter, stemmelejet og ansigtsudtryk for at få dem til at lade være med at gøre noget, som de ikke bryder sig om. De kan f.eks. råbe af barnet, banke i bordet eller lave fagter

En person med begrænset sprogkode vil som regel få problemer. Når barnet kommer i skole, oplever det, at man ikke bare kan slå i bordet og få folk til at gøre, hvad man vil have dem til, sådan som forældrene bare kan gøre i hjemmet.