Økonomi

Samfundsfaglig analyse

Nyheden

Vækst i BNP på 1,4%

Fremgang i beskæftigelse og produktion

Stigning i privatforbrug

Samfundsfaglig viden

Måske er stigning i privatforbruget drivkraften i den positive udvikling. Når folk forbruger/køber mere, skal der produceres flere varer på fabrikkerne. For at matche den øgede efterspørgsel må fabrikkerne ansætte flere medarbejdere. Butikkerne har måske også brug for flere medarbejdere til at servicere flere kunder. Arbejdsløsheden/ledigheden falder, flere er i job, staten sparer arbejdsløshedspenge. 

Aktører

Politikere

Kan vælge at føre kontraktiv finanspolitik i en højkonjunktur og ekspansiv finanspolitik i en lavkonjunktur. Politikerne vil i en lavkonjunktur føre ekspansiv finanspolitik. I en krisetid er efterspørgslen lav, og det vil man med en ekspansiv finanspolitik lave om på.

Staten beslutter sig for at bygge broer, renoverer skole/hospitaler og ansætte flere i den offentlige sektor. Alle disse projekter gør, at man skal ansætte murer, ingeniører, entreprenører, varme hænder osv. Når disse kommer i arbejde, sparer staten kontantjælp og dagpenge. Samtidig skal man også have en masse materialer f.eks. mursten og stål og mange flere. Disse materialer købes fra virksomheder. Når virksomhederne oplever øget efterspørgsel, ansætter de flere medarbejdere så de kan følge med. Igen sker der et fald i arbejdsløsheden.

Når folk kommer i arbejde, har de flere penge til sig selv og forbruger mere. Der sker en stigning i privatforbruget. 

En lempelig/ekspansiv finanspolitik medfører gang i væksten, øget efterspørgsel, fald i arbejdsløshed, stigning i privatforbrug, øget inflation, underskud på betalingsbalancens løbende poster. De sidste to er negative. Når folk får flere penge mellem hænderne, køber de flere varer. Efterspørgslen på varer stiger, således gør prisen. Inflation/prisstigninger medfører, at det bliver dyrere for danskere og udlandet at købe danske varer. Dermed vil vi importere(købe varer fra udlandet) mere end vi eksportere(sælger varer til udlandet). På sigt er underskud på betalingsbalancens løbende poster skidt for Danmark, da man stifter gæld, som på et tidspunkt skal betales tilbage.

For at undgå inflation i en opgangstid fører man kontraktiv finanspolitk. Man hæver skatter og afgifter. Når dette sker har husholdningen mindre penge til forbrug. Når nu folk har fået færre penge, holder de også bedre på dem. Faldet i forbruget medfører, at butikkerne ikke sælger alle deres varer, virksomhederne skal ikke producere så mange varer for ellers bliver de ikke solgt, virksomhederne fyrer nogle medarbejdere som en konsekvens, varer bliver billigere eller forbliver samme pris, da man egentlig bare skal af med dem. Den høje arbejdsløshed og det lave udbud af jobs medfører, at folk ikke kræver mere i løn, og mange er villige til at gå ned i løn i håb om at beholde deres job. Lønningerne og priser forbliver det samme eller bliver mindre. Danmark bliver mere konkurrencedygtig i forhold til udlandet pga. de lave lønninger og varer. Vi eksporter flere varer, da det er blevet billigere for udlandet at handle med os. Samtidig er det dyre for os at importere vare. Resultatet er overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket er godt og kan give os en formue. 

Nationalbanken

(Kan hæve og sænke renten) Hvis forbruget er lavt, kan nationalbanken sænke renten. Når man sænker renten, bliver det billigere at låne penge, hvilket vil få folk til at forbruge mere. Samtidig får man en lav indlånsrente, så det kan ikke betale sig at have penge i banken, og folk vil i højere grad investere deres penge end at lade dem stå på en bankbog. En sænkelse af renten kan få gang i privatforbruget, hvilket på sigt forhåbentlig skal få gang i produktionen og nedbringe arbejdsløsheden. Det er desuden kaldet en ekspansiv pengepolitik

Hvis økonomien kører på skinner og man vil undgå inflation, kan nationalbanken fører en kontraktiv pengepolitik. Man sætter renten op, så bliver det dyrere at låne penge. Når det er dyrt at låne penge, er folk i mindre grad tilbøjelige til at låne penge. Samtidig er indlånsrenten høj. dvs. at man får en god rente af de penge, man har stående i banken. Hvis indlånsrenten er høj, vil man bare lade sine penge stå i banken istedet for at investere

Kontraktiv pengepolitik(føres i højkonjunkturer) Målet er, at den høje rente skal lægge en dæmper på forbruget og dermed undgå inflation. På sigt vil ske et fald i produktionen, da der ikke sælges så mange varer som før. Faldet i produktionen medvirker, at arbejdsløsheden stiger. Virksomhederne har ikke længere brug for så mange medarbejdere, nu når efterspørgslen er blevet mindre. 

Privatpersoner: Hvis f.eks. nationalbanken sænker renten får husholdningen flere penge til dem selv og forbrug. Hvis staten sætter gang i forbruget ved at bygge flere veje og renovere skoler osv., kommer flere i arbejde og de får flere penge til dem selv. Hvis staten vælger at sætte afgifter op skatter op, får folk færre penge til dem selv og på længere sigt vil flere privatpersoner miste jobbet.  

Privatpersoner/husholdningen påvirkes af den politik, som føres