Dansk

Påstand og belæg

21. april 2014 af 6756 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej :)

Jeg laver en argumentationsanalyse af denne artikel: http://politiken.dk/debat/profiler/Jan_Andreasen/ECE2162075/derfor-er-yahya-hassan-en-bombe-i-debatten/

Jeg har dog problemer med påstand og belæg i teksten og tænkte på om påstand og belæg SKAL befinde sig i samme sætning, da jeg ikke synes de gør det i artiklen. 

Min hovedpåstand af artiklen er at: Yahya Hassans digtsamling vækker stor opsigt, belægget for denne hovedpåstanden er at: vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med sandheden om livet i ghettoen, underbelægget er at en grusom sandhed vækker opsigt hos folk. - Hvad mener i om denne hovedpåstand, belæg og underbelæg ?
 

Håber i kan hjælpe ? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. april 2014 af 123434 (Slettet)

Påstand: Man må ikke slå andre mennesker ihjel

Belæg:Det står i lovgivningen

Hjemmel:Den, der bryder loven, kommer i fængsel

------------------------------------------------------------------------

Påstand:Straffen for mord er for lav

Belæg:De, der begår mord, sidder for kort tid i fængsel

Hjemmel:Hvis mordere blev straffet hårdere, ville det afskrække flere fra at begå mord.


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. april 2014 af 123434 (Slettet)

"

Hjemmel er juridisk sprog.

Det kan dels betyde lovlig adkomst til eller besiddelse af noget.


Dels er det et grundlæggende juridisk princip: at offentlige myndigheders konkrete afgørelser og generelle administrative forskrifter skal have støtte (hjemmel) i lovgivningen.

Hjemmel er det indforståede budskab i en påstands bevisførelse.

Eks:

Påstanden er "Mange dumper til eksamen". Belægget er: "fordi de pjækker." Her er hjemlen (det indforståede bag påstanden), at de, der pjækker, ikke bliver dygtige og dumper.


En hjemmel kan sagtens være falsk, da det er forskelligt, hvordan den enkelte tænker. Tager vi udgangspunkt i samme eksempel så kan eleven sagtens være dygtig, men pjække, og stadig bestå eksamen. Hjemlen er ikke noget endegyldigt bevis, men en underforstået påstand, der kan være sand eller falsk, og som man kan være enig eller uenig i.


Eks:

Påstanden er "Folk er onde." Belægget er: "fordi de dræber dyr." Her er hjemlen, at alle dræber dyr og derved er onde. Det er falsk, da ikke alle dræber dyr, men det er afsenderes idé at få modtageren til at se det fra sin synsvinkel."


Skriv et svar til: Påstand og belæg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.