Analysering af København - Ukendt kunstner

Jeg har svært ved at fortolke symbolerne og metaforerne i teksten København af Ukendt kunstner, og budskabet med sangen har jeg ingen idé om, hvad kunne være.

Jeg har virkelig brug for hjælp. Tak på forhånd.

(Teksten, hvis den er til nogen hjælp)

[Intro: Murro]

        Hun har alt hvad jeg vil ha
        Jeg ta’r ik’ tilbage
        Jeeeeg er, er her for at blive
        Gaderne er mine

[Vers 1: Ukendt Kunstner]

5      Ude godt men hjemme bedst
        Hun får mig ned på jorden, ingen stress
        Så jeg hopper hurtigt af min kæphest
        For ved siden af hende vil jeg altid være næstbedst
        Ingen modvind, bare en let blæst
10    I ryggen på mig når jeg sidder til en tændt fest
        Skatter de har sparet med dig selvom de var letvægt
        Og nu siger de du ”haram” ligesom stegt flæsk
        Byen over byer, sorte tordenskyer
        Hvide heste, brun sukker og den gode ryger
15    Fjæset på min tyver og den gør mig til en myrer
        Dem med vinger kom og se hvor højt jeg flyver
        Ingen opmærksomhed, vi fejer dem væk
        De kan låne hende for en aften men de ejer hende ik’
        Hvis de ender I rendestenen skyller regnen dem væk
20    Hun gør det legendarisk, stadig legende let
        Du får et helt kvarter, ik’ en skid mere
        For at bevise over for hende at du burde leve her
        Og hun får en neger, til at spendere
        Hans sidste øre til han ik gider at leve mere
25    Hun er en god tøs, med en skrue løs
        Hun får en ung knøs til at riste to løse
        Drop pigen, hop ind I sin brune øse
        Hent hende I regnen, for enden af vejen
        Fordi hun ringede til ham, sagde hun stod og frøs

[Omkvæd: Murro]

30    Hun har alt hvad jeg vil ha
        Jeg ta’r ik’ tilbage
        Jeeeeg er, er her for at blive
        Gaderne er mine

35    Jeg er alene, sidder på en sky
        Så jeg kan se på hendes smukke lys
        København, Du min København
        Hvis jeg faldt ned, griber hun mig
        Hvis jeg farer vild, viser hun mig vej
40    København, Du min København

[Vers 2: Ukendt Kunstner]

        Kæmper for at overleve, som en bundgyser
        Omringet af billig booze og dumme tøser
        Pyramidens øje ser mig I et skummelt lys
        Så jeg rimer stadig mere is end en kummefryser
 45   Vantro hunde dør I nat og jeg har blod på mig
        Johannes åbenbaring, tror ik’ at de troede på mig
        Så blod, du må passe på dit hoved, duk dig
        Stadig sundere undergrund, ligesom rodfrugter
        Hun er en våd tøs, når det øs regner
50    Med papillotter, pornolæber og røde fregner
        Indre by til øde egn, og hun tager den til roden
        Mens jeg ta’r mig til hoved lidt ligesom om at jeg brøkregner
        Blunten her den gør mig højere end en skyskraber
        Så nu jeg paranoid som om at hele byen pakker
55    Dramadronninger har det bedst når byen snakker
        Men jeg er blind til deres lort, som en hest med skyklapper
        Hun er brand varm, frisk ud af ovnen
        Så jeg holder mig selv ned med grydelapper
        Forstår ikke jydesnakken, materiel pige
60    Så hun er sur juleaften når hun kun har fået bløde pakker
        Så længe leve min fødeby
        Inden længe ja så tænder hun sit røde lys
        Regnen skyller ned I mens jeg søger ly
        Men er stadig oven vande, Puttgarden til Rødby