Studievalg og videregående studie

Medicin kvote 2 år 2015

24. maj 2014 af lartpoutlart (Slettet)

Hej SP,

Jeg har netop for ikke så længe siden fået mine årskarakterer for 3.g og gennemsnittet ligger på næsten 10,00. Dog er det ikke godt, fordi min gennemsnit for 1 og 2.g ligger på ca. 7,5 - hvor jeg ikke tog alt seriøst.

Derfor vil jeg høre hvad jeg skal gøre for at studere medicin gennem kvote 2. Hvis jeg tager et år fri, hvad skal jeg så gøre; hvad er klogest? Kan jeg finde noget frivilligt job på hospitalet, der er omfattende eller skal jeg sigte på at rejse til udlandet i kritiske områder, hvor folk har brug for hjælp.

Søger gerne alle inputs. Nogen der har nogle erfaringer, eller der kender nogen? Hvis jeg skulle søge kvote 2, så skulle jeg gerne have foretaget mig noget.

Håber I kan hjælpe mig.


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. maj 2014 af cornpop (Slettet)

Først og fremmest: opfylder du adgangskravene? og for det andet: kender du dit kvote 2 fagsnit? (ellers regn det ud) 

Hvis det er for lavt, kan du læse fagene op på vuc i det sabbatår og skabe et godt kvote 2 snit.. Det er en mere sikker vej igennem kvote 2 end f.eks. frivilligt arbejde. 

Du kommer til at kæmpe med folk, der f.eks. har en relevant bachelor udd. i forhold til medicinstudiet, hvilket vil gøre det svært for dig.



 

Her ser du f.eks. kvote 2 fagene på AU, hvoraf du kan udregne dit gennemsnit i de pågældende fag:
 

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende: 1) gennemsnit af særligt relevante fag samt 2) andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Kvote 2 fag:

Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Kemi B eller Bioteknologi A


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. maj 2014 af PSXL

Til kvote 2 i Odense behøver du ikke andet end at opfylde adgangskravene: du skal til en optagelsesprøve, som består af to dele - en skriftlig test (utrolig svær) og hvis du kommer videre; MMI. 

Der er dog stor konkurrence. Der er ca. 1500, der søger ind via kvote to på medicin i Odense, ca. 300 kommer videre til anden del, og 144 kommer videre fra MMI og ind på medicin. 

Jeg ville satse på at læse fag op for et bedre kvote to-faggennemsnit, lave frivilligt arbejde herhjemme, måske et højskoleophold på Rønde Højskole og/eller tage til udlandet for at lave frivilligt arbejde.


Svar #3
25. maj 2014 af lartpoutlart (Slettet)

Mine kvote 2 karakterer er indtil videre:

Dansk A skr. 10
Dansk A mdt. 12
Fys A skr. 10
Fys A mdt. 10
Mat A skr. 7
Mat A mdt. 10
Engelsk B: 10, 7 og 4
Kemi B: 7 og 7

Var inviteret til multiplechoice i Odense, men var desværre syg :-(.

Hvis jeg nu tog og supplerede efter 3.g; og ville komme til at erstatte alt under 10 med 10 eller 12, har jeg så en mulighed for at komme ind samt frivilligt arbejde? De karakterer jeg har skrevet skal de være på niveau med kvote 1 kvotienterne dvs 10,4+ (2013).


Svar #4
25. maj 2014 af lartpoutlart (Slettet)

Jeg har hørt at de kun tager den mundtligere karakter for kemi og engelsk (i dette tilfælde er det karaktererne 7 og 10 for mit vedkommende) - så har jeg et gennemsnit på 9,5 u. bonus. Hvis dette overhovedet passer, som jeg har læst..?


Brugbart svar (0)

Svar #5
25. maj 2014 af cornpop (Slettet)

Ja, hvis du får lavet et godt kvote 2 snit, har du gode chancer. Jeg ville derfor i første omgang læse kemi og engelsk op og se hvad du kan komme op på.. 

Jeg har aldrig hørt om, at det kun skulle være de mundtlige karakterere i engelsk og kemi, der indgår i kvote 2 snittet, men kan selvfølgelig ikke afvise det. Er dog ret sikker på, at der ikke står noget om det på AUs hjemmeside.

Desuden skal du være opmærksom på, at der ikke er noget der hedder bonus i forhold til kvote 2 snittet.


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. maj 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

hej hej,

husk desuden at der er varslet nye regler for kvoto 2 optaget på AU fra 2016. Måske dette får nogen til at søge før, andre venter måske...

Hilsen Lars


Brugbart svar (0)

Svar #7
26. maj 2014 af dannysannem

Jeg tænker, det er væsentligt at finde ud af, hvor du allerhelst vil læse. KU, AU, AAU eller SDU?

For pt er optagelse på kvote 2 jo meget forskelligt de fire steder. 

På Rønde Højskole har vores elever på sygepleje-/medicinlinjen gennem tiden haft god succes med optagelse på SDU kvote 2.  Grunden hertil er, at de allerede, mens de har været på højskole, har forholdt sig til de fleste af de emner - personlige og faglige, som vendes til MMI. 
En del af forberedelsen ligger naturligt indlejret i undervisningen på sygepleje-/medicinlinjen, mens andre dele af forberedelsen har fundet sted i fag som fx etik, psykologi, kultur og religion for ikke at nævne det særlige læringsrum og studiemiljø, der er på en højskole, hvor det er lysten til at lære og ikke pligten i form af eksamener og prøver, der motiverer den enkelte elevs udvikling.
Et højskoleophold er en faglig og personlig modningsproces, som giver dig et godt fundament for at gå til MMI på SDU.

På KU vil ovenstående også afspejle sig i en motiveret ansøgning. Kombineret med et ophold i udlandet med frivilligt arbejde så tror jeg du vil stå godt.

På AAU er de meget optaget af karakterer

Det samme er de på AU - men som en skriver ovenfor, så ændres det i 2016 og kommer, så vidt jeg forstår det, til at ligne SDU's kvote 2 optag.

Håber du kan bruge mit indlæg til noget.

Her er mere information:
Sygepleje-/medicinlinjen: http://www.rondehojskole.dk/linjer/sygepleje-medicin/

Rejseprojekt med frivilligt arbejde efter højskole: http://www.rondehojskole.dk/rejseprojekt-med-frivilligt-arbejde/

Rønde Højskole holder besøgsaften 2. juni kl 17.30 -20.30

Mvh Danny


Brugbart svar (0)

Svar #8
26. maj 2014 af Savior123 (Slettet)

Hej PSXL, nice to see you again din tøs ;)

#0 Som sagt så skal du igennem et optagelseprøve, og hvis du ikke klarer den (Som der er mange der ikke gør), så skal du som sagt vente et år mere. Dermed sagt at du SKAL blive optaget året efter da dit bonus på 1.08 ikke vil gælde efter at ikke have været i en videregående uddannelse inden for 2 år. Jeg vil dermed lige tilføje, at du burde tænke på om det er tilstrækkelig at vente et år/flere år på at læse medicin, eller brænder du så meget for det, at du ikke vil kunne give slip på studiet. I det område vil jeg anmode dig til at seache lidt mere ;)

Håber det bedste for dig, og håber også du kommer ind. Men for at komme med min kolde kommentar, så synes jeg at det set lidt for dårligt ud i 1.g og 2.g. Tvivler lidt, men det skal ikke siges. Men bliv ved med at tro på dig selv. Som jeg altid siger: Man kan opnå det man knokler for ;)


Skriv et svar til: Medicin kvote 2 år 2015

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.