DISPOSITIONER I FYSIK/KEMI

Syrer/baser, salte,ioner og kemisk analyse,organisk kemi: alkohol/Alkaner , kemiske reaktioner,metaller,temperatur tryk og stoffaser,elektricitet,energiforsyning,induktion,elektromagnetisme,magnetisme,radioaktivitet.

Alkohol disposition: 

Induktion, transformation og vekselspænding disposition

Kemisk analyse disposition

Magnetisme og elektromagnetisme dispostion

Radioaktivitet disposition

Syrer, baser og salte disposition 

Det var de dispostioner, jeg havde. Håber du kan bruge dem til noget. Der står rimelig mange stikord til, men dem kan du bare slette. Man skal ikke bruge dem til noget... 

Håber du kan bruge noget af det:)

Syrer og …

1: Nævn nogle stærke og svage syrer samt deres kemiske formel: (dissocier)

Navn: Kemisk formel Dissocieret i vand Syrestyrke

Saltsyre HCl H+ og Cl- Stærk

Svovlsyre H2S04 H+ og Cl- (HSO4-) Stærk

Saltpetersyre HNO3 H+ og NO3- Stærk

Fosforsyre H3PO4 H+ og H2PO4- (HPO4--) (PO4---) Middelstærk

Kulsyre H2CO3 H+ og HCO3- (CO3--) Svag

Eddikesyre CH3COOH H+ CH3OO- Svag

 

2: Alle syrer indeholder H+ syrerest

 

3: Kendetegn ved syrer

Indeholder Brint(H)

Farver lakmus rød

Fri brint med metal

 

4: Gør rede for PH-skalaen

PH skalalen går fra 0-14

7 er neutral

0-6 er den sur

8-14 er basisk

PH-værdien fortæller om koncentrationen af H+ og OH- ioner i opløsning.

Syrer til Venstre, Neutral i midten og Baser til højre.

 

Øvelse:

-Vis indikatorpapiret farves. Hvad er skyld i farven?

Det er brint-ionen der farver indikatorpapiret rødt.

Øvelse

- Hvad sker der når der kommer magnesium i syre. Forklar med kemiske formler.

Der kommer fri brint (H).

 

Øvelse

-Vis en elektrolyse af saltsyre/svovlsyre/kobbersulfat. Forklar v.h.a formler.

 

Øvelse

-Hvis en neutralisation og forklar v.h.a formler (Syre + Base = salt)

 

Øvelse

-Vis fortynding af syre

 

5: Ioner og salte. Hvad er det? Nautralisationen kan her anvendes som hjælpemiddel.

 

6: Nævn nogle salte(Formler)

Salte = Metal + syrerest eller base og syre.

 

Navn Kemiskformel Dissoceret

Magnesiumchlorid MgCl2 Mg++ og 2Cl-

Magnesiumsulfat MgSo4 Mg++ og So4--

Magnesiumcarbonat MgCo3 Mg++ og Co3--

 

 

7: Hvordan fremstilles de. (teoretisk) Lav evt. et salt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Baser og…

 

1: Nævn nogle stærke og svage baser samt deres kemiske formel: (dissocier)

Navn: Kemisk formel Dissocieret i vand Syrestyrke

Natriumhydroxid NaOH Na+ og OH- Stærk

Natriumcarbonat Na2CO3 Na+ og CO3-- Middel

Kalvand Ca(OH)2 Ca++ og OH- Middelstærk

Ammoniak NH3 NH3+ og OH- Svag

 

 

2: Alle baser indeholder metal og hydroxylgruppe (OH)

 

3: Kendetegn ved baser

Indeholder hydroxid (OH)

Farver lakmus blå

Optager brint (H)

 

4: Gør rede for PH-skalaen

PH skalalen går fra 0-14

7 er neutral

0-6 er den sur

8-14 er basisk

PH-værdien fortæller om koncentrationen af H+ og OH- ioner i opløsning.

Syrer til Venstre, Neutral i midten og Baser til højre.

 

Øvelse:

-Vis indikatorpapiret farves. Hvad er skyld i farven?

Det er OH der farver indikatorpapiret blå.

 

Øvelse

Vis basen kan optage brintoioner = Neutralisation. Forklar v.h.a formler (Base + syre = salt)

 

Øvelse

-Påvis baseionen

Krodillenæb, indikatorpapir på ca. 5 cm og blyantstreg på midten og dryppe base(lidt) på midten.

OH – søger over mod +

 

Øvelse

Lav en elektrolyse af et salt (kobbersulfat)

 

5: Ioner og salte. Hvad er det? Nautralisationen kan her anvendes som hjælpemiddel.

 

6: Nævn nogle salte(Formler)

Salte = Metal + syrerest eller base og syre.

 

Navn Kemiskformel Dissoceret

Magnesiumchlorid MgCl2 Mg++ og 2Cl-

Magnesiumsulfat MgSo4 Mg++ og So4--

Magnesiumcarbonat MgCo3 Mg++ og Co3--

 

 

7: Hvordan fremstilles de. (teoretisk) Lav evt. et salt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Magnetisme

 

1: Hvad er en magnet – forklar.

En magnet er lavet af en magnetjernsten som er en sten fra naturen (en naturlig magnet). Magnetjernstenen består af jernoxid (den kemiske betegnelse er Fe3O4).

En magnet har en nord- og syd- pol.

2 ens poler frastøder hinanden og 2 forskellige poler tiltrækker hinanden.

Magnetfeltet er stærkest ved polerne.

Magnetens kraft felt er også i rummet.

De geografiske poler er modsat de magnetiske.

 

2: hvilke metaller kan gøres magnetiske

-Jern, nikkel og kobolt

 

3. Hvilke slags magneter findes.

- En stangmagnet, en hesteskomagnet og en magnetnål.

 

Øvelse

-Vis magneternes kraftlinjer- hvor er de stærkest

De er stærkest ved polerne. (magnet, papir og jernspåner)

 

Øvelse

-Lav en magnet-hvordan gøres den u-magnetisk igen?

Man stryger en stangmagnet over en savklinge ca. 30 gange

Den kan gøres u-magnetisk ved at banke den mod noget hårdt eller opvarme den.

 

Øvelse

-Vis at en frit drejelig magnet indstiller sig i retningen nordpol peger mod nord.

 

 

Øvelse

-Vis frastødning og tiltrækning

 

4: Hvad anvendes magneter til.

Det bruger man til at holde ting sammen, løfte ting, og kompas.

 

5: Hvad er en elektromagnet.

Når man sender jævnstrøm gennem en ledning, der er viklet omkring en jernkerne, bliver det til en elektromagnet.

En elektromagnet består af en isoleret ledning, der er viklet omkring en jernkerne eller af en spole med en jernkerne i. Elektromagneten er kun magnetisk, så længe der går strøm i ledningen eller spolen.

 

 

Øvelse

-Lav den simpelste elektromagnet?

Husk isoleret tråd om sømmet. (søm, tråd, magnetnål, krokodillenæb og ledninger)

Hvad er dens styrke afhængelig af?

Antal vindinger på spolen eller sømmet, strømmens styrke og magnetens styrke.

Bestem dens poler(Gribereglen)

 

Øvelse

-Vis at en spole er en elektromagnet.

Drys jernspåner ud på bordet

 

5: Nævn nogle områder i det daglige, hvor vi anvender elektromagneter.

Det bruges til mange daglige ting, bla. Mikroovn, højtaler og kogeplader.

 

Øvelse

-Lav en induktionsstrøm (dyppeforsøg)

(brug spole, amperemeter, ledninger og en magnet)

Forklar, hvordan den virker: Spolen er konservativ. Den prøver at frastøde magneten, ved at lave en nordpol mod magnetens nordpol. Magneten er nede i spolen. Når man fjerner magneten vil den prøve at beholde magneten ved at lave en sydpol, for at holde på magnetens nordpol. Ved at lave dyppeforsøget har man lavet vekselspændning = strøm man bruger i hverdagen.

Vis hvad den er afhængig af:

Magnetens Hastighed, vindingernes antal og magnetens styrke.

 

 

Øvelse

Lav en simpel vekselstrømsgenerator.

(skal bruge 2 spoler, 2 amperemeter, ledninger, 4 små dimser og en stangmagnet)

Gør rede for, hvad der sker når magneten drejer foran spolen

Spolerne vil prøve at holde på magneten så den laver en sydpol for at holde på magnetens nordpol og omvendt i den modsatte side.

Gør rede for sammenhængen mellem graf og en omgang af magneten. Foran spolen.

0-punktet går op på bølgetop og ned på 0-punktet igen og der efter ned til bølgedal og op på 0-punktet igen. Det kalder man en 1-periode.

Vekselstrømmen i Danmark er på 50 perioder på 1 sek. 50 perioder i sekundet, så har den været 100 gange på 0.

Effektive strøm er 220 volt.

Hvordan bliver vekselstrømmen kraftigere?

Ved at bruge en stærkere magnet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vekselstrøm

 

1: Hvad er induktionsstrøm?

Det er ændring af kraftlinjerne.

 

2: Hvad er induktionsstrømmens styrke afhængig af?

Hastighed, vindingernes antal og magnetens styrke.

 

Øvelse

-Lav en simpel vekselstrømsgenerator

Dyppeforsøget: (brug spole, amperemeter, ledninger og en magnet)

 

3: Redegør for, hvad en vekselstrømsgraf er? - Samt hvad en periode er?

En vekselstrømsgraf viser perioder.

0-punktet går op på bølgetop og ned på 0-punktet igen og der efter ned til bølgedal og op på 0-punktet igen. Det kalder man en 1-periode.

Vekselstrømmen i Danmark er på 50 perioder på 1 sek. 50 perioder i sekundet, så har den været 100 gange på 0.

Effektive strøm er 220 volt i DK.

 

4: Hvad er en transformator? - Forklar hvordan den virker.

En transformator er en lukket u-kerne med 2 spoler i. U-kernen har 2 sider som hedder primær og sekundær. Primær er den til venstre og den sidder til strømmen. Sekundær er den til højre og det er her du tapper fra. Når du ikke tapper noget, hedder det tomgang.

 

Øvelse

-Vis ved forsøg, hvordan spænding og strømstyrke transformeres

Sammensæt en transformator med forskellige spoler.

 

5: Transformatorsætningen-forklar med eksempler

Up * Ip = Us * Is

U = Spænding

I = strømstyrke

P = Primære

S = Sekundære

 

 

6: Hvad bruges transformatorer til?

Det kan blandt andet bruges til energioverførsel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Induktion

 

1: Hvad er induktionsstrøm-forklar hvornår den opstår.

Når man forøger kraftlinjeantallet i en spole, vil spolen udsende kraftlinjer i modsat retning af dem der er ved at komme, herved induceres en strøm. Når man formindsker kraftlinjeantallet i en spole, vil spolen danne kraftlinjer i samme retning som dem der er ved at komme.

Spolen er konservativ. Den prøver at frastøde magneten, ved at lave en nordpol mod magnetens nordpol. Magneten er nede i spolen. Når man fjerner magneten vil den prøve at beholde magneten ved at lave en sydpol, for at holde på magnetens nordpol. Ved at lave dyppeforsøget har man lavet vekselspændning = strøm man bruger i hverdagen.

 

2: Hvad er induktionsstrømmen afhængig af.

Magnetens hastighed, vindingernes antal og magnetensstyrke.

 

Øvelse

-Lav en induktionsstrøm. Vis hvad den er afhængig af.

Dyppeforsøget:

Magnetens Hastighed, vindingernes antal og magnetens styrke

 

Øvelse

-Lav den simpleste vekselstrømsgenerator

(skal bruge 2 spoler, 2 amperemeter, ledninger, 4 små dimser og en stangmagnet)

 

3: Gør rede for, hvad en vekselstrømsgraf er?

-Hvad er en periode?

En vekselstrømsgraf viser perioder.

0-punktet går op på bølgetop og ned på 0-punktet igen og der efter ned til bølgedal og op på 0-punktet igen. Det kalder man en 1-periode.

Vekselstrømmen i Danmark er på 50 perioder på 1 sek.

50 perioder i sekundet, så har den været 100 gange på 0.

Effektive strøm er 220 volt i DK.

 

 

- Hvad er frekvens? - Hvad er frekvensen i DK?

Frekvens er antallet af perioder per sek. Vekselstrømmen i Danmark er på 50 perioder på 1 sek.

50 perioder i sekundet, så har den været 100 gange på 0.

 

Øvelse

-Lav en generator, som samtidig viser vekselstrømsgrafen

Brug rund magnet, motor (det er kun motoren der må sættes til strøm) spole og oscilloskopet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Radioaktivitet

 

1: Radioaktive stråler: Alfa, Beta og Gamma

 

-Hvad består de af?

Alfa: 2 protoner og 2 neutroner

Beta: 1 neutron deles til 1 elektron og 1 pronton som sendes afsted

Gamma: Elektromagnetiskebølger

 

-Hvad standes de af?

Alfa: Standes af papir

Beta: Standes af bog eller aluminium-plader.

Gamma: Standes af bly (Pb)og beton.

 

-Hvordan reagerer de i et magnetisk felt og Elektriskfelt

Magnetiskfelt bøjes Alfa

Magnetiskfelt bøjes beta mest

Magnetiskfelt bøjes gamma ubrudt

 

Alfa: Går til negativ

Beta: Går til positiv

Gamma: Går lige igennem

 

2: Hvad sker der, når et stof udsender en alfapartikel.

Alfastråling består af heliumkerner( 2 protoner og 2 neutroner), så hvis et stof udsender en alfapartikel, skiller det sig af med 2 protoner og 2 neutroner. Derfor skal man kigge på stoffets atomnummer (Antal protoner) og massetallet(protoner + neutroner).Da stoffet udsender 2 protoner og 2 neutroner går massetallet og prontontallet henholdsvis 2 ned.

 

Ex: Uran har protontallet 92 og massetallet 238. Det udsender så en alfapartikel, så prontontallet går 2 ned og bliver til 90 og massetallet falder også 2 og bliver til 234. Det nye grundstof hedder thorium.

 

3: Hvad er halveringstid?

Halveringstid er den tid det tager for et radioaktivt stof at blive halveret og det bliver til et andet grundstof.

 

4: Hvad sker der, når man skyder en alfapartikel ind i en nitrogenkerne.

 

5: Hvad anvendes som projektiler?

Neutron, Protron og elektron

 

6: Reaktor-opbygningen.

Se i Hæfte

 

7: Hvad anvendes atomkraft til- på godt og ondt.

Gode:

-Den eneste store fordel ved atomkraft er at den ikke udleder CO2, og derfor ikke bidrager til drivhuseffekten.

-Atomkraft er den mest koncentrerede form for energi.

-Atomkraft er tilgængelig i millioner af år.

-Atomkraft leverer billige elektricitet

-Atomkraft er den mest priseffektive måde at reducerer CO2 udlevering.

Dårligt:

-Affaldsproblemer (plutonium den værste)

-Fare for atomkatastrofe

-Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber

-Arbejdere indenfor atom-industrien har flere kræfttilfælde end indenfor normal industri

-Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner.

 

Øvelse:

Vis forsøg med de radioaktive kilder

(standsning)

Mange tak alle sammen !!! <3