Studievalg og videregående studie

Så tæt på medicin studiet, men alligevel så langt fra

18. juni 2014 af wollfwuf (Slettet)
Hej allesammen
Jeg står i et dilemma, mit afsluttende snit på gymnasiet er (10.2 +bonus er lagt til, hvis jeg starter indenfor to år), adgangskravet for medicin i Århus 2013 var 10.3 på kvote 2.
Der optagelsesprøve på syddansk universitet.
Kan jeg godt søge ind på kvote 2, selvom jeg ikke helt har snittet. Er optagelsesprøven en realistisk mulighed?
Er medicin et realistisk studie, hvis man ikke helt har gennemsnittet til det?
Er der nogle gode råd, vil jeg være yderst taknemmelig.

Bedste hilsner
Tanja

Brugbart svar (1)

Svar #1
18. juni 2014 af Christianiversen2 (Slettet)

Hej Tanja.

Du skal ikke forveksle medicinstudiets popularitet med sværhedsgrad. Hvis du har det snit på de fagniveauer som kræves, så tror jeg bestemt ikke du har noget at frygte. Jeg ville da klart søge i kvote 2 hvis jeg var dig.


Brugbart svar (0)

Svar #2
18. juni 2014 af Bullerkage (Slettet)

Men er det ikke for sent at søge kvote 2 nu??


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. juni 2014 af Christianiversen2 (Slettet)

Jo det er alt for sent, men næste år kan hun da.


Brugbart svar (0)

Svar #4
18. juni 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej,

10,2 er lige på grænsen til om det kan lykkes i kvote 1, set ud fra de historiske tal. Hvad optagelseskvotienterne ender på i år ved vi ikke endnu, da ansøgningerne endnu ikke er behandlet, endsige sendt ind for langt de flestes vedkommende. Optagelseskvotienten er ikke et adgangskrav, blot gennemsnittet på den studerende med det laveste gennemsnit af dem der kom ind.

Du kan, med fordel, søge på alle universiteterne, det koster ikke ekstra (-:  Husk også at vurdere om du vil søge standby-plads. Hvem ved, måske falder kvotienterne lidt i år, selv om jeg tvivler...

Du kan søge i kvote to, bare du har en bestået studetereksamen (STX, HHX, whatever), der er så yderligere krav, afhængig af hvilket universitet du søger ind på. Check selv på deres hjemmesider, hvad der lægges vægt på ved en kvote to ansøgning. Nogle steder er det karakterne i bestemte fag, andre steder er det en motiveret ansøgning. Ansøgningsfristen er 15. marts, så hvis ikke du har søgt i år, så er det for sent for denne gang.

Som jeg ser det, kan man sagtens klare medicin-studiet selv om ens gennemsnit er under optagelseskvotienten, problemet er at få lov til at starte...

Hilsen Lars


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. juni 2014 af Bullerkage (Slettet)

#3 Rigtig nok.. Men snittet for medicin plejer bare at stige, så jeg ved ikke om jeg synes det er en god idé at vente et år, men det må #0 jo selv om :) Men det er da frygteligt at være 0,1 fra :( Er jeg ked af at høre....


Brugbart svar (0)

Svar #6
18. juni 2014 af OnceUponATime (Slettet)

Jeg har hørt om flere der er kommet ind gennem kvote 1, selvom de ikke fik gennemsnittet. De lå nemlig lige på grænsen, hvor de også har ligget 0,1 fra eller lignende.

Du kommer jo til at få en standbyplads, hvis snittet i år ligger som det gjorde sidste år.

Men adgangskvotienter er, som tidligere nævnt i tråden, ikke bestemt endnu. Det kan være de sænkes, og det kan være de stiger endnu mere :) Held og lykke! :)


Brugbart svar (1)

Svar #7
18. juni 2014 af Dulugtergrimt (Slettet)

#6

Hvordan skulle det lade sig gøre at blive optaget, selvom ens snit er lavere end den sidst optagedes snit? Medmindre det er via standby, så lyder det ret meget som en røver.


Brugbart svar (0)

Svar #8
18. juni 2014 af OnceUponATime (Slettet)

#7 Ja, jeg tror også, at det var gennem standby, selvom de ikke nævnte det. Men mon det så betyder, at mange bakker ud, når nu så mange med standby pladser kommer ind? :)


Brugbart svar (0)

Svar #9
18. juni 2014 af Bullerkage (Slettet)

#8 Jeg kender to, der er droppet ud af medicin fordi det ikke var noget for dem, så det kan sagtens være. Mange søger jo bare blindt ind på studiet fordi samfundet har givet udtryk for, at læger har en relativt højere social status end andre akademiske uddannelser...


Brugbart svar (0)

Svar #10
19. juni 2014 af JEEJ2008 (Slettet)

Hvis du ligger med 10,2, så prøv da at søge :) Jeg ville dog vælge Århus ud fra det faktum at de i de seneste to år har haft det laveste gennemsnit på landsplan. Hvis du ikke kommer ind kan du jo prøve kvote 2 næste år... ellers kan jeg berette at så magisk er medicin altså heller ikke :) Der er også andre spændende uddannelser hvor du kan få noget medicinsk ind over hvis det er det du brænder for. :) MVH.
 


Brugbart svar (3)

Svar #11
19. juni 2014 af Dulugtergrimt (Slettet)

Der er ingen grund til at vælge til eller fra. Man kan heldigvis inkludere alle 4 universiteter i sin ansøgning. Start med der du helst vil hen, og kryds af i standby. Husk at søge bredt. Jeg har tidligere snakket med en enkelt person der kun rettede sin ansøgning mod KU. Hendes snit var for lavt der, men højt nok til de 3 andre, og hun ville så gerne springe ind på et af de andre istedet. Svaret til hende blev naturligvis at det var bare ærgeligt, og hun måtte vente til næste år.

Derfor: er I villige til at flytte efter det, så søg på alle uddannelserne i landet.

Brugbart svar (0)

Svar #12
19. juni 2014 af JEEJ2008 (Slettet)

#11 Der er ingen grund til at vælge til eller fra. Man kan heldigvis inkludere alle 4 universiteter i sin ansøgning. Start med der du helst vil hen, og kryds af i standby. Husk at søge bredt. Jeg har tidligere snakket med en enkelt person der kun rettede sin ansøgning mod KU. Hendes snit var for lavt der, men højt nok til de 3 andre, og hun ville så gerne springe ind på et af de andre istedet. Svaret til hende blev naturligvis at det var bare ærgeligt, og hun måtte vente til næste år. Derfor: er I villige til at flytte efter det, så søg på alle uddannelserne i landet.


Ja men det afhænger jo meget af det snit man er endt med :) Jeg synes stadig man skal gå efter Århus fordi de har haft det laveste snit i 2 år. Og der menes jo selvfølgelig som første prioritet. Jeg tror desværre ikke snittet falder for de andre heller, men det kan man jo selvfølgelig aldrig vide :)


Brugbart svar (0)

Svar #13
23. juni 2014 af dannysannem

Hej Tanja

Ender det med at du søger ind på kvote 2 næste år, så kan du verveje at bruge tiden meningsfuldt på Rønde Højskoles Sygepleje-/medicinlinje.

Tag et kig her: http://www.rondehojskole.dk/linjer/sygepleje-medicin/

ring(21935680) eller skriv([email protected]) til mig, hvis du har spørgsmål.

Mvh Danny Sannem, Informationsmedarbejder på Rønde Højskole


Skriv et svar til: Så tæt på medicin studiet, men alligevel så langt fra

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.