Matematik

permutationer

29. november 2014 af strangers - Niveau: A-niveau

Hejsa

Er der nogle der kan forklare hvad det her betyder?

Man kan også sammensætte permutationer. Givet to permutationer A og B: 
A =  (124)(365)
B =  (16)(235)(4)
Sammensætningen AB fås på følgende måde: A afbilder 1 i 2, B afbilder 2 i 3, altså 
afbildes 1 i 3 ved permutationen AB. Sådan fortsættes, og man får alt i alt: 
AB =(13)(246)(5)

Jeg har citeret det fra denne hjemmeside, og jeg forstår det bare ikke rigtigt http://www.matematiksider.dk/enigma/enigma_matematik.pdf


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

Permutationen A er sammensat af to cykler.
Cyklen (124) betyder den permutation, der afbilder 1 på 2, 2 på 4, og 4 på 1 og lader de øvrige elementer urørt.
Cyklen (365) betyder den permutation, der afbilder 3 på 6, 5 på 5, og 5 på 3 og lader de øvrige elementer urørt.

Man har da

        A=(124)(365)=\begin{pmatrix} 1 & 2 & 3 & 4 &5 &6 \\ 2 &4 &6 & 1 & 3 & 5 \end{pmatrix}

og

        B=(16)(235)(4)=\begin{pmatrix} 1 & 2 & 3 & 4 &5 &6 \\ 6 &3 &5 & 4 & 3 & 1 \end{pmatrix}

Dermed fås

AB=B\circ A=\begin{pmatrix} 1 & 2 & 3 & 4 &5 &6 \\ 3 &4 &1 & 6 & 5 & 2 \end{pmatrix}=(13)(246)(5)


Svar #2
30. november 2014 af strangers

Hej andersen

Tusind tak for svaret!

Med fare for at lyde super ubegavet; jeg forstår ikke 100% procent hvad du mener, med det her:

Cyklen (124) betyder den permutation, der afbilder 1 på 2, 2 på 4, og 4 på 1 og lader de øvrige elementer urørt.
Cyklen (365) betyder den permutation, der afbilder 3 på 6, 5 på 5, og 5 på 3 og lader de øvrige elementer urørt.


Brugbart svar (0)

Svar #3
30. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#2

En permutation på mængden {1,2,3,4,5,6} er en bijektiv afbildning af mængden {1,2,3,4,5,6} på sig selv.

Cyklen (124) er den permutation p, hvis afbildningsskema ser sådan ud

x → p(x)
1 → 2
2 → 4
3 → 3
4 → 1
5 → 5
6 → 6

Kun for elementerne 1, 2 og 4 gælder det, at p(x) ≠ x .


Svar #4
30. november 2014 af strangers

Hej andersen!

Endnu engang skal du have tusind tak!

Hvorfra kommer så de 365 i udtrykket A= (124)(365) ?


Brugbart svar (0)

Svar #5
30. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#4.

A er sammensat af de to viste cykler.

Skriv et svar til: permutationer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.