Matematik

Grubler......................................

15. december 2014 af Egofaciens (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Er ikke lige den bedste til at løse grublere, så håber nogle kan hjælpe mig lidt :)

Datteren er dobbelt så gammel som sin bror, men halvt så gammel som moren. Om 22 år vil broren være halvt så gammel som moren. Hvor gammel er datteren nu?


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. december 2014 af LeonhardEuler

Datterens alder kaldes d , moderens alder kaldes m , og broderens alder kaldes b

   Her vil vi kunne opstille ligningerne

            2b = d

            2d = m

           b + 22 = d = 1/2 • m

    Løs ligningssystemmet


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. december 2014 af Andersen11 (Slettet)

#1

Den sidste ligning er forkert. Om 22 år er moderen også blevet 22 år ældre, så den sidste ligning vil være

        b + 22 = (1/2)·(m + 22)

Heraf ses, at

        m - 2b = 22

og af de to første ligninger ses det så, at

        m - 2b = 2d - d = d = 22

hvilket er datterens nuværende alder.


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. december 2014 af LeonhardEuler

#2 : Jeg antog fejlagtigt, at der blev ment moderens nuværende alder i forhold til broderens alder om 22 år.


Skriv et svar til: Grubler......................................

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.