Hjælp til perspektivering af snedronningen digt

Hej alle sammen.

Jeg skal i morgen aflevere min synopse i dansk, men jeg mangler lige at perspektivere digtet snedronningen til enten en periode i romantikken eller bare en tekst. jeg kan slet ikke komme i tankerne om, hvad jeg kan perspektivere den til, så alt afhænger efter jer søde menneskers hjælp nu.

DIGTET "SNEDRONNINGEN" af H.C.Andersen:

Højt ligger på marken den hvide sne,
dog kan man lyset i hytten se;
der venter pigen ved lampens skær
på sin hjertenskær.

I møllen er stille, se hjulet står.
Snart glatter svenden sit gule hår,
så hopper han lystigt, hej en, to, tre,
over is og sne.

Han synger om kap med den skarpe vind,
der rødmer så smukt hans sunde kind.
Snedronningen rider på sorten sky
over mark og by.

„Du er mig så smuk ved snelysets skær,
jeg kårer dig til min hjertenskær,
kom, følg mig højt på min svømmende ø,
over bjerg og sø!“

Sneflokkene falder så tykt, så tæt.
„Jeg fanger dig vist i mit blomsternet!
Hvor snedyngen rejser sig højt på eng,
står vor brudeseng!“

Ej mer kan man lyset i hytten se;
i ringdans hvirvler den hvide sne,
et stjerneskud spiller bag skyen smukt, –
nu er det alt slukt.

Klart skinner solen på mark og eng;
han sover så sødt i sin brudeseng.
Den pigelil ængstes, til møllen hun går, –
men drivhjulet står.