Dansk

Eventyr Genretræk

17. maj 2015 af Dukendermigikkke (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Hej :)

I morgen skal jeg til skriftlig prøve og jeg ville spørge om i ikke lige vil hjælpe med at fortælle forskellige genretræk til et eventyr? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. maj 2015 af 123434

Formler og tal (1,2, 3,7, 9 indgår ofte) 3 brødre, 3 prøvelser, 7 dværge osv.

Overnaturlige væsener som drager, hekse. feer osv.

Vendinger som "der var engang" og "de levede lykkeligt til deres dages ende"

Adelige personer som konger, prinsesser, prinser og dronninger

En konflikt/en prøvelse. En prinsesse kunne f.eks. være taget til fange, og helten skal redde hende.

Modsætninger:dum og klog, ond og god, stor og lille, rig og fattig, ung og gammel, lykkelig og ulykkelig

Besjælinger og personifikationer:dyr og ting tillægges menneskelige egenskaber. Dyr og ting kan f.eks. få evnen til at tænke eller andre menneskelige egenskaber, som de ikke har i det virkelige liv.

Aktantmodellen:personerne har forskellige roller i forhold til hinanden. Kan foregå sådan her. Redderen/helten er subjekt. Han skal redde prinsessen, som er objektet. Dragen holder prinsessen indespærret. Dragen er modstanderen. Kongen udlover sin datter til helten, som en tak for hendes redning. Kongen er giver.

Folkeeventyr-en mundtlig overlevering, som er blevet nedskrevet. Forfatteren er ukendt. Folkeeventyr er den ældste og mest simple form for eventyr. Opfylder ikke så mange genretræk som kunsteventyret

Kunsteventyret-er skrevet af en kendt forfatter. Kunsteventyrerne opstod senere end folkeeventyrerne. Kunsteventyrerne er de mest komplicerede.


Skriv et svar til: Eventyr Genretræk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.