Dansk
Tekst om en forelskelse
Hej folkens!
Vi skal opdigte en tekst om en forelskelse, men jeg kan ikke finde ud af at afslutte min nuværrende tekst:
Alle mine følelser er mikset sammen i en stor klump. Lidt ligesom de elastikker man kan købe i Netto. De sidder i en boldt oven på hinanden, og det er et helvede, når du skal tage en ud, for så hopper de næste tre med, og du kan ikke sætte dem på igen.
Når jeg ser dem flyver mine følelser væk fra mig, og jeg kan ikke fange dem igen. Ligesom når man skal have en elastik fra bolden. Når jeg ser ham med Ida, gør det mig ikke kun ked af det, det ødelægger mig. Jeg kan mærke mit hjerte gå i stykker. Når de kysser, kan jeg ikke tænke på andet end, at det burde være mig, som stod der. Hans blå øjne, som kigger på Ida med en kærlighed, som ikke burde være mulig. Han elsker hende, og det lyser ud af ham. Min jalousi fylder min krop, og hadet til Noah vokser sig større jo længere tid de står sammen, men det er forkert. Jeg har kendt Ida siden børnehaven, og vi har altid været bedste venner. Det er vi stadig.
Jeg kan høre dem snakke ovre på den anden side af vejen. Idas gyldne hår falder blødt ned over hendes skuldre, og glitrer i solen. Hun kaster håret tilbage over hendes skuldre, og griner af Noah, på samme måde, som hun altid har gjort, selv da vi gik i de små klasser. Dengang kastede hun håret tilbage, fordi det var irriterende, nu gør hun det, fordi hun synes det ser godt ud. Ida er så besat på Noah kærlig, at hun ikke lægger mærke til mig mere. Man siger jo, at “Kærlighed gør blind”, og Ida er i den grad blevet blind. Hun opdager ikke når jeg skærer ansigt af hende, eller når jeg får tårer i øjnene, fordi vi snakker om Noah. Det eneste hun ser, er Noah.
Jeg kan ikke spise, sove, og mit humør skifter hurtigere end vejret. Jeg lever i en evig rutsjebane, som jeg ikke kan komme ud af. Hvis det er, hvad en forelskelse er, så vil jeg ikke være forelsket. Mine følelser går ud over mit forhold til min bedste veninde. Jeg vil ikke miste Ida. Hvordan kan jeg stoppe følelserne? De bliver ved med at komme, og selvom jeg prøver at tvinge dem væk, så dukker de frem igen næste gang jeg ser hende og Noah.
Jeg savner den gamle mig. Den pige, som var glad for, at hendes veninde havde fået en kæreste, og ikke jaloux over det. Jeg prøver at holde mig væk fra dem, og jeg tænker før jeg taler, men det hjælper ikke. Den sidste måned har været et helvede. Mine følelser bliver ved med at komme, og der er ingen jeg kan snakke med.
Håber I kan hjælpe mig!
Svar #1
12. december 2015 af Stygotius (Slettet)
Alle mine følelser er mikset sammen i en stor klump(. L), - lidt (ligesom) lige som de elastikker man kan købe i Netto. De sidder i en (boldt) bold oven på hinanden, og det er et helvede, når (du) man skal tage en ud, for så hopper de næste tre med, og (du) man kan ikke sætte dem på igen.
Når jeg ser dem flyver mine følelser væk fra mig, og jeg kan ikke fange dem igen(. L), - ligesom når man skal have en elastik fra bolden. Når jeg ser ham med Ida, gør det mig ikke kun ked af det, det ødelægger mig. Jeg kan mærke mit hjerte gå i stykker. Når de kysser, kan jeg ikke tænke på andet end, at det burde have været mig, som stod der. Hans blå øjne, som kigger på Ida med en kærlighed, som ikke burde være mulig. Han elsker hende, og det lyser ud af ham. Min jalousi fylder min krop, og hadet til Noah vokser sig større jo længere tid de står sammen, men det er forkert. Jeg har kendt Ida siden børnehaven, og vi har altid været bedste venner. Det er vi stadig.
Jeg kan høre dem snakke ovre på den anden side af vejen. Idas gyldne hår falder blødt ned over hendes skuldre, og glitrer i solen. Hun kaster håret tilbage over (hendes) sine skuldre(,) og griner af Noah(,) på samme måde, som hun altid har gjort, selv da vi gik i de små klasser. Dengang kastede hun håret tilbage, fordi det var irriterende, og nu gør hun det, fordi hun synes det ser godt ud. Ida er så besat på Noah kærlig???, at hun ikke lægger mærke til mig mere. Man siger jo, (at) “Kærlighed gør blind”, og Ida er i den grad blevet blind. Hun opdager ikke når jeg skærer ansigt af hende, eller når jeg får tårer i øjnene, fordi vi snakker om Noah. Det eneste hun ser, er Noah.
Jeg kan ikke spise(,) og sove, og mit humør skifter hurtigere end vejret. Jeg lever i en evig rutsjebane, som jeg ikke kan komme ud af. Hvis det er, hvad en forelskelse er, så vil jeg ikke være forelsket. Mine følelser går ud over mit forhold til min bedste veninde. Jeg vil ikke miste Ida. Hvordan kan jeg stoppe følelserne? De bliver ved med at komme, og selvom jeg prøver at tvinge dem væk, så dukker de frem igen næste gang jeg ser hende og Noah.
Jeg savner (den gamle mig) mit gamle jeg(. D), - den pige, som var glad for, at hendes veninde havde fået en kæreste, og ikke var jaloux over det. Jeg prøver at holde mig væk fra dem, og jeg tænker før jeg taler, men det hjælper ikke. Den sidste måned har været et helvede. Mine følelser bliver ved med at komme, og der er ingen jeg kan snakke med.
"man" hedder ikke "du" på dansk. Det er valbyengelsk.
Slutningen må du søreme selv finde ud af.
Svar #2
12. december 2015 af AnnabananaQQQ (Slettet)
Tak :) Men faktisk ville jeg spørge efter ideer til en afslutning.... Eller noget jeg evt. kunne skrive om (i teksten), så jeg kunne få en slutning på.
Svar #3
12. december 2015 af Stygotius (Slettet)
Du kunne jo fortælle at den fyr som Ida har hugget fra dig, prøer du at glemme. I stedet har du fået dig en ny kæreste. Ham render Ida ind i en dag og prøver nu at lokke også ham.fra dig. Det fortæller du så til Idas gamle kæreste
Svar #4
12. december 2015 af AnnabananaQQQ (Slettet)
Skriv et svar til: Tekst om en forelskelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
