Studievejledning

1g om ?

30. maj 2016 af Jb123
Hej. Jeg har haft et noget ringe 1.g år på STX. Mine folkeskolekarakterer er blevet halveret i løbet af året, og jeg har lidt problemer med at følge med. Dette (må jeg erkende), skyldes egen uoplagthed, men jeg ved at jeg vil gøre det bedre næste år, uanset hvad der skal ske. Samtidig vil jeg sige at jeg heller ikke har det godt socialt i klassen, og jeg ved hvis jeg går om kan jeg måske komme i klasse med en af mine venner. Og idet jeg går 1g om har jeg tænkt mig at skifte selve linje, fordi jeg har naturvidenskabelig nu hvilket er svært og så overvejer jeg at skifte til samfundsvidenskabelig.

Hvad tror I ville give det bedste udbytte for mig?

- Gå 1.g om?

- Fortsætte 2.g, selvom jeg har svært ved det fagligt og socialt?

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. maj 2016 af JulieW99

Gå 1.g om. Hvis du har været uoplagt i det her år, og ikke har det godt socialt, samt har en forkert linje, ville det være dumt at fortsætte.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. maj 2016 af Smut1

Et ekstra år kan være meget givende, især med en ny studieretning. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt, at jeg gik 2.g om!


Brugbart svar (0)

Svar #3
30. maj 2016 af Justitia

Jeg synes, at du skal tage 1.g igen. Jeg håber, at du finder lykken næste skoleår.

God vind fremover.


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. juni 2016 af EnStuderende

Hvis du ikke har det godt socialt i din nuværende klasse og tror, at du kan få det bedre i den anden på 1.G + hæve dine karakterer, så synes jeg også, det er værd at overveje seriøst. 

Jeg skiftede selv klasse i midten af 2.G (så sent som omkring februar), godt nok til en anden 2.G klasse og især fordi jeg ikke kunne få fysik A på den studieretning, som jeg havde før (valgfaget blev ikke oprettet pga. for få tilmeldte). Jeg synes personligt, at det sociale har været meget bedre i denne her klasse, og det betyder faktisk rigtig meget, om man trives. Jeg synes du skal gøre noget ved det, hvis du ikke trives - at skifte klasse var helt klart noget af det bedste, jeg har gjort, også selvom det betød, at mine årskarakterer lige fik et hak nedad. Men hvis du tager 1.G, så har du jo kun bedre muligheder. Det er ikke værd at blive et sted, man ikke trives i. Det tog mig alt for lang tid at lære.


Skriv et svar til: 1g om ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.