Dansk
Udfordret eller udfordrede?
Hej. Jeg har virkelig svært ved dansk på trods af min alder, så håber på lidt hjælp her.
I følgende sætning, hvad er så rigtigt? - udfordret eller udfordrede?
Hvordan kan man som underviser støtte fagligt udfordrede/udfordret studerendes faglige kompetencer?
Jeg kan simpelthen ikke finde reglerne for, hvad endelsen skal være. Hvis I kender til den præcise paragraf, så må I meget gerne linke til den.
Tak på forhånd
Svar #3
23. november 2016 af mathon
Hvordan kan man som underviser støtte fagligt udfordrede studerendes faglige kompetencer?
Svar #4
23. november 2016 af EmilieBN (Slettet)
Er det så fordi, at det adjektiv, at det skal ende på -t?
Sådan forstår jeg det ud fra den måde, du stiller det op på.
Svar #5
24. november 2016 af annahansenx (Slettet)
det er udfordrede fordi de studerende er i flertal
Svar #6
24. november 2016 af ShadowFang (Slettet)
#0, 2
Den rigtige sætning har mathon angivet i #3.
#4
Når et participium benyttes som et adjektiv i pluralis, kommer endelsen an på, om man betegner en handling eller en egenskab / tilstand.
Jeg kan varmt anbefale at læse: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/-t-eller-de/t-eller-de/?exact_terms=-t&inexact_terms=.
Har du flere spørgsmål, tanker eller overvejelser, skal du være velkommen til at skrive igen.
Svar #7
25. november 2016 af Stygotius
Danske perfektum participier kan bøjes i flertal eller bestemthed og bruges enten adjektivisik eller verbalt. Når de bruges verbalt, har man hvad der på svensk svarer til en supinum. Disse former bøjes ikke på dansk i bestemthed og tal. Det gør de i øvrigt kun når de anvendes prædikativt, ikke attributivt. Som ShadowFang siger, drejer det sig om enten (resultatet af) en fuldendt handling eller om en tilstand. Hvis man er i tvivl, kan man prøve at indskyde ordet "blevet" foran participiet. Hvis dette er muligt, er der tale om en verbal brug, og participiet skal så altid ende på -(e)t.
Eks.
"Bænkene er malet" betyder "Bænkene er blevet malet" = resultatet af hendlingen at male
"Bænkene er malede" betyder "Bænkene fremtræder ikke rå men malede. Man beskriver deres tilstand, ikke en handling. Det svarer til "Bænkene er sorte, hvide, grimme, smukke, dejlige, bløde etc."
Skriv et svar til: Udfordret eller udfordrede?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.