Bioteknologi

Antibitotika

17. september 2017 af Jb123 - Niveau: A-niveau

Hjææælp jeg sidder med denne aflevering til imorgen og jeg er så lost! Håber nogle kan hjælpe


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. september 2017 af DrNielsen

Her kommer lige et svar jeg har forfattet tidligere :-)

For at få mest muligt ud af sit landbrug skal flest mulige dyr være i live og i stand til at producere. For at lette denne proces er det væsentligt lettere at bruge antibiotika profylaktisk i stedet for at pinpointe de eksakte dyr der er syge. Når antibiotika bruges på den måde medfører det nogle uønskede problemer. Et af disse er, at det typisk er bredspektret antibiotika der bruges - da man ikke nærmere har specificeret det bakterielle problem. Bredspektret AB rammer mange ting, men ikke nødvendigvis så hårdt. Du kan sammenligne det med at skyde med et haglgevær. Du rammer noget, men mange hagl rammer forbi. Smalspektret AB er mere som en Riffel - det rammer et meget lille område, men meget hårdt!

Med brugen af bred AB overlever altså visse bakterielle kulturer, som så kan vokse ekstremt meget da der ikke er andre bakterielle kulturer til at holde de farlige nede. Derved selekterer man den stærkeste kultur, og lader den tilmed vokse. Det er en problematik der også kendes hos mennesker når de behandles med AB. Her kan man risikere at kulturen clostridium difficile vinder frem. Denne kan bringe tilstanden pseudomembranøs colit med sig - og det er ekstremt træls! Til dette afsnit skal det nævnes at bakterier helt naturligt - og gavnligt for mennesket - lever i tarmen i symbiose med vore egne celler.

Ydermere opstår hele resistensproblematikken. Visse bakterier har gennem utallige mutationer i genomet gjort sig selv i stand til at udvikle forskellige beskyttelsesmekanismer. Den bakterie vi lige nu er meget bange for på hospitalet er den såkaldte MRSA(meticillin resistant staphylococcus aureus) som forekommer i stort set alle danske svinebestande. Den har udviklet evnen til at ændre i den cellereceptor penicillin binder på således at dette ikke har nogen virkning mere. Yderligere kan den udvikle betalactamase som er et enzym der kan klippe betalactam AB i stykke. Dette er bl.a. penicilliner, cefalosporiner, carbapenemer samt monobactamer. Der er flere mekanismer involveret men disse to er i hvert fald nogle af de vigtigste.

Slutteligt skal det nævnes at meget forskning peger på, at resistens problemet svinder ind ved ophørt brug af AB. Tesen er, at disse egenskaber er ekstra last for bakterien, hvorfor den skiller sig af med dem igen hvis ikke behover for dem er der. Denne teori er grundlæggende i nogle af de behandlingsregimer man er ved at udvikle for at imødekomme de potentielle gigantiske problemer resistensen må medføre.

Håber det hjalp :-)


Skriv et svar til: Antibitotika

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.