Andre fag

Engelsk A eller Tysk A?

24. november 2017 af 1stein (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hejsa

Jeg skal snart vælge valgfag, og jeg er splittet imellem Tysk A og Engelsk A. Jeg er personligt meget god til begge fag (og kan lide dem begge ligemeget), men nu skal jeg jo til at vælge hvilket af dem jeg vil opkradere til A-niveau. På den ene side har vi engelsk, som jeg er ret god til, men godt nok synes jeg det fortolkningsmæssige er lidt svært indimellem, så derfor er jeg lidt usikker på potentielle eksamener i mundtlig og skriftlig.

På den anden side har vi tysk, som jeg måske faktisk er lidt bedre til både grammatisk og analysemæssigt (da det jo også er nogle lettere tekster som vi arbejder med i tysk).

Men problemet er så, at selvom tysk måske virker mere logisk set ud fra hvad jeg pt. er bedst til, så overvejer jeg også væsentligheden af begge fagene. Jeg vil gerne læse jura, og jeg ved ikke om jeg på dne uddannelse vil få mere ud af at vælge Engelsk A. Og samtidig håber jeg på måske at kunne læse på Oxford eller Harvard, og da ved jeg ikke om det kræves at man skal have Engelsk A?

Og til sidst vil jeg også høre om I har haft et af fagene og hvordan det har været ift. sværhedsgraden. Hvor meget ændrer tingene sig fra Tysk B til Tysk A og fra Engelsk B til Engelsk A? Jeg går på STX, og jeg skal desværre vælge hvilket fag jeg vil have før terminsprøverne. Ved I om det egentlig er muligt at ændre valgfag fra man har skrevet det til næste år?

Undskyld for alle spørgsmålene, men jeg sidder bare virkelig fast i et dilemma...


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. november 2017 af fosfor

Jeg havde Tysk B og opgraderet. Teksterne blev lidt længere, og kravene til grammatiken blev større, men det analysemæssige var fortsat fuldstændigt ubetydeligt.


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. november 2017 af Smut1

 Jeg er meget enig med fosfor. Hvis du har let ved grammatikken i tysk nu, så bliver det ikke meget sværere, fordi du vælger tysk A. Derimod er det væsentligt svære at få en god karakter, hvis man har engelsk A fremfor engelsk B, men man kan selvfølgelig bruge engelsk i det daglige bagefter. Så vidt jeg har forstået, er der ikke særligt meget engelsk litteratur på jurastudiet.


Skriv et svar til: Engelsk A eller Tysk A?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.