Andre fag

Køberet opgave, kan nogen hjælpe?

07. december 2017 af Studjur01 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg har en opgave i køberet der driller mig lidt - jeg håber der er én der kan hjælpe mig! 

Der er tale om en speciesgenstand (en bestemt bil) og der er tale om et handelskøb, både sælger og køber er handlende inden for deres erhverv. 

Jeg skærer lige ind til benet, da opgaven er for lang at skrive ned. Jeg er kommet frem til dette: 

Køber har købt en bil, som sælger stiller klar til afhentning den 25. februar (sælger vil dog gerne opbevare bilen på hans lager indtil den 23. april) dette oplyser han køber om. Køber afhenter den først den 22. april (hvilket han ikke oplyser sælger noget om) i mellemtiden, den 21. april, er der indtrådt et nyt skærpet krav til bilers lygteføring, og bilen skal, for at være lovlig, have skiftet lygterne. Udover lygterne, skal bilen også have nye paraboler (det er dog ikke et krav der er en del af den nye lov, men bilens paraboler er ulovlige i Danmark (den er købt i Tyskland)). Udskiftningerne på lygter og paraboler koster ialt 20.000 kr. 

Køber fremsætter nogle krav han ønsker enten at 1) hæve købet 2) få et forholdsmæssigt afslag i prisen 3) eller få erstatning. 

Forlygterne

Med hensyn til den nye lov den 21. april kan køber vel ikke påberåbe sig mangler, da risikoen er gået over på ham allerede den 25. februar, hvor bilen er klar til afhentning, jf., SAS-reglen.

Dvs. køber hverken kan hæve, kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning i den forbindelse? 

Kan køber evt. benytte KBL § 58 her og hæve købet, selvom levering er sket? Spørgsmålet er vel om der er tale om en hændelig begivenhed (ny lovgivning)? 

Parabolerne

Da sælger får bilen hjem fra Tyskland, bør han vel undersøge om bilen overhovedet er lovlig (dvs. herunde parabolerne) det gør han ikke og stiller den klar til køber på lageret til afhentning den 25. februar. Der foreligger dermed mangler inden risikoen går over på køber, den. 25 februar (SAS-reglen) og køber kan påberåbe sig mangler (er der ikke tale om rådighedsmangler?).

Manglen er vel så væsentlig at køber kan kræve forholdsmæssigt afslag i prisen eller hæve købet, jf. KBL § 42, stk. 1. 

Der er dog ikke tale om en værdiforringende mangel, så køber kan vel ikke kræve forholdsmæssigt afslag i købsprisen, jf. KBL § 42, stk. 1?

Kan det derimod ikke passe at køber kan hæve købet, jf. KBL § 42, stk. 1? og kræve skadeserstatning, jf. KBL § 42, stk. 2? 

Hvis han vælger at hæve købet, kan han så kræve erstatning for prisdifferencen på 240.000 kr. - 210.000 kr. = 30.000 kr., jf. KBL § 45, jf. § 25. 

Hvis han vælger at fastholde købet, kan han så ikke kræve erstatning for udskiftning af parabolerne (20.000 kr. - pristen for de nye lygter), jf. KBL § 42, stk. 2, jf. § 45?

Yderligere omkostninger: 

Det tager 4 dage at udskifte parabolerne og lygterne og i mellemtiden har køber været nødt til at leje en bil og det koster ialt 2.000 kr. Hvis han hæver købet kan han ikke kræve erstatning for disse omkostninger, vel? Hvis han vælger at fastholde købet, kan han så kræve erstatning for disse omkostninger, jf. KBL § 42, stk. 2. 

(Køber reklamarer straks, jf. KBL § 52). 


Skriv et svar til: Køberet opgave, kan nogen hjælpe?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.