Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Er min opgave helt ude af proportioner?

15. december 2017 af Ganymedes

Hej derude,

Jeg håber, at der er nogen med en solid erfaring inden for SRP, som kan være mig behjælpelig. Jeg skriver i ren bioteknologi og har emnet mikrobiologi. Jeg føler dog ikke, at der er synderligt meget struktur i min opgave, fordi min problemformulering er så diffus.

Min overordnede problemformulering lyder følgende: Hvilken betydning har tarmens mikrobiota i et sundhedsmæssigt perspektiv?

Med følgende problemstillinger:

1) Giv en kort redegørelse for tarmens struktur og funktion med særlig fokus på dens mikrobiota.
2) Undersøgelser har vist at indtagelse af specielt broccoli har en sundhedsfremmende effekt i forhold til flere sygdomme. Denne effekt formodes at være knyttet til stoffet sulforaphan, som er en biologisk aktiv metabolit der kan ekstraheres fra broccoli. Forklar hvordan sulforaphan kan isoleres fra broccoli. I din forklaring skal du inddrage logP samt analyser af relevante data fra dine egne undersøgelser eller fra videnskabelige artikler.
3) På baggrund af selvvalgt kildemateriale skal du diskutere mulige virkningsmekanismer i forhold til sulforaphans sundhedsfremmende effekt. Giv herunder en vurdering af sulforaphans potentiale som lægemiddel.
4) Diskuter hvilken rolle tarmens mikrobiota spiller i et sundhedsfremmende perspektiv.

Jeg skal aflevere den 21. og har på nuværende tidspunkt skrevet både punkt 2, 3 og 4. Jeg begyndte lidt bagfra, fordi jeg havde hørt det i så fald var nemmere at afkorte det redegørende afsnit, som jeg nu er i gang med at skrive. Men hvor langt skal dette helt præcist være, når de skriver "kort".

Derudover føler jeg som sagt, at der mangler en rød tråd gennem min opgave, fordi jeg delvist mener, at jeg redegør for meget i punkt 2 (hvor jeg kommer ind på fast-fase ekstraktion og efterfølgende HPLC, hvor jeg så analyserer noget date taget fra en artikel), og desuden er nødt til at introducere alle de artikler, som jeg inddrager i punkt 3, for at kunne diskutere dem.

Jeg har spurgt mine vejledere, hvorvidt jeg skulle opfatte punkt 4 som en perspektivering, fordi den står til sidst, hvilket de svarede ja til, men er dette ikke mærkeligt, eftersom problemformuleringen mere eller mindre omhandler det samme? Ud fra de øvrige problemstillinger vil jeg jo ikke være i stand til at besvare problemformuleringen i min konklusion? Derudover virke det også besynderligt at skulle diskutere noget i en perspektivering?

Jeg håber virkeligt, at I kan hjælpe!
Tak på forhånd!


Svar #1
15. december 2017 af Ganymedes

Jeg ville sætte stærkt pris på hjælp..


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. december 2017 af Sofiajacobsen

Jeg ved ikke om det her gælder for alle, men hos os er vores opgaveformuleringen ikke dispositionen. På min skole er det anset som selvstændighed inden for faget, at du har fagligt overskud nok til, at sætte den op som du finder det logisk. Du kunne evt slå dem sammen (Kun og KUN hvis du må). På min skole er det anset som selvstændighed inden for faget, at du har fagligt overskud nok til, at sætte den op som du finder det logisk?


Svar #3
18. december 2017 af Ganymedes

#2

Mange tak for svaret. Det giver skam også god mening, at det forventes, at eleverne selv har overskud til at disponere opgavens problemstillinger, men ikke desto mindre er det ambivalent, når min lærer fortæller mig, at jeg skal tolke den som en perspektivering.


Brugbart svar (0)

Svar #4
18. december 2017 af Anders521

Jeg er ikke sikker på jeg har forstået dit problem, men det er i punkt 4 at du nu endelig kan svare på din problemformuleringen som følge af de resultater du har udledt fra din analyse. 


Svar #5
18. december 2017 af Ganymedes

#4

Mit problem på nuværende tidspunkt er, at jeg har spurgt mine vejledere, om punkt 4 skulle besvares som en perspektivering grundet dets kronologiske rækkefølge. Dette har de svaret ja til, hvilket de fastholder (jeg har skrevet med dem flere gange).

De skriver helt konkret: "Afhængig af din indledende redegørelse, så vil jeg råde dig til at konkludere på sulforaphans potentiale som lægemiddel, hvilket også passer godt med dit fokus på dysbiose. Derefter kan du benytte din perspektivering til at lave en besvarelse af den overordnede problemformulering - det er dét du, bliver bedt om! "

Problemet er, at jeg havde den opfattelse, at selve min konklusion alene skulle kunne besvare min overordnede problemformulering. Jeg har skrevet den færdig nu, men jeg er fortsat meget i tvivl, hvorvidt jeg gør det rigtige, selvom jeg til dels besvare problemformuleringen ud fra mine pointer fra redegørelsen.


Skriv et svar til: Er min opgave helt ude af proportioner?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.