Dansk skriftligt

1. Uddyb, uddyb, uddyb.

2. Læs tekster, der kan biddrage mere til din viden. 

3. Se eksempler på en god opgave og prøv at lur hvilke metoder de bruger for at skrive en god sammenhængende tekst. 

Et godt sted at starte, er at spørge din lærer om hun/han har eksempler. Det har de ofte. 

Jeg kiggede desuden på mit gymnasiums intranet, og der var yderligere et par gode råd: 

Skab sammenhæng i dit sprog 

Når du skriver en tekst, så er det vigtigt, at du får den til at hænge sammen, og at du leder din læser. Derfor kan det være en god idé at anvende nedenstående skema, når du skriver tekster i gymnasiet. Her kan du se en liste over de mest almindelige konjunktioner, som kan være rigtig brugbare til at skabe sammenhæng i din tekst ift. det sproglige.

Der er f.eks. meget stor forskel på disse to sætninger, hvor den ene er sammenhængende og den anden ikke er:

- John kom ind ad døren. John sparkede til døren. Døren faldt i med et brag.
- Efter John kom ind ad døren, sparkede han til den, så den faldt i med et brag.

Desuden er der ord du kan forbinde for at forbinde dine sætninger: 

Årsager (kausal) --> Eftersom, derfor, for, fordi, da, så at, så, for at, som følge af, altså, forudsat

Modsætninger (adversativ) --> Men, mens, imidlertid, dog, derimod, alligevel, ganske vist, på den anden side, til gengæld, i stedet, ikke desto mindre

Tidsangivelser (temporal) --> Da, når, så, aldrig, endelig, på det tidspunkt

Sammenhænge (additiv) --> Og, også, samt, desuden, dels…dels, både…og, hertil kommer

Alternativer --> Eller, enten…eller, heller ikke, hverken…eller

Frem og tilbage i teksten --> Derefter, idet, i det foregående, nedenfor, sådan, i det følgende, til sidst, for det første/for det andet, endvidere, derudover

Opsamlende og konkluderende --> Alt i alt, sammenfattende, som sagt, kort sagt, for at konkludere, i dette tilfælde, som det fremgår

Implicit --> Forbinderordet mangler (fx ’fordi’), og det forudsættes at læseren selv kan sætte dem

Her er en oversigt til forskellige gode sætninger, som kan hjælpe dig til at skabe sammenhæng mellem dine pointer:

Dette leder videre til …
Dette hænger sammen med …
Ved at undersøge dette, kan man tydeligt se …
Hvis man undersøger det nærmere, så ser man …
For at illustrere dette …
Dette indikerer …
Heraf kan man udlede, at …

Skab sammenhæng i dit indhold

Det er også vigtigt, at du sørger for at skabe sammenhæng i dit indhold. Når du skriver tekster i gymnasiet, er det vigtigt i alle fag, at du skriver overbevisende og uden at postulere, dvs. uden at komme med påstande uden belæg.

Derfor er det en god idé, at du hele tiden bruger Toulmins argumentationsmodel, når du skriver. Modellen viser, hvordan du argumenterer godt.

“Det gode argument” består altid af en påstand, et belæg og en hjemmel.

Alle tre dele skal være der, før man kan tale om ”det gode argument”.

- Påstand

En påstand er en holdning, et synspunkt eller en pointe, som du ønsker at overbevise din læser om.

- Belæg

Belægget er det grundlag, påstanden hviler på. Dit belæg kan være f.eks. forklaringer, statistikker, eksempler, citater el.lign. Belægget kan findes ved at stille spørgsmålet: ‘Hvad bygger du den påstand på?’. Altså, hvad er dit belæg for din påstand? Belægget er altså din begrundelse for påstanden. Belæg er ofte markeret med markører som ”fordi”, ”eftersom”, ”således” el.lign.

- Hjemmel

Hjemmel er en generel regel eller lov, der er alment accepteret, dvs. almengyldig. Det er det, der forbinder og understøtter påstanden og belægget. Den er som regel en implicit (ikke-udtalt, underforstået) baggrund for argumentet. Hjemmel findes ved at spørge: ‘Hvad hviler påstand og belæg på’ eller ‘hvad er det, der forbinder din påstand og dit belæg’? Hjemlen kan ofte findes ved at sige “eftersom alle jo ved…”

- Eksempel

I vedhæftet fil er et eksempel på et argument, hvor påstand, belæg og hjemmel er vist:

Mit bedste råd er utvivlsomt: læs, læs, læs og læs noget mere. Det kan ikke siges nok.

Jo mere du læser, jo bedre vil du komme til at skrive. Jeg er også helt enig med #1 i, at det er godt at læse for også at opnå mere viden. Denne viden kan du nemlig sagtens bruge i dansk, hvilket kun udviser et stort fagligt overskud!

Jeg er til dels uenig med #1 og #5, når det gælder om at producere en masse tekst. Jeg vi anbefale, at du indledningsvis skriver løs om et givet emne. Skriv hvad du i forvejen ved om emnet og lad vær med at være kritisk mht. grammatik, sprog og andet. Målet er, at du kan skrive "lange tekster". Hvis du kun kan skrive en ½ side per dag, så lad et mål være at kunne skrive en hel side per dag. Træn dig selv i at skrive så meget som muligt, men skriv jævnligt. Når du er nået til det punkt, hvor du er i stand til at skrive en masse tekst (måske den første udkast), så er det på tide at se den nøje efter. Der er sikkert en del afsnit der skal fjernes eller skrives om, men det er nu, at du kan gør brug af de råd, der stilles i #3.

Jeg er enig med #6 og til en vis grad med de andre ovenfor. 

Begynd med at skrive dagbog, start med en halv side om dagen, hvor du bruger 2-3 nye ord til at beskrive virkelighedssammenhænge. Efter en måned, gå til en side. Efter tre måneder til tre sider. osv osv.