Debat

var Vietnamkrigen meningsløs

10. januar 2018 af pizzafam

hvar vietnamkrigen meningsløs? 

og hvorfor?


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. januar 2018 af Skaljeglavedinelektier

Det er svært at stille en krig, med flere mekanismer og parter, op i godt og ondt. Set fra USA's synspunkt var vietnamkrigen en fiasko. De spildte enorme ressourcer, både økonomisk og med mandskab, i et forgæves forsøg, der ikke havde nogen langvarig militær sikkerhedsinteresse for USA. Kennan doktrinen blev misbrugt, og det var skyld i USA's meget aggresive stil mod USSR og kommunismen. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. januar 2018 af Mathian

Som alle krige, var vietnamkrigen meningsløs ud fra et etisk perspektiv. Strategisk, politisk og økonomisk? Så er krig aldrig meningsløs og heller ikke vietnamkrigen vil jeg mene. Krigen skabte arbejdskraft, dog ikke politisk stabilitet hjemme som det ofte gør, det skyldtes stort set venstre-intellektuelles stærke solidaritet med den internationale kommunisme, som de opfattede krigen var rettet imod.  USA forsøgte at demonstrere politisk magt overfor sovjetunionen, som de opfattede var under en stærk ideologisk march. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. januar 2018 af Mathian

Men pga the public opinion hjemme, som blev formet af kritiske venstre-intellektuelle, så var krigen dømt til at fejle. 


Brugbart svar (1)

Svar #4
10. januar 2018 af Skaljeglavedinelektier

Det lyder ikke helt korrekt mathian. Alle krige er ikke meningsløse ud fra et etisk perspektiv - det handler om hvilken side, du vælger at kigge på. At de allierede valgte at erklære krig, mod Tyskland, og starte 2. verdenskrig, var den eneste rigtige mulighed, om nogle hændelser i krige er uetiske og forkerte gør ikke altid selve basisen for at gå i krig uetisk, selvom mange krige kan kaldes for uetiske.

Strategisk, politisk og økonomisk var vietnamkrigen fra USA's side dybt meningsløst. Krigen kostede USA 738 milliarder dollars, og kostede 58000 amerikanske soldater livet og sårede over 300.000. Vietnam havde ingen strategisk relevans på langvarigt sigt, og politisk var det blot et forsøg på at bremse kommunismen (Kennan doktrinen). 

Hvad mener du med at krigen skabte arbejdskraft - i USA, Vietnam, Kina, USSR...? Har du en kilde der angiver, at vietnamkrigen gav en samlet positiv effekt på økonomien/arbejdsløsheden? 

At sige at oppositionen, i USA, mod krigen skyldtes solidaritet med kommunismen virker heller ikke helt reelt. Der døde 58.000 amerikanske soldater med en gennemsnitsalder på 19, de kæmpede for USA 13.000 km væk (lidt svært for mange at forstå), en meget negativ medieomtale og mange dårlige episoder som M? Lai-massakren (krigsforbrydelse). 

USA havde mange problemer i forhold til at kunne vinde krigen. Regimet i Sydvietnam var korrupt, de havde lange forsyningsruter fra USA af, mange uerfarne soldater og dårlige morale. 


Skriv et svar til: var Vietnamkrigen meningsløs

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.