Opstil 3 hypoteser - EP-valg

Hej - en, som kan læse dem igennem og komme med noget konstruktiv kritik - forbedringer osv.

Opgavebeskrivelse:

1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de tendenser vedrørende valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalg, der fremgår af tabel 1. Hver af hypoteser skal understøttes af en faglig begrundelse.

Den samlede valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalg er under 50% i de ni udvalgte lande er relativ lav, fordi Den Europæiske Union lider af demokratisk underskud.

Der er reel flere faktorer, som kan forklare EU’s demokratiske underskud. Det skyldes først at fremmest, at selve EU-institutioner ligger meget fjernt væk fra medlemslandene geografisk, samt at selve fremgangsmåderne er vidt forskellige på de nationale politiske institutioner og EU’s. Dette medfører i høj grad, at man som vælger har en tendens til, at være tvivlsom, om ens stemme overhovedet har indflydelse på EU, hvilket medfører en lav valgdeltagelse, og dermed et lav demokratisk underskud, da man som vælger ikke har særlig meget viden om EU-institutioner og -organerne.

Valgdeltagelserne ved EU-parlamentsvalg  i Danmark er særlige høj, på grund af at EU er en overstatslig organisation, og at man dermed afgiver for meget suverænitet.

En af forklaringerne til, hvorfor valgdeltagelsen er relativ høj i Danmark, skyldes at andelen af befolkningen af skeptiske over for et medlemskab af EU. Fordi når Danmark går ind i EU, accepterer Danmark så EU’s direktiver og forordninger, som så er bindende retsakt for landet - dette medfører så, at lande ikke bestemmer over sine egne love, hvilket vil sige, at Danmark afgiver formel suverænitet - og at EU, kan vedtage love og regler mod landets vilje, da EU er en overstatslig organisation.

Den relative høje valgdeltagelse i Sverige, Tyskland, og Danmark, skyldes borgernes utilfredshed med schengen-traktaten, som har medført stigende antal flygtninge, samt indvandrere på offentlige forsørgelse.

En af forklaringen til skepsissen i blandt borgerne skyldes, schengen-traktaten. Disse lande benytter sig bl.a. af den selektive velfærdsmodel: Sverige, Tyskland, og Danmark, hvilket betyder, at de kan yde en god velfærd til borgerne - og dette medfører i høj grad et stigende antal af flygtninge og indvandrere til disse lande, især under flygtningekrisen, som er konsekvensen af åbne grænser. Men for mange flygtninge medfører også et presset velfærdssystemet, som kommer til at påvirke omfordelingen af de andre velfærdsydelser, hvilket betyder flere EU-skeptikere.