Studievalg og videregående studie

Side 2 - Cognitive science eller medicin?

Svar #21
18. februar 2018 af Egofaciens

Det lyder også vildt interessant!

Jeg siger også held og lykke til jer begge :-)


Brugbart svar (1)

Svar #22
18. februar 2018 af EnStuderende

Jeg kan måske også bidrage lidt til tråden..

Jeg overvejede som dig også cognitive science, dog var min anden overvejelse molekylær medicin i stedet for medicin, da jeg ikke havde interesse i jobbet som læge.

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det også det neurovidenskabelige, der måske tiltrækker dig nu, som det var (og stadig er) for mig. Jeg brugte mange måneder i mit sabbatår på at undersøge detaljerne i de to uddannelser. Nu er min egen mening jo selvfølgelig også farvet af, at jeg valgte molekylær medicin. Men hvad jeg fandt frem til var, at cognitive science er mere til den humanistiske side. Jo, det er 'videnskab' inden for hjernen de beskæftiger sig med, men det er på et lidt mere - hmm - psykologisk niveau. På cognitive science går man bl.a. i dybden med, hvad der ligger til grund for menneskers beslutninger og handlinger, og til dette lærer du en smule om hjernens opbygning og fysiologi, og du lærer at anvende teknikker som MRI osv.

Men for mig at se - og dette var derfor, at jeg fuldstændig droppede CC som overvejelse - så er det på et overfladisk niveau, man arbejder med i hvert fald det neurovidenskabelige. Som uddannelsens titel jo selv beskriver, så er det det kognitive, der er i fokus. Det er altså ikke en naturvidenskabelig uddannelse. Hvis du vil forstå hjernen til bunds, så kommer du ikke uden om, hvordan celler er opbygget og fungerer, og du kommer dermed heller ikke uden om, hvordan visse organiske molekyler er opbygget, hvordan processer som osmolaritet, koncentrationsgradienter og iontransport er essentielt for, at hjernen overhovedet kan fungere, osv. På CC snuser du måske til dette, men på medicin eller molekylær medicin går du i dybden med netop dette. Der bliver draget en masse konklusioner om, hvordan de større processer i hjernen fungerer på CC, og det er på sin vis også fint nok - men de vil aldrig kunne forklare, hvad der egentlig foregår i hjernen, uden at bevæge sig over i det naturvidenskabelige, som man gør på (molekylær/)medicin.

Så jeg vil - som de andre - klart anbefale medicin, især hvis du også har interesse i at være læge. Og så er det da klart en bonus, at jobmulighederne (og lønnen) jo (næsten) ikke bliver bedre end på det studie i hvert fald.


Svar #23
18. februar 2018 af Egofaciens

Tusind tak for svar, #22. Det er der ingen tvivl om, at jeg kan bruge til noget :) 

Det ændrer også meget, at det er så humanistisk. Jeg har altid synes psykologi var super spændende, men jeg tænker, at man ikke slipper udenom det psykologiske aspekt i medicin-verdenen, mens man på samme tid har det biologiske aspekt med. Derudover vil jeg jo også rigtig gerne være læge og arbejde på den måde, og derfor virker mulighederne meget større (for mig) på medicinstudiet. Helt generelt virker det som, at medicin er lige tilpas bredt - og ligeledes tilpas specifikt :-)


Brugbart svar (1)

Svar #24
19. februar 2018 af dannysannem

Jeg ved ingenting om hverken det ene eller andet studie. Har selv en humanistisk uddannelse, som jeg og mine medstudrende, dengang vi startede, var meget i tvivl om hvor endte henne og hvad det førte med sig. Mange var i løbet af de første par år meget frustrede over, hvad de kunne bruge de forskellige fag til, som vi blev introducereret til på uddannelsen. Men langsomt fandt vi hver især frem til hvor vores primære interesser. 

På overbygningen(kandidaten) specialiserede vi os i mange forskellige retninger. Nogle var meget orienterede mod konkret produktudvikling og andre var optaget af grundforskning. Selvom vi alle blev færdige i årene omkring finanskrisen, har der stort set ikke været arbejdsløshed blandt mine studiekammerater inklusiv  årgangene over og under min. Og vi sidder i vildt forskellige jobs i dag i både og offentlige virksomheder og mange med stort ansvar. Lønniveauet er meget forskelligt fra den ene yderlighed til den anden. 

Med ovenstående vil jeg gerne, i denne dejlig strøm af kommentarer fra den natuvidenskablige verden, at humaniora - og måske i særdeleshed en tværfaglig uddannelse som cognitive science - også rummer rigtig mange muligheder for spændende jobs og spændende forskning. Jeg kunne sagtens forestille mig en masse sindsygt spændende samarbejder mellem humanister, medicinere og psykologer, hvor man med en uddannelse i cognitive science fik lov at få snuden ned i det hele, både det følelsesmæssige og kulturellle, det samfundsorienterede og adfærdsmæssige samt det naturvidenskablige og medicinske.

Jeg håber, at du kan bruge dette lille indspark fra en gammel humanist til noget :-)


Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Cognitive science eller medicin?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.